Grådighed er nok for mange menesker et negativt ladet ord og i en kristen avis, et meget stærkt ord at bruge.
Og er det overhoved grådighed når forskerne selv bemærker at alle tog et meget lavt beløb for at deltage i undersøgelsen?
Hvorfor bruger man så ordet grådighed?
Får at få skabt interesse for artiklen, for at mistænkeliggøre drengene, for at vinde pigerne?
Eller er det blot den almindelige ligegyldighed som langsomt udhuler det danske samfund.
Fornydelig var jeg sammen med en gruppe psykologer,lærer og andre inden for arbejdet med mennesker.
Og stillede spørgsmålet: Hvem taler drengenes sag når de bliver hængt ud i pressen.
En af skolelærere svarede: Mødrene har travlt med deres karriere og fædrene har travlt med at tjene penge, så der er kun pædagogerne og de er næsten alle kvinder.
En psykolog tilføjede at drengene ofte bliver forsøgt placeret i specialklasser med en diagnose og at det langtfra var nemt at anskueliggøre at problemet måske lå et helt andet sted.
Det kan jeg kun tilslutte mig og håber oprigtigt at Kristelig Dagblad vil udvise næstekærlighed og anskue problematikken fra en bredere vinkel.








































