Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig

Kirkernes Verdensråd, som tæller over 340 kirker fra mere end 120 lande, herunder folkekirken, har vedtaget en erklæring, som fordømmer enhver form for krig.

-

Emneord for denne artikel

kristne | krig | kirkernes | erklæring | ulovlig | kirkerne | absurd | retfærdig | skrottes
flexblock
30 debatindlæg Hold mig opdateret

Det oldgamle kristne begreb om retfærdig krig skrottes nu i en kirkehistorisk erklæring fra Kirkernes Verdensråd. Naivt og absurd, mener hærprovst og teologiprofessor

Hvis Polen i dag kæmpede imod Nazitysklands jerngreb, eller Kuwait forsvarede sig imod Iraks brutale invasion, ville det være uden opbakning fra verdens største kirkelige paraplyorganisation.

Kirkernes Verdensråd, som tæller over 340 kirker fra mere end 120 lande, herunder folkekirken, har nemlig vedtaget en erklæring, som fordømmer enhver form for krig.

”Medlemskirkerne i Kirkernes Verdensråd og andre kristne er forenede som aldrig før for (...) at afvise krig til fordel for ’retfærdig fred’,” står der i erklæringen, som blev vedtaget ved et møde med 1000 deltagere.

”Vi er forenede i vores bestræbelse på, at krig bør blive ulovligt,” konkluderer erklæringen.

Annonce
Dermed leverer det kirkelige råd et frontalopgør med forestillingen om retfærdig krig, som blev formuleret af kirkefædrene Augustin og Thomas Aquinas, og som stadig er gældende, når nationer i dag går i krig.

”Det er blevet så nemt at sige retfærdig krig, og lande tillader sig at gøre næsten alt i det navn. Men ingen krig kan retfærdiggøres,” siger sognepræst Pernille Østrem, udsendt af Det Mellemkirkelige Råd og Københavns Stift til at deltage i mødet.

”I Kirkernes Verdensråd var det derfor tid til at sige højt, at krig bør være illegalt. Det er formuleret som et håb i erklæringen,” siger hun og tilføjer, at erklæringen blandt andet følges op af lobbyarbejde i FN-regi.

Men ifølge hærprovst Ole Brehm Jensen er det ”fuldstændigt absurd” at ville gøre krig ulovlig.

”Det har kun den symbolværdi, at det latterliggør Kirkernes Verdensråd. Hvilken lovgivende forsamling skulle i givet fald vedtage en sådan lov, og hvem skulle håndhæve den? Man kunne lige så godt indføre en lov om kærlighed og sætte lokale parlamenter eller FN til at indføre, at vi skal elske hinanden alle sammen,” siger han og tilføjer:

”Der er ingen kristne mennesker, der synes, at krig er ønskværdigt, men virkeligheden kan stille sig sådan, at det er nødvendigt.”

Desuden har Kirkernes Verdensråd misforstået doktrinen om retfærdig krig, som de altså ønsker afskaffet. Det mener teologiprofessor Viggo Mortensen, som forsker i global kristendom.

”Deres ærinde er derfor fuldstændigt naivt og uden politisk relevans. Læren om retfærdig krig er netop en måde at begrænse krigen på,” siger han.

Ifølge Viggo Mortensen har Kirkernes Verdensråd før spillet en væsentlig rolle i storpolitik – for eksempel ved afskaffelsen af det racistiske apartheid-styre i Sydafrika.

”Men her siger de ikke andet end ’fred i vor tid’ og uden at have indsigt i verdens gang,” siger han.

Erklæringen vil heller ikke få de politiske magthavere til at tænke anderledes om krig, vurderer kirkehistoriker Carsten Selch Jensen, der har forsket i teologi og krigsførelse:

”Det er en prisværdig hensigtserklæring, men den får ingen realpolitisk betydning. Den hindrer ikke stater at gå i krig.”

Biskop Karsten Nissen, Viborg, støtter Kirkernes Verdensråds ønske om at afskaffe begrebet retfærdig krig.

”Vi bør hellere tale om nødvendig krig. Det kan være nødvendigt at anvende magt for at forsvare den svage part, men krig er altid et onde,” siger han.

johansen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig

Nederby Jessen, publiceret d.18/06 14:23 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
Dejligt, at Kirkermes Verdensråd har udsendt en erklæring, som fordømmer enhver form for krig.

Man må håbe, at det kommer til at give genlyd, men jeg er bange for, at det vil blive fortiet.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Vi skriver anno 2011 e.kr.

Frants, publiceret d.18/06 17:39 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
I samme øjeblik folk hører om fred og pacifisme, er der nogen der udbryder: "Jamen, tænk hvis vi ikke havde forsvaret os mod nazisterne..." osv. osv.
Ja, historien har utallige eksempler på, at nogle lande har angrebet andre - og de så har forsvaret sig - det er en realitet.
MEN: Det er ikke et argument, der holder i dag. Kirkernes Verdensråd har netop IKKE afvist krige i historisk tid. Verdensrådet afviser krige som middel i FREMTIDEN. Netop i erkendelse af, at vi skriver år 2 tusinde og 11 efter Kristus. I over 2.000 år har vi haft muligheden for at udvikle fredelige løsninger på konflikter. Det er DET Verdensrådet sigter til. Vi har så mange erfaringer med krig og fred, så i FREMTIDEN må vi arbejde for løsninger som IKKE indebærer militær magt.
Det er visionært. Det er flot. Det er fremtiden. Det er næstekærligt.
www.danmarkforfred.dk
Del Link

Sv. Vi skrivere anno 2011 e.kr.

Nederby Jessen, publiceret d.18/06 19:01 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
Frants skrev:
I samme øjeblik folk hører om fred og pacifisme, er der nogen der udbryder: "Jamen, tænk hvis vi...


Jeg er 100% enig med Frants i dette indlæg. Tiden er inde til at tænke på en fremtid uden krig. Derfor er det fint, at Kirkernes Verdensråd tager dette skridt.

Det er en flot vedtagelse af Kirkernes Verdensråd: "Afvis enhver form for krig - og arbejd for en retfærdig fred". Det er da en flot manifestation.

Nu mangler vi "bare", at Folkekirken tager beslutningen til sig og begynder at udtale sig imod Danmarks deltagelse i krige. Men det er nok for meget at forlange, så længe kirken ikke har sin egen forfatning. Men som medlem af Kirkernes Verdensråd bør man da følge op på erklæringen ved at udtale sig for den i offentligheden.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Sv. Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig

Heinrich R., publiceret d.18/06 22:12 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
Nederby Jessen skrev:
jeg er bange for, at det vil blive fortiet.


Bjarne, jeg tror ikke det handler om fortielse. Alle kender budet om at man ikke må slå ihjel. Problemet er at tage konsekvensen.
Del Link

Sv. Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig

Nederby Jessen, publiceret d.18/06 22:59 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
Heinrich R. skrev:
Nederby Jessen skrev: jeg er bange for, at det vil blive fortiet.

Bjarne, jeg tror ikke...


Du har ret Heinrich, alle kender budet om ikke at slå ihjel, men man er ikke klar til at tage konsekvensen og netop derfor kan jeg frygte, at man fortier Kirkernes Verdensråds erklæring.

Den bør frem i lyset. Den bør fylde noget i medierne. Den bør påvirke opinionen. Men jeg frygter, den bliver tiet ihjel.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

DANMARK FOR FREDs 10-års jubilæums-udgave af "Der er et yndigt land"

Frants, publiceret d.18/06 23:13 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
Her i år 2011 kan Danmark fejre 10 år med en krigerisk forsvars- og udenrigspolitik. 3 angrebskrige.
Her følger DANMARK FOR FREDs forslag til nationalsang:

Der er et yyndiiigt laa... RA-TA-TA-TA!
det stååår med breeede bøø.. BOOMMM - BANG - KRASJ!
nær salten øs... SKRIIG - SKRÅÅL - RA-TA-TA!
nær salten øøøster...HVIIN - RA-TA-TA!
det buuugter sig i ...BOOOM - STØJ - MOTORLARM!
det heeddder...RA-TA-TA-TA!...mark
or de'er Frej...BOOOM - KRASJJJ!
or de'r Frejaaas...FLYHVIN - KANONTORDEN!
Del Link

Sv. Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig

Heinrich R., publiceret d.18/06 23:58 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
Nederby Jessen skrev:
alle kender budet om ikke at slå ihjel, men man er ikke klar til at tage konsekvensen og netop derfor kan jeg frygte, at man fortier Kirkernes Verdensråds erklæring.


Jeg ved ikke hvilken signifikans det skulle have, at Kirkernes Verdensråd fremsætter en erklæring.

Enhver der kalder sig kristen, burde i det mindste have fattet det meget simple budskab, om at undlade at slå ihjel. At vende den anden kind til, osv. Man skal anstrenge sig voldsomt, for ikke at bemærke at tankegangen handler om at afstå fra vold og navnligt om at undlade at slå ihjel.

Man skulle tro, at det mest almindelige fænomen i verden, skulle være, at kristne nægter militærtjeneste. Det er det som bekendt ikke. Selv det danske riges grundlov, lykkes det at både at give luthersk-evangelisk kristendom en særstatus i én paragraf, og i en anden stille krav om at mænd har pligt til at deltage i rigets forsvar. Selvmodsigelsen burde være indlysende.

Det er paradoksalt, at alle andre forpligtelse og begrænsninger kristne bør pålægge sig selv, ikke har undtagelser. Man må ganske enkelt ikke bedrive hor. Punktum. Der er ingen grund til at relativere, eller opfinde undtagelser for det. Undtagelsen er forpligtelsen om at afstå fra at slå andre ihjel. Her er der undtagelser en masse, og de fleste der kalder sig kristne, er også leveringsdygtig i stribevis af begrundelser for, at der findes undtagelser. Hvilken bog de har læst dem i, er det dog ikke lykkedes mig at finde frem til endnu ;-)

Hinduen Gandhi fattede budskabet, som han meget konkret fik indsigt i var en del af kristen tankegang. Det lykkedes det britiske Indien (nuværende Indien og Pakistan) at løsrive sig fra Emperiet, vha. en ikke-volds-strategi.

Der findes også jøder, der anser Jesus og de tilknyttede doktriner for en revidering af (deres) jødedom, og praktiserer ikke-vold. Det samme gælder muslimer, der som bekendt anser islam for en videreudvikling af jødedom, hvor der også er grupper der afskriver vold som mulighed.

Princippet kan formodentligt genfindes i alle større religioner.
Del Link

Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig

Daniel Henoch Pedersen, publiceret d.19/06 08:17 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
Rigtig dårligt træk af Kirkernes Verdensråd. Man kunne måske overveje, om begrebet om "retfærdig krig" kunne trænge til en opdatering, da verden ser anderledes ud end på Augustins og Aquinas´ tid, men at afvise alle krige er farligt og naivt og gør KV til en irrelevant instans for politikerne.
Del Link

Sv. Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig

Mads, publiceret d.19/06 09:37 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
Heinrich R. skrev:
Nederby Jessen skrev: alle kender budet om ikke at slå ihjel, men man er ikke klar til at tage...


Nederby, Heinrich og Frants lige nu sidestiller i kristne med pacifister - Det lyder ikke rigtig som om I befinder jer på planeten Jorden og I lyder så kvalmende frelste at det er til at kaste op over. Hvor er jeres realitetssans? Lad os opsætte det tankeeksperiment at nordkorea invaderer sydkorea, skal sydkorea så bare vende den anden kind til og lade et diktatur, som udhungrer sin egen befolkning styre festen? Eller hvis præstestyret i Iran får overbevist presidenten om at affyre atomvåben mod vesten, skal vi så bare stå og sige "keep em coming!"? Jeg ved godt at eksemplerne er relativt usandsynlige, men de er stadig en mulighed! Det er da en selvfølgelighed uden lige at vi bliver nødt til at kunne forsvare os overfor de som er mere primitivt anlagt end os selv. De krige vi har deltaget i og som et flertal af befolkningen støttede, var krige der skulle bekæmpe et diktatur / regime, fremme fred og styrke det enkelte individs indflydelse på eget liv (demokrati) - det havde også givet større effekt, hvis alle parter havde haft interesse i fred - det har vi så lært at det har de ikke, og så må vi "nøjes" med at beskytte oprøre mod massakre, men det kræver stadig et militær.

Buttom line er, hvis man vil forsvare sig må man bruge fjendens våben.
Del Link

SVÆRMERISK VÅS

Henrik, publiceret d.19/06 09:46 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeorganisation vil gøre krig ulovlig
Så kunne man lige så godt forsøge at gøre synd ulovligt. Det er noget sværmerisk vås, som ofte opkommer i uregérlige politiske hoveder, men som ikke har ret meget med det kristne evangelium at gøre.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​