Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Jasminblomster mærker Beijings vrede til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jasminblomster mærker Beijings vrede

Jasminblomsten er i visse kinesiske kredse forbundet med systemkritik. Kinesiske internetaktivister har siden februar kaldt til demonstrationer mod Kinas etpartisystem og har brugt ordet jasminrevolution til at betegne bevægelsen.

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

vrede | politi | symbol | revolution | slå | Kina | Mellemøsten | blomst | beijing
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Beijings politi slår ned på jasminblomster, efter at blomsten er blevet et symbol for revolution i Mellemøsten og Kina

Normalt er kineserne utroligt glade for deres jasminblomster. De bruger dem til dekoration, og de bruger dem til te. De synger endda sange om jasminblomsten og dens skrøbelige skønhed. Lyrikken til en af de mest populære kinesiske sange om jasminblomsten lyder sådan:

En smuk jasminblomst, en smuk jasminblomst.

Parfumerede blomster fylder grenen.

Duftende og hvid til alles fornøjelse.

Annonce
Lad mig komme og plukke en blomst

for at give til nogen.

Jasminblomst, oh jasminblomst.

Men i kølvandet på revolutionerne i Mellemøsten er Kinas kommunistiske ledere blevet noget mere nervøse for denne hvide og måske ikke helt uskyldige blomst.

For jasminblomsten er nu i visse kinesiske kredse forbundet med systemkritik. Kinesiske internetaktivister har siden februar kaldt til demonstrationer mod Kinas etpartisystem og har brugt ordet jasminrevolution til at betegne bevægelsen.

Den 20. februar var der en enkelt kineser, som trodsigt lagde en jasminblomst ved demonstrationsstedet. Han blev dog hurtigt ført væk af civilklædte politibetjente.

Siden er videoer, hvor den kinesiske præsident, Hu Jintao, synger den kinesiske jasminblomstsang, fjernet fra kinesiske videosider, mens der har foregået en sporadisk blokering af det kinesiske ord for jasmin på diverse kinesiske sociale medier.

Ifølge amerikanske New York Times har lokale kinesiske myndigheder i provinsen Guangxi aflyst en årlig jasminfestival som følge af centralregeringens efterhånden paranoide holdning over for jasminblomster. Samtidig fortæller avisen, at prisen på jasminblomster er styrtdykket siden marts. Efterspørgslen på jasminblomsten har fået et ordentligt knæk, siden det kinesiske politi angiveligt har advaret mod salg af blomsten i flere af Beijings blomsterbutikker.

Det er ikke første gang, at kineserne forsøger at skyde gråspurve med kanoner.

I 1958 lancerede Kinas leder, Mao Zedong, en kampagne mod rotter, fluer, myg og gråspurve. Grunden til det var, at disse fire dyr eller såkaldte plager åbenbart var sundhedsskadelige. Gråspurven var på listen, da den spiste bøndernes afgrøder. Problemet var bare, at gråspurvene spiste flere insekter, end de spiste afgrøder. Derfor opstod der store græshoppesværme som følge af den massive forfølgelse og nær udryddelse af kinesiske gråspurve. Disse græshoppesværme udgjorde en endnu større trussel mod den kinesiske høst end gråspurvene.

Der er i nyere tid også eksempler på overreaktion fra de kinesiske myndigheders side. Da en amerikansk turist blev dræbt med en køkkenkniv under OL i Beijng i 2008, var det i flere uger efter mordet umuligt at købe en køkkenkniv i Beijing.

New York Times rapporterer, at politiet har besøgt flere kinesiske blomsterhandlere for at sikre, at de ikke sælger jasminblom-ster. Politiet har endda opfordret blomsterhandlere til at skrive ned, hvem der forsøger at købe jasminblomster, for dernæst at rapportere om de potentielle købere til politiet.

Det er dog stadig ganske simpelt at få en kop jasminte i Beijing. Der er ingen, som vil finde det mærkeligt, hvis nogen bestiller en kop jasminte. Derfor virker det, som om vreden mod blomsten indtil videre rammer ganske tilfældigt.

bagsiden@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​