Hvem skal styre folkekirken efter en kirkeforfatning?

Et forslag fra selskabet for kirkeret om en forfatning for folkekirken er under opsejling. Kirkeministeren står klar med en godkendelse af, at processen indledes. S og SF taler for at skille stat og kirke.

Spørgsmålet er imidlertid, hvilken form for ”regering” der skal styre folkekirken efter en eventuel ny forfatning. Man kan forestille sig to modeller.

LÆS OGSÅ: Biskopper uenige om konsekvenser af kirkeforfatning

Den ene model ser man i flere kirker omkring os. Det er en synode, som er sammensat af repræsentanter for biskopper, provster, menighedsrådsforeninger og måske også repræsentanter for andre kirkelige organisationer. Denne type synode styrker det kirkelige hierarki og truer med at lukke sig om sig selv. Det bliver den lille gruppe kirkeligt aktive og ansatte, som får magten.

Den anden form for synode kunne være valg via kommunevalg, hvor der med stemmesedlen til byrådet for folkekirkemedlemmer følger en stemmeseddel til valg for kirkens synode. Her må de politiske partier på banen, men også andre grupperinger kan stille op. Det vil sikre, at debatten kommer ud af kirkehierarkiets lukkede rum og engagerer flere medlemmer af folkekirken.

Problemet med denne form for synode vil være faren for, at den er mere populistisk begrundet. Endelig er der også muligheden af, at hele spørgsmålet går i sig selv igen, fordi politikerne ikke ønsker at afgive magten over Danmarks største og mest indflydelsesrige organisation.

Skal folkekirken overleve som en organisation med bred tilslutning i befolkningen, er det betænkeligt at skabe en synode bestående af det kirkelige hierarkis repræsentanter. De fleste af disse er nemlig politisk SF’ere, socialdemokrater eller radikale, og det vil medføre udmeldinger som i Tyskland. Den bredt sammensatte synode vil derimod have overvægt af venstrefolk, konservative og socialdemokrater, fordi det er dem, som stemmer og til daglig bærer folkekirken.

Man vil så få en konflikt institutionaliseret i kirken mellem synode og hierarki. Dette ville dog for medlemstallets skyld være at foretrække frem for en kirke med klar politisk profil, som man ser i udlandet på områder som økologi, klima, flygtninge/indvandrere, krig og socialpolitik.

Torben Bramming er domprovst i Ribe.