48-årige Thomas H. Beck bliver efter fem missioner til Afghanistan som feltpræst nu feltprovst for alle hærens præster. Her ses han på prædikestolen i Helmand-provinsen sidste år.
- Privatfoto.
Bente Clausen |
20. juni 2011
48-årige Thomas H. Beck bliver ”chef” for feltpræsterne
”Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre på den post”.
Sådan lyder det fra en ven om Thomas H. Beck, der den 1. september afløser feltprovst Ole Brehm Jensen som feltprovst og sognepræst ved Kastelskirken i København.
LÆS OGSÅ: I åndelig kamp med de danske soldaterThomas H. Beck, 48 år, flytter fra tre små vestfynske landsogne og en have på 20.000 kvadratmeter for at bosætte sig i hjertet af hovedstaden. Med hustruen, Anne, og parrets fire børn.
De to æsler må efterlades, da de ikke må græsse på voldene omkring Kastellet.
Sidste sensommer vendte Thomas H. Beck hjem fra sin femte mission som feltpræst i Afghanistan, den første, hvor han ”mistede” to soldater. Og det er i Afghanistan, han helst vil være.
”Det er ikke, fordi jeg søger spændingen. Den får man nok af. Men jeg egner mig bedst til at være præst for de soldater, der er pressede og i kamp. Det er her, man finder ind til den kerne af livet, hvor de store ord hører hjemme,” sagde han til Kristeligt Dagblad sidste år.
Det kommer han til at forholde sig til nu, når området udbredes til at lede præstebetjeningen af alle hærens soldater – uddannelse, vejledning, udsendelser og besøg på deres tjenestesteder. I alt 100 årlige rejsedage.
Det er ikke alene krigen, der optager feltpræsten omkring Afghanistan. Thomas H. Beck har været medlem af Støtteselskabet for Pakistans Kirke siden 1995 og formand siden 2002. Selskabet kaldes i folkemunde for Tidehvervs eneste missionsselskab. Interessen for selskabet fik Thomas H. Beck, da han skrev opgave om danske Jens Christensen, der var den første lutherske biskop i det område, der i dag er Pakistan. Derfor har han også på sine missioner kunnet undervise soldaterne i områdets kultur og ikke mindst kulturforskelle, ud over at varetage de præstelige opgaver.
Den tidehverske del har han hjemmefra. Thomas H. Beck er tredjegenerations præst – og oldefaderen var menighedsrådsformand.
Venner og kolleger beskriver ham som utrolig dygtig, ærlig, flittig, disciplineret og meget engageret. Og som feltpræst tager han med helt ud i netop felten, hvor kampene foregår, og bruger sjældent tid på at ”drikke te med officererne”, som det hedder. En beskriver ham som soldaternes udgave af Sam fra ”Ringenes Herre”: Frodos hjælper, som ikke selv kan bære ringen, men i stedet bærer Frodo, så han kan fuldføre sin opgave.
”Det er altid nemmere at dømme end at knæle med en soldat,” siger en feltpræstekollega, ”men soldaten er tvunget til det, han skal, ellers skal vi gøre det.”
Thomas H. Beck tager også rundt til ekssoldater og soldaters enker, hvis de har det svært. Det foregår på en ældre BMW-motorcykel, som også tages i brug i fritiden. Det er også her, han lader op med familien – selvom han ikke tager helt let på det, hvis børnene vinder over ham i spil.
De fire børn tager det efter sigende pænt, at far forsvinder til Afghanistan, men som det hedder: ”Det er aldrig let at sidde hjemme og ikke kunne få kontakt, når TV-Avisen fortæller, at der igen bombes i Helmand.” Thomas H. Beck er godt klar over, at det ofte er værst for de efterladte, som ikke helt kan forestille sig, hvordan der er i Afghanistan.
Men nu trækkes han selv væk fra de steder, hvor livet står på spidsen – og hans afløsere kan forvente en tilsynsførende, der ikke har stor overbærenhed med folk, der glider af og mener, ”at det må andre tage sig af.”
benteclausen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad