Inden for kulturverdenen kan vi få inspiration fra de store åndsstrømninger, der er i verden. Man kan læse en bog fra Italien eller Norge og blive inspireret gennem sproget og litteraturen, siger teologen og lederen af Taarnborg i Ribe, Torben Bramming.
- Scanpix.
Helle Sahl Madsen |
20. juni 2011
Tidehvervs sommermøder har været med til at forme teolog og leder af Taarnborg i Ribe Torben Bramming som menneske. Han har netop skrevet bogen ”Heksenes by – om Ribes hekseprocesser”
Hvad er din seneste store læseoplevelse?
”Det er ’Krudttårnet’ af den norske forfatter Jens Bjørneboe. Romanen foregår på et lille sted i Alsace, hvor en mand efter et omflakkende liv bliver vagt på et sindsygehospital. Hans opgave er at holde styr på patienterne, og samtidig skriver han på en bog om bestialitetens historie. Han beskriver for eksempel hekseforfølgelser og henrettelsesmetoder, der er gået galt. Det er en meget stærk bog, der trækker masken af mennesket og viser, at mennesket er mere i familie med dyr end med engle.
LÆS OGSÅ:Det er ikke kaldet, den er gal medJeg har også lige læst Jakob Ejersbos Afrika-triologi (’Eksil’, ’Revolution’ og ’Liberty’, red.) Man får et godt indblik i, hvad der foregår i Afrika, og Jakob Ejersbo vender begreberne på hovedet i forhold til det billede, vi traditionelt har. Han fortæller om godhedsindustrien, og man ser verden fra både afrikansk og europæisk side. Det ender i helt ’oldcolonial style’ med druk og hor, og bøgerne viser også, at afrikanerne bruger de hvide til at blive trukket op af deres sump af fattigdom.”
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensiden?
”Det er den svenske forfatter og jura-professor Stig Strömholms triologi, ’Dalen’, ’Markerne’ og ’Skoven’, om Romerrigets sammenbrud. Man følger en ung mands vandring mod Middelhavskysten, hvor han omvendes til kristendommen. Triologien er i øvrigt oversat af dronning Margrethe.”
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
”Jeg vil gerne anbefale nogle af de nygotiske romaner. De beskriver den samme myteverden, som folkeviserne beskriver, og så er de skrevet ind i en nutidig sammenhæng. Jeg kan blandt andet anbefale Teddy Vorks, ’Hvor skyggen falder’.”
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
”Det første af Tidehvervs sommermøder, som jeg deltog i i 1986 som 22-årig. Det var en kæmpe oplevelse. Her var kultur, litteratur og teologi noget, som folk virkelig brændte for og engagerede sig i. Man læste den russiske forfatter og systemkritiker Aleksandr Solzjenitsyn og gik ind i sagen om ham, og man gjorde op med fredsbevægelsen.
Her var kultur ikke kun æstetik og ’noget, der er interessant’. Kulturen blev brugt til noget, der har med livet og virkeligheden at gøre.”
Hvad betyder kultur for dig?
”Der bliver nødt til at være nogle grænser, som afgrænser vores land. Det er politik, retsvæsen og forsvar, der skaber grænserne i Danmark, så vi kan være sikre inden for vores grænser. Sådan er det nødt til at være.
Kulturen er et modsvar til det. På det kulturelle område rækker vi hånden ud mod hinanden. Her er grænserne altid åbne, og inden for kulturverdenen kan vi få inspiration fra de store åndsstrømninger, der er i verden. Man kan læse en bog fra Italien eller Norge og blive inspireret gennem sproget og litteraturen.”
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
”Kirkehistorien. Kirken spiller en utrolig stor rolle i historien, men den bliver underspillet i vores samfund. Mange har en forestilling om, at vi skal udvikle os væk fra kristendommen og kirken, men de har ingen forståelse for, hvor meget kirken har betydet for vores kultur.
Der er mange eksempler på, at kristendomme nedprioriteres. Danmarks Radio prøver for eksempel hele tiden at komme til at nedlægge kirkelige programmer, fordi de ikke mener, at de betyder noget.”
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
”Dele af den moderne installationskunst siger mig absolut ikke noget.”
madsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad