Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen 14-årige kræver fængselsstraf i Højesteret til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

14-årige kræver fængselsstraf i Højesteret

1 debatindlæg Hold mig opdateret

To års ungdomssanktion er for hård en straf til to voldsdømte 14-årige piger, mener deres forsvarere. Pigerne ønsker i stedet en betinget dom

For første gang i dansk retshistorie fik to 14-årige piger i går lov til at få deres sag helt til tops i det danske retssystem.

De unge piger er i både by- og landsret idømt flere måneders ophold på en ungdomsinstitution for et voldeligt overfald. Men i går havde de 14-årige sendt deres advokater i Højesteret for i stedet at kæmpe for en betinget fængselsdom.

Pigerne er idømt en såkaldt ungdomssanktion. Det er et to-årigt socialpædagogisk behandlingsforløb, som først indebærer to måneders ophold på en lukket institution, altså en regulær frihedsstraf, og derefter 12 måneder på en åben institution. Siden følger 10 måneders kommunalt opsyn.

De 14-årige piger overfaldt i juli sidste år en 17-årig pige i en skolegård i Hillerød. Pigerne tog både halsgreb på den 17-årige og slog hende mindst tre gange i ansigtet med knytnæver.

Annonce
Anklageren kræver en stadfæstelse af landsrettens dom, men pigernes forsvarere mener, at volden er så beskeden, at to års ungdomssanktion er for meget.

De kræver i stedet en betinget fængselsdom med tilsyn af den lokale kommune.

”Der er tale om en overtrædelse af straffeloven, men vi er ikke inde i den grove ende. Volden har en sådan karakter, at vi ikke kan anvende ungdomssanktion,” sagde forsvarer Steffen Lausteen Andersen i retten.

Loven siger, at ungdomssanktionen kan anvendes i sager, hvor domstolene ellers ville idømme en ubetinget fængselsstraf på mellem 30 dage og cirka et års fængsel.

Det 17-årige voldsoffer fik mindre skader af overfaldet i form af rødmen og hævelse på kinden samt ømhed i nakken. Derfor er volden ikke grov nok til, at pigerne skal på en institution, mener forsvarerne.

”Jo yngre man er, jo grovere skal volden være, for at man anvender ubetingede straffe. Derfor er det min opfattelse, at der ikke skal idømmes en ungdomssanktion,” sagde forsvarer Jan Aarup.

Ungdomssanktionen anses af mange som en strengere straf end en “almindelig” dom, og flere unge foretrækker derfor en normal frihedsstraf fremfor en ungdomssanktion.

Den kriminelle lavalder blev sænket sidste sommer, og inden for de første seks måneder blev 200 14-årige trukket i retten.

Der falder dom i den principielle sag i Højesteret mandag den 27. juni klokken 12.00. /ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ja hvor er det synd for dem

Mark Steven Pedersen, publiceret d.21/06 16:44 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: 14-årige kræver fængselsstraf i Højesteret
de stakler....det skal da absolut ingen konsekvens have, at begå vold! Det er samfundets skyld det hele!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​