Undskyldninger fylder medierne

Offentlige undskyldninger er oppe i tiden. Det mener flere eksperter, som beskæftiger sig med journalistik og politisk kommunikation. En af dem er Jonas Gabrielsen, der er lektor i politisk retorik på Roskilde Universitet.

”Vi ser beklagelser overalt for tiden, og jeg synes, der er kommet en trend, hvor man har opdaget, at det er muligt at komme med en beklagelse, uden at det koster noget,” siger han.

LÆS OGSÅ:Alt at vinde ved at sige undskyld

Tendensen udspringer hovedsageligt fra politikerne. Beklagelser og undskyldninger er blevet det middel, de hiver frem fra værktøjskassen, når der skal pudses på de revner, der er kommet på deres politiske image. Og den strategi kan være udbytterig, fortæller Mark Ørsten, som er leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet.

”Jeg har blandt andet forsket i politiske skandaler og skandaler, der involverer virksomheder, og i begge studier kan man se, at undskyldninger kan være et vigtigt strategisk værktøj at benytte sig af. De kan være med til at mindske kritik, vise imødekommenhed og i det hele taget være med til at rette op på den skandaliseredes image,” siger han.

Han bakkes op af Sine Nørholm Just, der forsker i politisk kommunikation på Handelshøjskolen i København, CBS.

”Undskyldningen som retorisk strategi og forsvar er helt klassisk og stammer fra det gamle Grækenland, hvor den sidste strategi i retssalen var at erklære sig skyldig og sige undskyld. Nu er vi flyttet over i det offentlige rum og står over for folket, og så kan det virke godt at erkende, at man har lavet en fejl. Det, at man beder om tilgivelse og beder om folkets dom, kan virke mere troværdigt end at prøve at krybe udenom. Man viser på den måde både menneskelighed og ansvarlighed, og det kan skabe sympati,” siger hun, men påpeger, at strategien ikke bør overdrives.

”Det er også en strategi, man skal være forsigtig med, for det er naturligvis ingen fordel at blive kendt som fjumrehovede og den, der hele tiden laver fejl,” siger hun.

soegaard@k.dk