Udviklingslandene fører an med klimaløfter

”Når man tager klimakrisens alvor i betragtning, er det nødvendigt at understrege, at fordi denne undersøgelse konkluderer, at de industrialiserede lande ikke gør nok, indebærer det ikke automatisk, at udviklingslandene gør for meget,” skriver de to forfattere, Pete Erickson og Kartha Sivan.

Nu og her er Troels Dam Christensen dog ikke i tvivl om, at undersøgelsen burde bidrage til at få de industrialiserede lande til at besinde sig på deres markante krav til vækst- og u-landene.

”Det er absurd, at lande som USA og Japan bliver ved med at kræve større indrømmelser fra Kina, når det er så åbenlyst, at det er de industrialiserede lande, der har sværest ved at levere resultater. Argumentet om, at u-landene skal gøre mere, er ved at være udhulet, og det ved diplomaterne godt. Men det politiske spil er sådan, at et er fakta og videnskab, noget andet er den politiske realitet, og hvad der kan lade sig gøre,” siger han.

Professor i miljøpolitik ved Aarhus Universitet, Mikael Skou Andersen, er enig i SEI’s overordnede vurdering af, at især Kina har meget ambitiøse klimamål. Han fremhæver dog, at det, der volder problemer i de internationale forhandlinger, er, at Kina ganske vist meget gerne fører en grøn klimapolitik derhjemme – men landet ønsker ikke at skrive under på internationale aftaler, så længe USA ikke gør noget for at begrænse sit energiforbrug.

”Kineserne er meget ambitiøse, men der kommer også stormagts-tænkning ind i det. Kina står meget fast på, at de industrialiserede lande har et historisk ansvar for den globale opvarmning, som giver dem en særlig forpligtelse,” siger han.

Den eneste nuværende internationale aftale om, hvordan verden får bremset den globale opvarmning, er Kyoto-aftalen fra 1997. Den forpligter først og fremmest de industrialiserede lande til at begrænse deres udledning af kuldioxid, CO2, fordi det er dem, der historisk har bidraget mest til ophobningen af CO2 i atmosfæren.

Aftalen udløber imidlertid til næste år, og selvom der lige siden klimatopmødet i København er gjort forsøg på at finde en ny model for, hvordan verdens lande i fællesskab kan holde styr på deres udledning af drivhusgasser, er det endnu ikke lykkedes. USA har aldrig tilsluttet sig aftalen, og flere andre industrialiserede lande har sagt direkte i Bonn, at de ikke agter at forlænge Kyoto-aftalen, når den udløber til næste år.

upoulsen@k.dk