De 10 største fornyelser i kristendommens historie

Kristendommen har over to årtusinder udviklet sig til en verdensreligion gennem en række organisatoriske, politiske og teknologiske landvindinger. Tre forskere giver deres bud på de 10 vigtigste nybrud i kristendommens historie

Den tyske bogtrykker Johann Gutenberg ved trykningen af den første bibel i 1455. Han krediteres for opfindelsen af den moderne bogtrykkerkunst i Europa. Kunsten blev dog opfundet i Kina i 500-tallet. –
Den tyske bogtrykker Johann Gutenberg ved trykningen af den første bibel i 1455. Han krediteres for opfindelsen af den moderne bogtrykkerkunst i Europa. Kunsten blev dog opfundet i Kina i 500-tallet. –. Foto: Keystone.

Fra Paulus rejser i kirkens tidligste historie til nutidens digitale mission har vejen for kristendommens udbredelse været brolagt med fornyelser. De er kommet både fra kirken selv og fra politiske og teknologiske påvirkninger udefra.

1. Paulus og missionsbevægelsen markerer i det første århundrede efter Kristus begyndelsen på kristendommens overgang fra en lille reformbevægelse inden for jødedommen i det daværende Palæstina til en verdensreligion. Paulus rejste rundt i det nuværende Vesttyrkiet, Grækenland og senest Italien. Han oprettede undervejs menigheder rundt omkring, som blev selvstyrende, og missionerede videre i deres omegne.

LÆS OGSÅ: 10 billeder af reformationen

Paulus repræsenterer en fløj i kristendommen, der mente, at den ikke bare skulle være en lille menighed, men at meningen med kristendommen må være, at man rejste ud i Romerriget for at fortælle om den. Det er virkelig noget, der ændrede kristendommens status og dens stilling i verdenshistorien. Nu bliver kristendommen noget universelt, der gælder alle mennesker i hele verden, siger Martin Schwarz Lausten, professor i teologi ved Københavns Universitet.

Paulus var også særdeles foretagsom som brevskriver, og han forfattede de 13 breve i Det Nye Testamente, der indeholder den første systematiske gennemgang af de kristne doktriner og blev sendt ud til menigheder og enkeltpersoner i Europa og Mellemøsten.

2. Kristendommens alliance med staten, da Konstantin den Store som den første romerske kejser i 313 legaliserede kristendommen, markerede en betydelig politisk og kulturel landvinding for kirken. Konstantin den Stores regering kan således tilskrives det første skridt mod indførelsen af kristendommen som Romerrigets statsreligion i slutningen af samme århundrede.

Konstantin den Store omfavner den kristne kirke og laver alliancen mellem kirke og stat. Indtil det tidspunkt havde kristendommen være forfulgt den ene gang efter den anden, og man havde fra statsmagtens side prøvet at udrydde den ved at brænde kirker og henrette bisper, siger Martin Schwarz Lausten.

Kejser Konstantin besluttede angiveligt efter en række åbenbaringer at den kristne kirke skulle udgøre det ideologiske grundlag for Romerriget. Og alliancen mellem kirke og stat har været til diskussion lige siden.

Allerede dengang var der nogle, der sagde, at det var forkert, og at kirke og stat ikke skulle allieres. Kirken skulle være et lille lukket samfund, som bare ventede på dommedag og det evige liv. Andre syntes, at det var helt i orden at alliere sig med statsmagten, så man kunne begynde at bringe kristendommen ud i samfundet, siger Martin Schwarz Lausten.

3. Munkeordenerne, som udvikledes i det 3. århundrede, markerede et radikalt skift i kristendommens formidling. Det var munkene, der tog initiativ til mission, diakoni og uddannelse, og mange munke valgte at forlade deres klostre for at tage ud på missionsrejser.

Så kristendommen bliver oplevet og erfaret i en ny sammenhæng, som er utrolig vigtig i de århundreder fra år 500, hvor Europa er i ruiner efter flere krige. Klostervæsenet er den primære måde, hvorpå kristendommen bliver formidlet. Og de kristne missionærer, som vi har på den tid, er munke, siger Brian McGuire, religionshistoriker og professor ved Roskilde Universitet.

Kristendommens formidling gennem klostervæsenet var specielt markant fra 500 til omkring 1200. Med klosterbevægelsen fulgte også en lang række tekniske landvindinger. Munkene var dygtige til at dyrke jorden og indførte nye kornarter, vind- og vandmøller.

Er der noget, der har ændret verdenskortet, så er det i høj grad dem. De har været dybt engagerede i kristen spiritualitet i tider, hvor kristendommen havde det svært i det brede samfund, så det var der, man holdt troen levende, siger Mogens Mogensen, konsulent og ph.d. i missionsteologi.

4. Oversættelsen af Bibelen til andre sprog har strakt sig over flere århundreder, men det var ifølge Mogens Mogensen først de byzantinske missionærbrødre Kyrillos og Metodius, der omkring 885 fik overtalt paven til, at man kunne oversætte Bibelen og liturgien til slavisk. Således fik man det første gennembrud for, at evangeliet kunne være fuldgyldigt på flere sprog.

Man kan sige, at Bibelen allerede i sin oprindelse indeholdt flere sprog. Men ret hurtigt kom man til at lægge sig fast på, at der står i Johannesevangeliet, at over Jesu kors stod på hebraisk, latin og græsk Jesus fra Nazaret, jødernes konge. Der fik man en opfattelse af, at det var de tre hellige sprog, som evangeliet kunne formidles i. Det krævede nogen anstrengelse at bryde det sproglige fængsel, som kristendommen var havnet i. På samme måde som man kan sige, at islam er havnet i et sprogligt fængsel på arabisk. Det er den dag i dag en drivkraft i hele missionsbevægelsen verden over, at evangeliet kan udtrykkes på alle sprog, siger Mogens Mogensen.

5. Bygningskunsten i højmiddelalderen opstod i et samarbejde mellem kirken og samtidens største arkitekter, bygningsentreprenører og kunstnere, og det startede med abbediet i Cluny i Frankrig i slutningen af det 11. århundrede. Dette kloster grundlagde en bevægelse i højmiddelalderen, der affødte opførelsen af Europas mest imponerende katedraler og klostre og strakte sig langt ind i renæssancen.

I Cluny lod abbeden Hugo en ny katedral opføre i forbindelse med en omlægning af klostersystemet, der kom til at indvirke centralt på kirkens frigørelse fra Europas konger og fyrster. Den overgik alle eksisterende kirker i størrelse og pragt og blev fulgt op af kunstnere, der producerede malerier, bogillustrationer og glasmosaikker til abbediet. Det bevirkede sammen med den gregorianske reformbevægelse, at der blev opført katedraler og store kirkelige anlæg i Frankrig, Norditalien og Tyskland.

Kirken er i renæssancetiden meget dygtig til at bruge samtidens største kunstnere som Leonardo da Vinci og Michelangelo og inddrage dem i kirkeligt arbejde. Bevægelsen for kirkens frihed kommer til at afspejle sig i, at kirken samler sig i store katedraler, siger Martin Schwarz Lausten.

6. Udviklingen af universiteter har spillet en afgørende rolle for, at kristendommen kunne udvikle sig i dialog med videnskaben. Kirkerne i Vesteuropa opretter i middelalderen sæder for lærdomssamling og -udvikling, i første omgang for at uddanne præster, men de senere katedralskoler underviser i det 11. århundrede også i fag som grammatik, retorik, geometri og astronomi.

Men man fik bragt kristendommen i nærkontakt med videnskab. Og det har spillet en afgørende rolle for kristendommen, at den har udviklet sig i samspil med alle mulige videnskaber, siger Mogens Mogensen.

I slutningen af det 12. århundrede omstruktureres katedralskolen i Paris til et universitet med fulde undervisningsforløb på forskellige fakulteter, herunder et teologisk. Det samme sker i Oxford, og i den første halvdel af 1200-tallet oprettes en lang række universiteter i hele Vesteuropa.

7. Opfindelsen af trykpressen udgjorde en revolution ud i litteraturformidling i almindelighed, og ikke mindst hvad angår udbredelsen af Bibelen. Efter sin opfindelse af bevægelige enkeltbogstaver i bly påbegyndte Johann Gutenberg i 1455 den første maskinelle masseproduktion af Bibelen. Det bevirkede, at Bibelen for første gang blev tilgængelig for almindelige mennesker. Man kunne på meget kort tid mangfoldiggøre kirkelige og teologiske skrifter, og den katolske kirke var hurtig til i første omgang at få trykt afladsbreve, som blev sendt ud i hele Europa med munke, der skulle sælge dem. Det havde den effekt, at det blev muligt at opføre nye kirker og udbygge de kirkelige institutioner. Og samtidig havde det den konsekvens, at Martin Luther blev offentligt kendt, da han protesterede mod afladshandelen og påstod, at det intet havde at gøre med kristendom. Han havde kort forinden gjort sin reformatoriske opdagelse, hvor han brød med den katolske teologi.

Luther selv og hans kreds er dygtige til lige præcis at springe ind og bruge det moderne medie, som det jo er. Luthers skrifter bliver trykt i tusindvis af eksemplarer. Det betyder, at budskabet og hele opgøret ender med at sprænge den kristne kirke i to, siger Martin Schwarz Lausten.

8. Moderne missionskredses udvikling tog sin begyndelse, da den britiske baptist William Carey i 1792 skrev manuskriptet An Enquiry into the Obligations of Christians to Use Means for the Conversion of the Heathens. Den etablerede kirkestruktur var dengang ikke indrettet til at drive mission, og William Carey udviklede den første frie kirkelige bevægelse, der ikke var underlagt de kirkelige myndigheder.

Det er foreningsstrukturen, man bruger til formålet. Det er starten på hele den kæmpe vifte af frie kirkelige bevægelser, der tager fat på alt det, som den etablerede kirke ikke gjorde. Det er diakonalt arbejde, ungdomsarbejde, søndagsskoler og en masse andet, siger Mogens Mogensen.

William Carey blev senere missionær i Indien og oversatte Bibelen til bengali og sanskrit. Det Danske Missionsselskab, som var det første selskab herhjemme for ydre mission, blev oprettet i 1821 og sendte missionærer til Indien, Kina og sidenhen Afrika.

9. Radio og tv har haft en næsten ubeskrivelig betydning for både den katolske og den protestantiske kirke, fortæller Martin Schwarz Lausten.

Kristne i de tidlige 1920eres USA spottede hurtigt det potentiale, der lå i det nye radiomedie. Radio og sidenhen tv åbnede en massiv ny kontaktflade for prædikanter, hvoraf flere i USA hurtigt opnåede national berømmelse.

Blandt de første radioprædikanter var S. Parkes Cadman i 1923, som senere fik et ugentligt radioprogram på det nationale radionetværk NBC.

De nye medier udgjorde samtidig en indgang for kristendommen til lande, der ikke tillod kristen missionsvirksomhed. Også i Danmark fik kirken hurtigt sendetid i radioen, og i 1925 transmitterede Danmarks Radio for første gang gudstjeneste fra Garnisons Kirke i København.

10. Med udbredelsen af internettet er der opstået yderligere udbredelsesmuligheder, og mindst 100.000 danskere søger hver måned efter information om kristendom på nettet.

På ingen tid kan kirken meddele sig til sine medlemmer og alle andre i hele verden på samme tid. Især de yngre generationer får og opsøger jo deres informationer via internettet. Det er en stor udfordring for kirken. Det gælder om, at de virkelig forstår at anvende det medium. Ligesom Luther med det samme sprang hen og anvendte bogtrykkerkunsten, må kirken være klar over, at dette er det nye og vedkommende for nutiden. Det gælder såvel pavestolen som Kirkeministeriet og lokale kirker. Der er helt andre muligheder for kirken nu, end den nogensinde tidligere har haft, siger Martin Schwarz Lausten.

Kristendommen er i dag verdens største religion. To milliarder kristne udgør i dag en tredjedel af jordens befolkning, og kristendommen vokser i takt med jordens befolkningstilvækst.

mcghie@k.dkFornyelser, der udviklede kristendommen

1. Paulus og missionsbevægelsen

2. Legaliseringen af kristendommen

3. Munkeordener

4. Oversættelser af Bibelen

5. Højmiddelalderens kirkelige arkitektur

6. Udviklingen af universiteter

7. Trykpressen

8. Moderne missionskredse (det private kirkelige initiativ)

9. Radio og tv

10. Internettet

Abbed Hugo, som senere blev til helgenen Hugo af Cluny, påbegyndte i slutningen af det 11. århundrede opførelsen af den tredje kirke i Cluny. Den var den største bygning i Europa indtil opførelsen af den fjerde samme sted. Den fjerde kirke var Europas største i flere århundreder indtil opførelsen af Peterskirken i Rom. –
Abbed Hugo, som senere blev til helgenen Hugo af Cluny, påbegyndte i slutningen af det 11. århundrede opførelsen af den tredje kirke i Cluny. Den var den største bygning i Europa indtil opførelsen af den fjerde samme sted. Den fjerde kirke var Europas største i flere århundreder indtil opførelsen af Peterskirken i Rom. – Foto: Ivan VdovinAGE.
Kejser Konstantin besluttede – angiveligt efter en række åbenbaringer – at den kristne kirke skulle udgøre det ideologiske grundlag for Romerriget. Omvendelsen af kejser Konstantin ved slaget ved Ponte Milvio er malet af Stephen James Ferris i 1895. –
Kejser Konstantin besluttede – angiveligt efter en række åbenbaringer – at den kristne kirke skulle udgøre det ideologiske grundlag for Romerriget. Omvendelsen af kejser Konstantin ved slaget ved Ponte Milvio er malet af Stephen James Ferris i 1895. – Foto: Granger.
William Carey var i år 1800 missionær i den danske koloni i Indien, Serampore. Han er i dag kendt som den moderne missions fader. Portrættet af William Carey er malet af J. Jenkins i 1820. –
William Carey var i år 1800 missionær i den danske koloni i Indien, Serampore. Han er i dag kendt som den moderne missions fader. Portrættet af William Carey er malet af J. Jenkins i 1820. – Foto: Alamy.