Claus Grymer |
17. juni 2011
Inspirerende kapitler af hverdagens danmarkshistorie på Johannes Larsen Museet i Kerteminde
Den æstetiske dimension i naturbevaring er det usædvanlige tema for udstillingen ”Et stykke forelsket Danmark. Kunst og naturfredning i 100 år” på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Den afgørende rolle, som kunsten i de første årtier af 1900-tallet spillede for naturfredningens folkelige gennembrud, er baggrunden for hovedparten af udstillingen.
Anledningen er først og fremmest Danmarks Naturfredningsforenings 100-års-jubilæum i år. 2011 er imidlertid også 50-året for maleren Johannes Larsens død – og denne passende lejlighed til at hædre ham for den store indsats, han gennem sit lange liv gjorde for bevarelsen af den danske natur, er udnyttet af museet. Larsen virkede for sagen ikke alene indirekte ved at gøre elementer af dansk natur til det gennemgående motiv i sine billeder, men også direkte, nemlig som formand i 30 år for naturfredningsforeningens lokale komite i Kerteminde.
I denne egenskab bidrog han væsentligt til, at fjordkysten mellem Kerteminde og Munkebo blev fredet, ligesom han tilskrives æren for, at et planlagt misbrug af en del af Kerteminde Fjord som losseplads blev opgivet. I øvrigt blev Johannes Larsen meget sent, i en alder af 92, af Statsministeriet udnævnt til formand for den da nystiftede Naturfonden af 1960. Desuden blev han æresmedlem – eller flottere sagt: ærespræsident – i Danmarks Naturfredningsforening.
Johannes Larsens billeder dominerer i meget betydelig grad udstillingen. Og uanset hvor dejlige disse hver især er, medfører den høje repræsentation en vis ensidighed. En mere nuanceret indføring i projektets tema får man i en stor bog udsendt i forbindelse med udstillingen og med samme titel. Værket, hvor ensidigheden afløses af alsidighed, er uundværlig læsning, hvis man skal have maksimalt udbytte af ”Et stykke forelsket Danmark”.
Det med både gamle og nye billeder rigt illustrerede værk, redigeret af museets direktør, Erland Porsmose, og Malene Linell Ipsen, fortæller om samspillet mellem kunst og naturfredning og gør det i form af billedkunst, poesi, de-batindlæg og videnskabelige artikler.
Vi får tekster af digtere som Thøger Larsen, Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen samt af nutidige som Otto Gelsted, Peter Laugesen, Knud Sørensen, Jens Smærup Sørensen og Pia Tafdrup. Blandt artikelforfatterne er Johs. Nørregaard Frandsen, Erland Porsmose, Michael Stoltze og Pelle Andersen-Harild.
I bogen gives en forklaring på udstillingens titel: Da maleren Fritz Syberg virkede som kunstlærer for unge kvindelige talenter, understregede han, hvor vigtigt det var, at arbejdet drives af forelskelse – altså i motivet. Kun derved, mente han, kunne man opnå en fortrolighed og en lidenskabelig kraft, der gjorde det muligt at anskue naturen med det blik, der gør alting så frisk og ”nyt”, som ses det for første gang.
Meget inspirerende er Porsmoses beskrivelse af den folkelige forankring, der kendetegnede de såkaldte jyske bondeforfattere og de fynske bondemalere i begyndelsen af 1900-tallet:
”Tilsammen satte bondekunstnerne en dagsorden for beskrivelsen af et nyt hverdags-Danmark, et jordnært billede jovist – men også en skildring båret af kærligheden til iagttagelsen og glæden ved at være til stede i naturen. Gennem Højskolesangbogen blev Jeppe Aakjærs, Thøger Larsens, Johannes V. Jensens og Johan Skjoldborgs oplevelser i naturen sunget ind i en hel nations bevidsthed, og gennem Fynbomalernes malerkunst blev der sat streg og farve på oplevelserne. En smittende begejstring, der i sig selv skabte et fundament for bevaringssagen.”
Forfatterne og kunstnerne lod det ikke blive ved den forelskede hyldest, men engagerede sig ligesom Johannes Larsen i konkret arbejde for fredning. Et eksempel på dette udgør yderligere Aakjær, der arbejdede for fredning af den jyske hede- og klitnatur: Rebild Bakker, Kongenshus Hede og Raabjerg Mile. Porsmoses tekster om kunst og fredning er engagerende kapitler af en hverdagens danmarkshistorie.
Nok er nutidsbillederne ikke hovedsagen på udstillingen – ikke desto mindre indledes den med nogle yderst nærværende af slagsen, optaget af fotografen Janne Klerk: intense øjebliksbilleder, hvis motiver kan være tilsyneladende uanselige, men altid løftes de ud af det banale og bliver til skarpe øjebliksbilleder fra en dansk virkelighed, hvor det smukke stadig findes, hvis vi ellers formår at se det og ikke har fået sanserne stækkede af det krav om effektivitet, der helst vil gøre os blinde for ”besværlige” naturværdier.
Det mest imposante af Klerks billeder er et flere meter stort panorama fra Fyns Hoved, der i et universelt syn ligger som en smal stribe land i et vældigt rum af himmel, skyer og hav.
Alt i alt: Se udstillingen – ikke mindst (også) for bogens skyld.
grymer@k.dkJohannes Larsen Museet: Et stykke forelsket Danmark. Kunst og naturfredning i 100 år. Til den 18. september.