Inden for de seneste fem år er næsten 300 kristne kirker blevet angrebet i Indonesien. Blot et af tegnene på, at det er blevet vanskeligere for de religiøse minoriteter i det store muslimske land
Indonesiens lille kristne mindretal forsøger nu at råbe omverdenen op for at gøre opmærksom på, at det er under voksende pres i det ellers traditionelt harmoniske indonesiske samfund. Således er 284 kirker blevet angrebet af radikale muslimer i løbet af de seneste fem år, opgør den lokale organisation Jakarta Kristne Kommunikationsforum i en rapport til den internationale organisation Aid to the Church in Need (Hjælp til Kirken i Nød).
LÆS OGSÅ: Indonesisk terrorpræst får 15 års fængselRapporten kommer kun få dage efter, at den kristne britiske organisation Christian Solidarity Worldwide, CSW, der støtter religionsfrihed over hele verden, udtrykte stærk bekymring over forholdene i Indonesien. CSW har haft en delegation på besøg i landet i tre uger og konstaterer en stigende grad af vold mod landets religiøse mindretal, særligt de kristne og muslimer af ahmadiyya-retningen, som andre muslimer anser for kættersk.
”Den udvikling i Indonesien, vores hold stiftede bekendtskab med, giver anledning til dyb bekymring. Indonesiens lange og stolte tradition for pluralisme, religiøs harmoni og religionsfrihed risikerer at blive sat over styr, hvis regeringen ikke beskytter minoriteterne, retsforfølger voldsmændene og slår ned på radikaliseringen i alle dens former,” siger Mervyn Thomas, direktør for CSW til nyhedsbureauet Christian Today.
Lederen af Jakarta Kristne Kommunikationsforum, Theophilus Bela, anklager tilsvarende Indonesiens præsident Susilo Bambang Yudhoyono og hans regering for ikke at gøre tilstrækkeligt for at beskytte de kristne mod den islamiske vold.
”Præsident Yudhoyono sover, når kristne kirker angribes. Og når præsidenten sover, sover politiet også. Det virker som om, at præsidenten er meget tøvende over for at beskytte kristne,” skriver Theophilus Bela i sin rapport.
Han peger på, at de 286 angreb, der har været på kirker, siden Yudhoyono blev præsident i 2004, er flere, end der har været på noget andet tidspunkt, undtaget årene under den politiske opstand i slutningen af 1990’erne.
Efter Belas mening hænger stigningen i antallet af ekstremistiske overfald på kristne blandt andet sammen med, at nogle af de muslimske byboere har svært ved at acceptere, når kristne fra landdistrikterne søger ind til byen for at finde arbejde. Samtidig har mange været vrede over retssagen mod den radikale muslimske præst Abu Bakar Bashir, der netop har fået 15 års fængsel for at have støttet en træningslejr for terrorister og for at støtte en gruppe, der planlagde at dræbe den indonesiske præsident.
Indonesien har verdens største muslimske befolkning. Omkring 88 procent af de 238 millioner indbyggere er muslimer, tre procent er katolikker og seks procent protestanter. Det samlede antal kristne svarer til 22 millioner mennesker. Forfatningen garanterer religionsfrihed, og landet har ingen statsreligion.
Derimod fremgår det af forfatningens præambel, at Indonesien er et pluralistisk land, baseret på ideologien pancasilas fem principper, hvoraf det første er troen på én overordnet gud. Bestemmelsen ses normalt som en garanti for religionsfrihed, og flere røster i Indonesien kræver nu, at landets unge skal oplyses bedre om pancasila.
”Pancasila er Indonesiens grundlæggende ånd, men i de senere år har den været sat i ’skammekrogen’. Det har skabt grundlaget for fundamentalister og separatister. Der er behov for, at pancasila bliver studeret i skolerne,” mener broder Aloysius Budipurnomo, præst i Semarang og leder af stiftets kommission for interreligiøse dialog til den kristne kinesiske nyhedsside AsiaNews.
upoulsen@k.dk