Det uundværlige lys

Lys og mørke fylder også en del i Henrik Nordbrandts forfatterskab. Mange kender måske digtet ”Året har 16 måneder” fra 1986:

Året har 16 måneder: November, december, januar, februar, marts april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.

Et digt, han skrev i en november måned, men i Spanien ved højlys dag.

”Danmark om vinteren er en trist affære. Hvis der er sne, er der selvfølgelig mere lys, men det stærke vinterlys i et landskab, hvor alt er dødt, kan jeg heller ikke snuppe. Så foretrækker jeg næsten mørket. Jeg kan godt se, at det er smukt, men det gør mig ubehagelig til mode. Man kan ikke slippe væk fra det. Der er ingen flugtmulighed,” siger han.

Derfor har Henrik Nordbrandt søgt mod sydligere himmelstrøg, hvor lyset er kraftigt om dagen, og hvor bælgmørket rammer hurtigt ved aftentide. Han har blandt andet boet i Grækenland og Tyrkiet og holder meget af lyset i det ægæiske område.

”Da jeg som 20-årig var i Grækenland for første gang, var det nærmest et chok for mig at se, at lys kunne tage sig sådan ud. At noget kunne være på den måde. Det var næsten mirakuløst. Jeg oplevede det som en slags ekstase. Jeg kan godt lide, at der er forskel på lys og mørke. Jeg kan godt lide kontrasterne. I Danmark kan jeg bedst lide forårets lys. Der er en god balance mellem lys og mørke. Balancen er vigtig. Så har jeg det bedst,” siger Henrik Nordbrandt.

At lyset påvirker vores sindstilstand har været anerkendt længe. Også inden for videnskaben. Allerede tilbage i 1903 fik den danske læge Niels Ryberg Finsen Nobelprisen i medicin og fysiologi for sin forskning i lysets sygdomsforebyggende og helbredende virkning.

For nylig offentliggjorde Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital en undersøgelse, der viser, at gartnere, vejmænd og andre, der arbejder meget udendørs, er i bedre humør og har færre depressive symptomer end dem, der arbejder indendørs.

”Hvor meget, der skyldes lys, og hvor meget, der skyldes fysisk aktivitet eller andet, ved vi ikke. Men vi ved, at lysterapi hjælper på depression. Det er det stærkeste bevis, vi har på sammenhængen mellem lys og depression,” siger overlæge Henrik Kolstad, der blandt andre stod bag undersøgelsen.

Man har også mistanke om, at lys har betydning for neurodegenerative sygdomme, såsom Parkinson og lignende, og så optager vi eksempelvis D-vitamin gennem huden fra sollys.

Henrik Kolstad har sammen med sine kolleger fået nye midler til at forske videre, så de kan komme nærmere et svar på, hvad manglen på lys gør ved kroppen. Målet er at indsnævre forskningen for at kortlægge det reelle forhold mellem lys og depression. 1000 borgere med henholdsvis ude- og indearbejde skal udstyres med en lysmåler, som døgnet rundt registrerer, hvor meget lys de udsættes for i løbet af en uge.

”Vi forventer at finde ud af, om risikoen for at udvikle en depression stiger med faldende lysmængde. Evolutionen har udviklet os til at få nogenlunde 12 timers dagslys og 12 timers mørke. Sådan er det ikke for det moderne menneske, der stort set opholder sig indenfor hele døgnet,” siger han.

Mange kender til forårsforelskelsen. Og noget af den kan vi faktisk takke lyset for. Begrebet forårsforelskelse er nemlig ikke kun en myte, forklarer Troels W. Kjær, der er overlæge i klinisk neurofysiologi ved Rigshospitalet i København. For noget af det lys, som vi optager via øjnene, ender som elektriske signaler i koglekirtlen, der sidder midt i hjernen. Når koglekirtlen stimuleres, ændrer den på udsendelsen af signalstoffet melatonin, som påvirker andre dele af hjernen, herunder områder som er forbundet med forelskelse. Blandt andet ser man ændringer i signalstofferne dopamin og serotonin.

Selvom vi netop nu befinder os i den lyse tid på året og dermed får rigeligt lys, så er manglen på samme om vinteren ikke det, hjernen er mest beregnet til, forklarer Troels W. Kjær.

”Hjernen har helt klart brug for mere lys end den mængde, vi får i Danmark om vinteren. De fleste børn og voksne er i skole og på arbejde, mens det er lyst, og det er minimalt, hvad vi får fra det elektriske lys indenfor. Når koglekirtlen ikke får så meget lys, ændrer det aktiviteten af signalstofferne i hjernen, og vi udvikler karaktertræk, der minder om et dyr i vinterhi. Det er hjernen som udgangspunkt ikke beregnet til,” siger han.

Vores afhængighed af lys fysisk og psykisk kombineret med de store udsving i mængden af lys, som vi får på vores nordlige breddegrader med årstiderne, gør lys til et positivt begreb. Det forbindes med blandt andet liv, glæde, håb og energi, og lys er blevet en nærmest uudtømmelig kilde til metaforisk sprog og billeddannelse. Det gælder også stort set alle religioner – ikke mindst i kristendommen og den kristne salmetradition.

Man er ikke mange linjer henne i Skabelsesberetningen, før Gud siger: ”Der skal være lys! Og der blev lys.” Her er der tale om det synlige lys, som vi kan se, og ”Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.”

Men lys i kristendommen er også et guddommeligt lys, et symbol på Guds tilstedeværelse på Jorden, på det gode over for det onde, på livet og forskriften om, at selv når vi ikke kan finde udveje, så er der håb. Ej heller døden får det sidste ord. Himlens lys vinder til sidst.

”Lys er jo et af de mest centrale begreber i kristendommen. Korset er et andet, men man kan ikke tænke det ene uden det andet,” siger Elisabeth Dons Christensen, biskop i Ribe Stift.

”Grundtvig beskriver lyset som Gudslyset i verden, og han gør det meget smukt og præcist i fjerde vers af salmen ’Lovet være du Jesus Krist’,” siger hun:

Himlens lys kom i dig til jord,

skinner til ny oplysning stor,

godt kan vi nu ved nattetid

kende som børn vor Fader blid.

O, Gud ske lov!

”Det er lyset, der kommer til jorden ved Kristi komme. I det lys får vi at vide, at vi er Guds børn. Vi er gode nok til Guds kærlighed, omsorg og tilgivelse. Til at være Guds børn. Jeg kan stole på, at Guds lys skinner på mig, og jeg kan som menneske blive tage til nåde og blive godkendt i det lys,” siger Elisabeth Dons Christensen.

”Der er en kamp mellem modsætningerne i tilværelsen. Lys og mørke, liv og død, godt og ondt, evighed og timelighed. I vores modsætningsfyldte tilværelse er lyset et billede på evigheden, herligheden, det gode og på livet. Også midt i døden. Den canadiske sangskriver Leonard Cohen siger det også meget rammende i omkvædet af sin sang ’Anthem’: ’Der er en sprække i alting. Det er dér, lyset kommer ind.’ Det er det lys, som i kristen forstand kan give os hjælp til at skelne og mod til at leve.”

Men ikke kun mod til livet i kristen forstand. Lys er hele forudsætningen for liv. Og netop deri ligger forklaringen på, hvorfor lys er så stærkt et symbol og brugt metafor i sproget, religionen, kunsten og i psykologien, mener den ateistisk funderede videnskabsforfatter Tor Nørretranders.

”Lyset er det, der driver alt liv på Jorden. Det er essentielt for alle vores livsfunktioner. Solen er kilde til alt liv, og lige gyldigt hvad vi spiser, så spiser vi af Solen. Man kan sige, at det er lyset, der driver værket, og det er vel egentlig noget af det mest vidtgående og totale udsagn overhovedet. Og når man tager den videnskabelige indsigt alvorligt, så er det ikke underligt, at det også har en masse følelsesmæssige og metaforiske lag i sig.”

Men lys adskiller sig fra andre områder, vi henter symbolik og metaforer fra, mener Tor Nørretranders, for lys er i virkeligheden langt mindre metaforisk, end vi forestiller os.

”Næsten ligegyldigt hvilket udsagn man kan finde på at sige om lys i spirituel, religiøs eller følelsesmæssig forstand, vil det være en rimelig nøgtern betragtning og i virkeligheden bare facts, fordi lyset er den egentlige årsag til alting. Videnskabeligt har vi hele årsagskæden på plads. Når ’vi ser tingene klart’, er det både et sprogligt billede, men også sandt, for er der mørkt, kan man selvsagt ikke se noget. Når vi taler om, at lyset er det, som kalder på os, vækker os og det, vi har i hjertet, så er det i og for sig også sandt, og lyset er faktisk et af de eneste områder, hvor metaforen eller det sproglige billede i høj grad svarer til virkeligheden.”

Tor Nørretranders har i sit senere forfatterskab plæderet for, at vi skal tage lysets betydning og muligheder meget mere alvorligt, end vi gør i dag. Lige nu har vi indrettet vores moderne verden sådan, at selvom vi bruger og har brug for lys i åndslig, følelsesmæssig, fysisk og biologisk forstand, er vi dårlige til at udnytte lysets potentiale inden for alle områder, mener han.

”Jeg bliver jævnligt inviteret til at holde foredrag om lys, og min pointe er, at lys i virkeligheden er fremtidens svar på vores miljø- og energiproblemer. I dag bruger vi ikke lys og solskin som primær varme- og energikilde, vi bruger det heller ikke til at skaffe energi til den mad, vi producerer. Energimæssigt set spiser vi olie frem for solskin. Og ydermere har vi udryddet dagslys som en væsentlig kilde til livskvalitet, fordi det meste af vores aktivitet foregår indenfor. Alle aspekter af vores liv drives af fossile energikilder, og det er en ret kortsigtet løsning.”

”Civilisatorisk set kan lys drive det hele. Det gjorde det tidligere, og alle andre levende væsener på Jorden har fattet det. Det var først i kølvandet på agerbruget, at vi gik væk fra at bruge lys som primær energikilde. Vi skal indse, at der vælter energi ned på vores planet i rigelige mængder. Vi skal bare lære at udnytte det. Med en omskrivning af et Beatles-citat kan man sige ’all we need is light’ – alt hvad vi behøver, er lys.”

duus@k.dk