Marlene Wind-sagen drukner i ytringsfrihed

Man dyrker en følelse af lidt DDR-regime-gys, der jo altid kan peppe en nyhedsudsendelse op, mens det overses, at forskere og eksperter i medierne faktisk skal tænke sig meget grundigt om. Fordi de risikerer at blive del af tidens store følelses- og holdningskaos, og det er et vigtigt anliggende, hvordan de selv beskriver deres rolle som dem, der skal levere brugbare informationer.

HVORDAN SER DE på begrebet objektivitet. Det spørgsmål undlod DR at stille, og det undlades generelt. I ”Deadline” på DR 2 søndag aften udtalte journalist David Rehling, at Marlene Wind jo blot med sin kritik af regeringen har ”kastet handsken”. Hermed gør han på uheldig vis en EU-ekspert til en helt naturlig deltager i den store holdningskrig, og Marlene Wind-sagen viser, hvordan enhver kan blive til netop det. Fordi dækningen af den drukner i tale om ytringsfrihed og skræmte universitetsforskere, mens spørgsmålet om objektivitet blegner.

Professor i retsvidenskab Eva Smith udtalte i DR, at hun er bekymret for udviklingen med et skænderi som dette mellem Wind og politikerne, fordi det bortleder opmærksomheden fra det egentlige. Her sagen om grænsekontrol. Den bekymring giver mening, men vi mangler stadig en diskussion om pligten til som forsker og ekspert at efterstræbe det objektive. Vi er dybt prægede af de endeløse eftervirkninger fra Muhammed-krisen og fortaber os så nemt i diskussionen om, hvorvidt man har ret til at sige, hvad man vil. Det har man, og det har Marlene Wind også. Dette er fastslået.

Derfor kan vi roligt gå videre til spørgsmålet om, hvordan eksperten i medierne selv opfatter dette at være et subjektivt væsen, der skal bringe andre objektiv viden.

Sørine Gotfredsen er præst og journalist