Det kan være med til at kickstarte en økonomi, hvis ellers pengene bliver brugt fornuftigt til investeringer, der skaber forudsætningerne for fremtidens vækst. Men det var ikke det, der skete i Grækenland, påpeger Guntram Wolff.

”De billige lån satte fart i forbruget, det private, men også det offentlige. Der blev råd til store lønstigninger og lav pensionsalder til de offentligt ansatte, og statens driftsomkostninger voksede ukontrolleret,” siger han.

De manglende investeringer satte sig derefter dybe spor i den græske konkurrenceevne, påpeger professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering ved Copenhagen Business School.

”Offentlige investeringer kan for eksempel gavne produktiviteten ved at forbedre infrastruktur, transportforbindelser, vejnet og kommunikation. Et lavt uddannelsesniveau skader også produktiviteten, og det samme gør manglende investeringer i ny teknologi. Endelig kan de offentlige virksomheder have en lav produktivitet. I Grækenland konstaterer vi en kombination af alt dette. Grækenland har klart brugt pengene forkert. Siden euroens indførelse er en vare produceret i Grækenland blevet 40 procent dyrere sammenlignet med Tyskland. Det gør det svært at eksportere sig ud af problemet,” siger Jesper Rangvid.

Den lave produktivitet skyldes ikke direkte, at grækerne arbejder for lidt og holder for meget ferie, som den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har antydet. Faktisk arbejder grækerne 2119 timer årligt mod 1390 i Tyskland, ifølge OECD.

”Til gengæld kan en lav pensions-alder betyde, at arbejdstiden set over et helt arbejdsliv er lavere i Grækenland,” påpeger Jesper Rangvid.

I den situation vil et land normalt reagere ved at devaluere sin valuta, så varen bliver billigere at købe i udlandet. Men det har Grækenland ikke kunnet i kraft af den fælles europæiske valuta.

Samtidig med, at de lånte penge fossede ud af statskassen, kneb det gevaldigt med at indkassere statens indtægter i form af skatter.

”Skatteunddragelse er en nationalsport, og Grækenland har den måske største uformelle økonomi i Europa, hvor en stor del af den økonomiske aktivitet er sort. Det har formentlig historiske årsager,” mener Guntram Wolff, der ser en forbindelse til den osmanniske besættelse af Grækenland i næsten 500 år.

”I hele den periode opfattede grækerne staten som fjenden. Det gav absolut ingen mening for grækerne at betale skat og dermed styrke besættelsesmagten, og det præger kulturen og holdningen til skattebetaling i dag,” mener den tyske økonom.

Han understreger, at selvom grækerne selv bærer en stor del af skylden for det økonomiske morads, er der andre, som heller ikke har en helt ren samvittighed.

”Bankerne har helt klart fejlvurderet risikoen ved at låne penge til Grækenland. Det skyldes uden tvivl den økonomiske model, som var blevet fremherskende, hvor man nærmest troede, at vi i det 21. århundrede var trådt ind i en ny æra, hvor risikoen var blevet afskaffet. Den samme mekanisme, som førte til subprime-krisen i 2007, og som forblændede finansmarkederne,” mener Guntram Wolff.Heller ikke de europæiske institutioner, som skulle administrere eurozonen og sikre, at landene overholdt den europæiske stabilitetspagt, har udfyldt deres rolle.Det skyldes til dels, at den daværende græske regering svindlede med tallene for at maskere katastrofens omfang.

”Men det var også svært for de europæiske institutioner at gå imod den generelle euforiske holdning om, at pengene bare skulle flyde,” mener han.

Uanset hvem der har ansvaret, er det den græske befolkning, der kommer til at betale prisen med drastiske beskæringer af lønninger og offentlige ydelser kombineret med prisstigninger.

LÆS OGSÅ: "Verden holdes på pinebænken i Grækenland"

Hvis de europæiske politikere vælger at afskrive en del af den græske gæld, vil bankerne også komme til at bære en del af tabet.

”Jeg tror ikke, vi kommer uden om en restrukturering af den græske gæld, selvom politikerne helst vil undgå det. Og jo længere vi venter, jo dyrere bliver det,” siger Jesper Rangvid.

bpedersen@k.dk