7000 flere danskere er endt i langvarig fattigdom i løbet af fire år. Det viser nye beregninger, som Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Kristeligt Dagblad.

Hvor antallet af danskere, der har levet i fattigdom i mindst tre år, i 2006 var 49.100, viser den nye opgørelse, at antallet i 2009 var 56.100 mennesker. Det er en stigning på 14,3 procent. Og det er nedslående nyt, mener Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

LÆS OGSÅ: Har et fattigt barn krav på en scooter?

”Det er trist, at udviklingen fortsætter år efter år. I mellemtiden har vi haft et fattigdomsår, som kunne være med til at vende udviklingen. Men det er gået galt i Danmark, hvad angår fattigdomsbekæmpelse, selvom vi om nogen burde have råd til at gøre en indsats,” siger han.

Officielt gælder der ingen fattigdomsgrænse herhjemme. Men i december 2009 besluttede Kristeligt Dagblad at fastsætte sin egen fattigdomsgrænse for at kunne følge udviklingen. Efter grundig undersøgelse og i samråd med et bredt udsnit af økonomer vedtog Kristeligt Dagblad, at man er fattig, hvis man i mindst tre år har en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten – det beløb, som præcis halvdelen af befolkningen tjener mere end og præcis halvdelen tjener mindre end. For en enlig person er fattigdomsgrænsen således på 8427 kroner efter skat om måneden. Samtidig medregnes studerende ikke, da deres beskedne levefod oftest er en forbigående ”investering” i den uddannelse, som skal sikre dem en bedre indtægt senere. Dermed udnævner Kristeligt Dagblads grænse færre til at være fattige end andre fast definerede fattigdomsgrænser.