Dejligt, at Kirkermes Verdensråd har udsendt en erklæring, som fordømmer enhver form for krig.

Man må håbe, at det kommer til at give genlyd, men jeg er bange for, at det vil blive fortiet.

Bjarne Nederby Jessen

I samme øjeblik folk hører om fred og pacifisme, er der nogen der udbryder: "Jamen, tænk hvis vi ikke havde forsvaret os mod nazisterne..." osv. osv.
Ja, historien har utallige eksempler på, at nogle lande har angrebet andre - og de så har forsvaret sig - det er en realitet.
MEN: Det er ikke et argument, der holder i dag. Kirkernes Verdensråd har netop IKKE afvist krige i historisk tid. Verdensrådet afviser krige som middel i FREMTIDEN. Netop i erkendelse af, at vi skriver år 2 tusinde og 11 efter Kristus. I over 2.000 år har vi haft muligheden for at udvikle fredelige løsninger på konflikter. Det er DET Verdensrådet sigter til. Vi har så mange erfaringer med krig og fred, så i FREMTIDEN må vi arbejde for løsninger som IKKE indebærer militær magt.
Det er visionært. Det er flot. Det er fremtiden. Det er næstekærligt.
www.danmarkforfred.dk

Frants skrev:

Jeg er 100% enig med Frants i dette indlæg. Tiden er inde til at tænke på en fremtid uden krig. Derfor er det fint, at Kirkernes Verdensråd tager dette skridt.

Det er en flot vedtagelse af Kirkernes Verdensråd: "Afvis enhver form for krig - og arbejd for en retfærdig fred". Det er da en flot manifestation.

Nu mangler vi "bare", at Folkekirken tager beslutningen til sig og begynder at udtale sig imod Danmarks deltagelse i krige. Men det er nok for meget at forlange, så længe kirken ikke har sin egen forfatning. Men som medlem af Kirkernes Verdensråd bør man da følge op på erklæringen ved at udtale sig for den i offentligheden.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Nederby Jessen skrev:

Bjarne, jeg tror ikke det handler om fortielse. Alle kender budet om at man ikke må slå ihjel. Problemet er at tage konsekvensen.

Heinrich R. skrev:

Du har ret Heinrich, alle kender budet om ikke at slå ihjel, men man er ikke klar til at tage konsekvensen og netop derfor kan jeg frygte, at man fortier Kirkernes Verdensråds erklæring.

Den bør frem i lyset. Den bør fylde noget i medierne. Den bør påvirke opinionen. Men jeg frygter, den bliver tiet ihjel.

Bjarne Nederby Jessen

Her i år 2011 kan Danmark fejre 10 år med en krigerisk forsvars- og udenrigspolitik. 3 angrebskrige.
Her følger DANMARK FOR FREDs forslag til nationalsang:

Der er et yyndiiigt laa... RA-TA-TA-TA!
det stååår med breeede bøø.. BOOMMM - BANG - KRASJ!
nær salten øs... SKRIIG - SKRÅÅL - RA-TA-TA!
nær salten øøøster...HVIIN - RA-TA-TA!
det buuugter sig i ...BOOOM - STØJ - MOTORLARM!
det heeddder...RA-TA-TA-TA!...mark
or de'er Frej...BOOOM - KRASJJJ!
or de'r Frejaaas...FLYHVIN - KANONTORDEN!

Nederby Jessen skrev:

Jeg ved ikke hvilken signifikans det skulle have, at Kirkernes Verdensråd fremsætter en erklæring.

Enhver der kalder sig kristen, burde i det mindste have fattet det meget simple budskab, om at undlade at slå ihjel. At vende den anden kind til, osv. Man skal anstrenge sig voldsomt, for ikke at bemærke at tankegangen handler om at afstå fra vold og navnligt om at undlade at slå ihjel.

Man skulle tro, at det mest almindelige fænomen i verden, skulle være, at kristne nægter militærtjeneste. Det er det som bekendt ikke. Selv det danske riges grundlov, lykkes det at både at give luthersk-evangelisk kristendom en særstatus i én paragraf, og i en anden stille krav om at mænd har pligt til at deltage i rigets forsvar. Selvmodsigelsen burde være indlysende.

Det er paradoksalt, at alle andre forpligtelse og begrænsninger kristne bør pålægge sig selv, ikke har undtagelser. Man må ganske enkelt ikke bedrive hor. Punktum. Der er ingen grund til at relativere, eller opfinde undtagelser for det. Undtagelsen er forpligtelsen om at afstå fra at slå andre ihjel. Her er der undtagelser en masse, og de fleste der kalder sig kristne, er også leveringsdygtig i stribevis af begrundelser for, at der findes undtagelser. Hvilken bog de har læst dem i, er det dog ikke lykkedes mig at finde frem til endnu ;-)

Hinduen Gandhi fattede budskabet, som han meget konkret fik indsigt i var en del af kristen tankegang. Det lykkedes det britiske Indien (nuværende Indien og Pakistan) at løsrive sig fra Emperiet, vha. en ikke-volds-strategi.

Der findes også jøder, der anser Jesus og de tilknyttede doktriner for en revidering af (deres) jødedom, og praktiserer ikke-vold. Det samme gælder muslimer, der som bekendt anser islam for en videreudvikling af jødedom, hvor der også er grupper der afskriver vold som mulighed.

Princippet kan formodentligt genfindes i alle større religioner.

Rigtig dårligt træk af Kirkernes Verdensråd. Man kunne måske overveje, om begrebet om "retfærdig krig" kunne trænge til en opdatering, da verden ser anderledes ud end på Augustins og Aquinas´ tid, men at afvise alle krige er farligt og naivt og gør KV til en irrelevant instans for politikerne.

Heinrich R. skrev:

Nederby, Heinrich og Frants lige nu sidestiller i kristne med pacifister - Det lyder ikke rigtig som om I befinder jer på planeten Jorden og I lyder så kvalmende frelste at det er til at kaste op over. Hvor er jeres realitetssans? Lad os opsætte det tankeeksperiment at nordkorea invaderer sydkorea, skal sydkorea så bare vende den anden kind til og lade et diktatur, som udhungrer sin egen befolkning styre festen? Eller hvis præstestyret i Iran får overbevist presidenten om at affyre atomvåben mod vesten, skal vi så bare stå og sige "keep em coming!"? Jeg ved godt at eksemplerne er relativt usandsynlige, men de er stadig en mulighed! Det er da en selvfølgelighed uden lige at vi bliver nødt til at kunne forsvare os overfor de som er mere primitivt anlagt end os selv. De krige vi har deltaget i og som et flertal af befolkningen støttede, var krige der skulle bekæmpe et diktatur / regime, fremme fred og styrke det enkelte individs indflydelse på eget liv (demokrati) - det havde også givet større effekt, hvis alle parter havde haft interesse i fred - det har vi så lært at det har de ikke, og så må vi "nøjes" med at beskytte oprøre mod massakre, men det kræver stadig et militær.

Buttom line er, hvis man vil forsvare sig må man bruge fjendens våben.

Så kunne man lige så godt forsøge at gøre synd ulovligt. Det er noget sværmerisk vås, som ofte opkommer i uregérlige politiske hoveder, men som ikke har ret meget med det kristne evangelium at gøre.