Der er grønnere uden for murene

De er her alle sammen, fordi Bertel Haarder fik en lys idé, da han sidste år var inviteret til at deltage i den svenske udgave af Folkemødet, Almedalsveckan på Gotland i den svenske skærgård. Så han er selvfølgelig med til at åbne det danske møde sammen med Bornholms socialdemokratiske borgmester, Winni Grosbøll.

”Det er sol, det er sommer, og det er flagdag, Valdemarsdag. Opkaldt efter Valdemar Sejr fra 1219 i Tallin, danskerbyen, hvor flaget faldt ned,” indleder Bertel Haarder, efter at man har sunget en let omskrevet og forkortet version af Grundtvigs ”Velkommen i den grønne lund”.

”Det var dog en senere Valdemar, Valdemar Atterdag, der erobrede Gotland. Han slog en bondehær, men lovede byens borgere at spare dem, hvis de fyldte tre kar med guld og sølv. Og det gjorde de, hvorefter han vistnok brændte byen af alligevel. Nu slår Gotland så tilbage, for det er en gotlandsk inspiration, vi er samlede om her,” lyder det fra Bertel Haarder, som joker med, at han først talte om idéen med en journalist – og det skal man som bekendt passe på med.

Han mente dog dengang for et år siden, at den danske politiske folkefest skulle have mere kultur og sang.

”Det skulle være en manifestation af Foreningsdanmark, Højskoledanmark og Frivilligdanmark. En slags Roskildefestival med ånd og politik, og lidt mindre øl,” siger Haarder.

Det med parallellen til musikfestivalen i Roskilde går igen i flere taler på åbningsdagen. Borgmester Winni Grosbøll tager et andet billede i brug og lægger ikke skjul på, at arrangementet i høj grad også handler om at markedsføre hendes ø.

”Bornholm giver unikke rammer for fordybelse og nærvær. Og fordybelse er netop svaret på, hvorfor vi overhovedet skal holde et folkemøde, der lugter af udendørs kæmpehøjskole,” siger hun.

Formændene for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S), og for Danske Regioner, Bent Hansen (S), får også ordet til velkomst, men egentlige politiske budskaber er det småt med. Det bliver til lidt drilleri af regeringen, men ellers kniber det med oppositionelle røster på Folkemødets førstedag.

I et madtelt sidder et lokalt SF-medlem da også og ærgrer sig lidt over, at hans parti foreløbig ikke er særlig langt fremme på festivalens græs. Det er noget med kommunikationen mellem partiets ledelse og de lokale græsrødder i planlægningen, forstår man. Men partiformand Villy Søvndal skal nu nok komme. Ligesom både Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, og de øvrige partiledere.

Selv Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, dukker op på lørdag for at holde sin tale, selvom han i første omgang havde forklaret, at han kun kunne komme onsdag.

Taletiderne er blevet fordelt, som når partierne præsenterer sig selv i tv op til et folketingsvalg, og Venstre har som førstevælger sat sig tungt på onsdagen.

På forhånd er snakken gået livligt blandt Christiansborgs journalister om, hvorvidt folket ville dukke op – eller om Folkemødet vil ende som borgen, blot uden mure. Skepsissen hænges op på, at de færreste af folket jo kan gå til politisk møde på en onsdag uden for den store feriesæson.

Det er også svært at komme uden om, at skoleelever og pensionister er i overtal, ligesom mange lobbyister og organisationsfolk har fundet vej. Meeen ... Danchels have er faktisk fyldt godt op, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) træder op på granittalerstolen, der blev rejst i anledning af Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. En talerstol, der ironisk nok ligner de Christiansborgmure, alle i den politiske verden håber, at mødet kan overvinde.

Det er en drøm om en ny folkelig debat og demokratisk vækkelse, hvor man drøfter det politiske indhold snarere end den politiske form.

For de politiske journalister viser det sig nu besværligt at komme ud i det fri. Ud i det grønne. De kan selvfølgelig ikke stå for fristelsen til at afæske statsministeren et svar på, hvordan han ser på det aktuelle slagsmål mellem integrations- og udviklingsminister Søren Pind og Europa-ekspert Marlene Wind.

Nogle af mediefolkene får en ekstra oplevelse med på vejen, da Dansk Journalistforbund for en stund har byttet rundt på rollerne. Fire toppolitikere får lov at agere journalister, mens fire journalister får offerrollen. Det går ikke stille af sig, og politikere som politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S), integrations- og udviklingsminister Søren Pind og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder nyder åbenlyst muligheden for for en gangs skyld at kunne spidde journalisterne for deres rolle i demokratiet. Selv er de nu ikke imponerede over især visse af debutanternes præstation.

Her på Folkemødet har journalisterne i øvrigt hurtigt skimmet, at statsministerens tale ikke indeholder de store nyheder. Han taler om det personlige og politiske ansvar og siger, at politik er for vigtig til at overlade til politikere alene. Betoner, at demokrati ikke kun handler om at give sin mening til kende hvert fjerde år. Derimod skal man hele tiden engagere sig, både lokalt og i samfundet som helhed.

Statsministeren kan ikke genkende det negative billede, han ser tegnet af Danmark, og han ville bo her, om der så var frit valg på alle hylder, som han udtrykker sig. Ud over det personlige ansvar er det også et politisk ansvar. Her indrømmer statsministeren formentlig på sin forgængers vegne, at man godt kan have fået det indtryk af de senere års kontraktpolitik, at den blot handler om at give vælgerne nogle løfter, og så indfri dem efter valget.

”Men i mine øjne har kontraktpolitik ikke handlet om, at politikere skal forholde sig passive. Nej, kontraktpolitik handler om, at politikere skal gøre det rigtige for Danmark,” siger han. Og gør en pointe ud af, at han ikke har kritiseret oppositionen for bestemte problemer i dens politik, hvorefter han opremser alt det, han ikke har kritiseret.

Måske en kende for gennemskueligt for tilhørerne.

Selvom taler er omdrejningspunkt for mange af Folkemødets aktiviteter, foregår der meget andet. Ikke mindst de grønne organisationer har formået at sætte deres præg på området. Fra stande med reklamer for vindenergi og elektriske sportsvogne til solpaneler og Danmarks Naturfredningsforening, der arrangerer orienteringsløb om natur og miljø.

Den grønne dagsorden bliver også grebet af De Konservative, der når at markere sig med et forslag om, at der skal bruges 700 millioner kroner af EU’s landbrugsstøtte til at omlæggee traditionelt landbrug til økologi og genopretning af naturen.Hvad der straks får præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, til at se lysere på fremtiden.

”Med det nye grønne flertal er håbet nu, at vi den kommende tid ser konkrete handlinger,” siger hun optimistisk. Og glemmer nok, at politikere ikke bliver ude i det grønne for bestandigt.

I næste uge skal de tilbage bag murene, hvor de sædvanlige spilleregler gælder. Herunder at et regeringsparti ikke kan gå imod sine regeringsfæller.

hoffmann@k.dk