Erik Bjerager |
18. juni 2011
Den kontrol, der skulle gavne Danmark, skader i stedet
Beslutningen om at styrke toldkontrollen ved de danske grænser har skabt så stor furore, at den skader Danmark langt mere, end den gavner. Det politiske forløb bag beslutningen er løbende blevet blotlagt i medierne og viser med tydelighed på hvor tyndt grundlag, afgørelsen blev truffet. End ikke Udenrigsministeriet blev hørt i sagen, inden finansministeren forhandlede et forlig om 2020-reformen på plads mod at love Dansk Folkeparti flere toldere ved grænsen.
Af samme grund har udenrigsminister Lene Espersen (K) i denne uge måttet bruge tid på at rejse rundt til landene omkring Danmark for at forklare den politiske beslutning. Det er både pinligt og ydmygende for landet. En så afgørende sag, der vedrører Danmarks internationale samarbejde, burde have haft et langt længere forløb, der havde sikret, at alle juridiske forhold var blevet afdækket, ligesom Danmarks nabolande burde have været hørt.
I stedet afhandlede VKO sagen bag lukkede døre på Christiansborg og præsterede derved en gang politisk makværk, som ingen kan være tjent med.
Lad os her slå fast, at ingen kan eller bør være modstander af, at Danmark arbejder for at begrænse den kriminalitet, der kommer ind i landet udefra. Ikke mindst østeuropæiske bander har i stigende grad hærget, og det bør der sættes en stopper for. Men alle polititekniske vurderinger viser, at det ikke sker ved grænsen. Og slet ikke med toldere, der skal tjekke indrejsende til landet. Derimod ville et langt stærkere politiberedskab i blandt andet Sønderjylland, hvor antallet af politifolk tilsyneladende er blevet reduceret, have været en langt bedre løsning.
Under alle omstændigheder burde den rigtige løsning på den grænseoverskridende kriminalitet være blevet fundet i samarbejde med Danmarks nabolande, ligesom det danske mindretal i Sydslesvig burde have været inddraget.
Schengenaftalen om åbne grænser mellem de fleste EU-lande er et fantastisk forsøg på at bryde de barrierer ned, som mure og grænser også mentalt opsætter mellem mennesker og nationer. Det har siden efterkrigsårene været en del af den grundlæggende ideologiske tanke bag det europæiske samarbejde, at fred imellem landene skabes ved at øge det indbyrdes samarbejde og nedbryde eksisterende grænser. Derfor er al retorik om det modsatte et grundlæggende angreb på den tanke, men hvis Schengenlandene gik for vidt med den totale afskaffelse af permanent grænsekontrol, bør problemet løses internationalt. Dansk enegang er uprofessionelt og risikerer at skubbe på nationalistiske kræfter i andre lande, der tager sig betydeligt anderledes ud end herhjemme.
Derfor hører det også med til det samlede billede, at den tyske kritik og påstand om, at Danmark puster til en farlig dansk nationalisme, forfejler sit mål. Det nationale er i modsætning til i Tyskland et plusord i ikke bare Danmark, men hele Norden. Det er forankret i 1800-tallets folkelige bevægelser, der med rod i det nationale skabte nogle af verdens mest velfungerende demokratier. National tænkning har i Danmark været forbundet med folkelig tænkning og sund fornuft.
Det har ikke været tilfældet i Tyskland, hvor tanken om det nationale, der skulle forene det store tyske rige, var en statslig forestilling, der i sin farligste form førte til en ødelæggende nationalsocialistisk ideologi fra 1930’erne og frem til 1945. Det nationale og det nationalistiske har i Danmark ikke de samme rødder som i Tyskland, og det burde tyskerne lære at forstå.
Når det er sagt, har VKO i denne sag tabt hovedet, og det er værre end at tabe ansigt. Beslutningen om øget toldkontrol bør gøres om. Den gavner ikke Danmark.
bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad