JOHANNE DUUS HORNEMANN |
17. juni 2011
For Tanja Vegeberg Andersen er lys alt andet end lys. Hun er blind og kan ingenting se, men hun føler ikke, hun lever i mørke
Da hun kunne se, var gråvejrsdagene de bedste. I dag, hvor hun er blind, holder hun mest af solskinsvejr.
Tanja Vegeberg Andersen er 31 år. Hun blev blind som 15-årig, men var formentlig kun fuldt seende, til hun var fem. Det var i hvert fald deromkring, hendes forældre lagde mærke til, at hun begyndte at gebærde sig klodset. Kort efter fik hun konstateret både grå og grøn stær, og det er den grønne stær, der gradvist har taget synet fra hende.
LÆS OGSÅ: Det uundværlige lys”Mens jeg kunne se, gjorde sygdommen mine øjne ekstrem lysfølsomme. Sollys virkede overdrevet blændende, og i mørke kunne jeg absolut ingenting se. Derfor var lys ikke forbundet med noget særlig positivt. Tværtimod var det ofte ret generende. I dag sætter jeg stor pris på det lys, jeg ikke kan se, og det betyder meget for min evne til at fungere.”
Tanja Vegeberg Andersen arbejder til daglig i Dansk Blindesamfund med den politiske ledelse af organisationen. Fordi hun selv er blind og har udfordringerne tæt inde på livet, har hun lyst til at kæmpe for andre blindes vilkår.
Seende mennesker tager både lys og syn for givet, og det er svært at forestille sig, hvordan man kan undvære begge dele i længere tid ad gangen.
Synssansen er da også den mest dominerende af vores sanser. 85 procent af alle sanseindtryk stammer fra synet, og det er via lys, at vi bruger synssansen til at orientere os rundt i verden.
Hvordan orienterer man sig uden lys?
”Ad andre veje. Jeg har blandt andet en førerhund, der hjælper mig rundt, men den er kun til hjælp. Jeg skal selv kunne orientere mig. Som blind bruger jeg mine andre sanser mere end normalt, og man lærer at opfatte verden på en anden måde, end seende gør. Hørelsen bruger jeg allermest. Eksempelvis til at høre, om jeg går langs en mur, eller om der er åbent omkring mig. Når man går langs en mur, er lyden mere tæt.”
”Jeg bruger også følesansen meget. Når jeg går udenfor, føler jeg mig frem til underlaget med fødderne og kan på den måde vide, om jeg går på brosten, fliser, asfalt, jord eller græs. Lugtesansen bruger jeg eksempelvis til at finde særlige butikker. Jeg lugter mig frem til slagteren eller slikbutikken.”
Hvordan vil du beskrive lys, som lys er for dig?
”For mig er lys i virkeligheden alt andet end lys, men jeg føler ikke, at jeg lever i mørke. Og jeg synes egentlig, at jeg oplever, om det er lyst eller mørkt udenfor, men det gør jeg ikke. Jeg har jo to glasøjne og absolut intet syn. Men det er, som om jeg fornemmer morgenlyset, når fuglene vågner og kvidrer, og det høje solskin om sommeren, når der er liv på gader og stræder. Og når solen varmer på huden. Indimellem tager jeg også mig selv i at knibe øjnene sammen, når jeg kigger op mod solen. Det er som om, jeg bliver blændet, ligesom dengang jeg kunne se. Men det kan jeg ikke blive. Måske er det, fordi jeg kan huske lys, og hvordan verden så ud dengang. Det svinder selvfølgelig med årene, men jeg kan huske de lyse nætter om sommeren. Der var et behageligt, dæmpet lys, som var rart for mine følsomme øjne.”
Hvad betyder lys for dig i dag?
”Det betyder utrolig meget, selvom jeg ikke kan se det. Jeg elsker, når solen skinner. Varmen er et billede på lyset, og jeg bryder mig faktisk ikke om at gå på gaden i mørke. Det kan lyde absurd, når jeg rent faktisk ikke kan se, om det er lyst eller mørkt, men det er stemningen og fornemmelsen af mørket, jeg ikke bryder mig om. Derfor er det heller ikke ligegyldigt for mig, om det er sommer eller vinter. Det danske vintermørke påvirker mig på samme måde, som det påvirker seende, og jeg føler mig mere frisk og fuld af energi, når foråret kommer, ligesom alle andre. Jeg kan bare ikke se noget.”
duus@k.dk