britt skrev: I en velkendt salme lyder ordene: "Gud er Gud, om alle land lå øde. Gud er Gud om alle mand var...
Vi har vist satset på den forkerte type af "privatisering". Den har bestået i at SÆLGE samfundsværdier, hvor pengene er forsvundet uden at de privatiserede ydelser egentlig blev billigere. Administrationen blev ikke mindre, men voksede udfra en egen bizar vækst i regler, normer, kontrol... Et nationalt kapløb hvor små samfund er dømt til at tabe uden mulighed for at opretholde en bureaukratisk struktur med mange niveauer.
Hvis en ingeniør skal bygge en bro, så starter han med en model og får den testet (og beregnet) grundigt. Der kalkuleres, lægges tidsplan, og så vedtager man evt., og følger op på projektet. I social sammenhæng starter man med at få stykket noget sammen i en forsamling af amatører, der er komplet uærlige og har helt uvedkommende motiver for deltagelse. Derpå vedtages det gældende for hele samfundet, og hvis det går galt - med virkninger der udebliver eller omkostninger, der løber løbsk - så skjuler man det, snakker om noget andet, udpeger syndebukke og angriber modstanderes personlighed og mulige motiver.
Det er ikke udvikling, men indvikling, der kun kan føre til nedbrydelse af fællesskabsfølelse, fremmedgørelse, ligegyldighed, kynisme, uansvarlighed - og generelt en attitude med at rage til sig og stikke af. Demokrati er godt for at afsætte ledere uden krig. Ikke til at skabe! Ikke til administration. Ikke til samfundsmæssige problemer, idet disse af naturlige grunde er mere omfattende og langsigtede end de enkelte individers problemer.
Desuden kunne man tilføje, at demokrati også foregøgler de enkelte mennesker til på en eller anden måde at være alle andre overlegne - altså at det ikke kan forbedres. Næh, i storslåede krige med de største antal ofre er det uovervindeligt godt! Og evnen til at løbe fra ansvaret udnyttes så rigeligt også med sådanne virkninger.