Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser

Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Hemmelige muslimske ægteskaber mellem teenagere er juridisk ugyldige, og derfor er det vanskeligt at kræve udvisning af imamer. Problemet skal løses socialt, mener tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)

Det har ingen juridisk gyldighed, når en imam vier en 14-årig dansk teenager til en muslimsk kæreste.

I det hele taget er de hemmelige børneægteskaber, der har fået flere politikere til at kræve udvisning af imamer, slet ikke vielser i juridisk forstand, men har karakter af private aftaler. Derfor er det også svært at retsforfølge og udvise de pågældende imamer.

LÆS OGSÅ:
Kvinden som ejendom

Det mener tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), og hendes synspunkt bakkes op af en forsker og en tidligere imam.

Det har vakt politisk røre, at Berlingske i weekenden fortalte om to unge piger fra Kokkedal, som bag deres forældres ryg giftede sig med deres muslimske kærester. Det ene ægteskab endte i vold, massiv social kontrol og en politianmeldelse. Der findes intet overblik over antallet af hemmelige ægteskaber, men Berlingske har kendskab til fem sager.

Annonce
På baggrund af sagen har integrationsminister Søren Pind (V) krævet udvisning af de imamer, der foretager vielserne. Hans forgænger, tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), tror til gengæld ikke, at udvisninger af de pågældende imamer har nogen gang på jord.

”14-årige kan ikke indgå ægteskab. Derfor er ægteskabet ugyldigt. Hvis der foreligger tvang til noget, kan det være strafbart. Men det skal kunne bevises, hvis der skal fældes dom. Og der kan ikke foretages udvisninger uden dom, ” skriver Birthe Rønn Hornbech i en mail til Kristeligt Dagblad.

BirtheRønnHornbechpegerpå,atdetervanskeligtatstraffeimamerudenvielsesbeføjelse,medmindredebegåretstrafbartforhold.Hunfremhæver,atproblemetskalløsesvedensocialindsats.

”Det hele drejer sig om den forebyggende politik. Der skal ske en effektiv integration, holdningsbearbejdning og oplysning, så de unge ved, at det her ikke er gyldigt. Det bør blandt andet indgå i undervisningen i skolen, så børnene ved, at de ikke er bundet af nogen som helst ægteskabskontrakt, når de er umyndige,” mener Birthe Rønn Hornbech.

Den tidligere integrationsministers synspunkter bakkes op af professor Jørgen Bæk Simonsen fra Københavns Universitet, der i mange år har forsket i islam og minoriteter:

”Det er en kendt sag, at der i nogle muslimske miljøer laves sociale kontrakter, som de unge indgår for at få omgangskredsens accept af deres forhold. Men disse aftaler har ingen retslig gyldighed. Hvis pigen er under 18 år, er hun ikke myndig og kan slet ikke indgå ægteskab uden familiens samtykke,” fastslår Jørgen Bæk Simonsen, som forklarer, at en del af de personer, der forestår de såkaldte vielser, slet ikke er imamer.

”Man kan blive forarget over, at en 14-årig pige bliver slået af sin muslimske kæreste. En pige, der bliver udsat for vold, skal henvende sig til politiet. Men det har intet med det såkaldte ’ægteskab’ at gøre,” siger Jørgen Bæk Simonsen.

Fatih Alev, der er studerende og tidligere imam, mener, at problemet er socialt.

”Det er et socialt problem, at nogle danske piger vil indgå i den slags forhold, og det er også problematisk, at der i nogle kredse er imamer, som ikke har styr på, hvordan de foretager vielser. Efter islamisk lov har imamerne brudt den regel, der siger, at de skal kontakte pigens far eller mandlige værge for at få tilladelse til ægteskab,” siger Fatih Alev.

Han har ikke selv kendskab til vielser af mindreårige, men vurderer, at fænomenet finder sted i socialt marginaliserede miljøer og blandt imamer, der arbejder uden for godkendte retningslinjer.

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, fastholder kravet om udvisning.

”Det er dybt uanstændigt over for de piger, der er blevet berørt, hvis vi accepterer, at den slags finder sted. Vi har også lavet 24-årsreglen for at forhindre tvangsægteskaber, selvom der til dato ikke er nogen, som er blevet dømt for tvangsægteskab,” siger Karsten Lauritzen.

soendergaard@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser

nielsen, publiceret d.21/06 21:43 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
Derfor er det også svært at retsforfølge og udvise de pågældende imamer.
Det mener tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), og hendes synspunkt bakkes op af en forsker og en tidligere imam..
----------------------
Jamen det er jo "oplysende" at få at vide!
Jeg troede, at politikere arbejdede for, at bl.a. urimeligheder og overgreb på mindreårige skal forhindres - ved bl.a. politiske love!
En konstatering af urimeligheder, som " det må vi leve med"
uden at komme med evt. forslag om, hvordan disse urimeligheder
kan stoppe,
er ikke en politiker værdig!
Link

Sv. Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser

Nederby Jessen, publiceret d.21/06 22:16 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
E. skrev:
Derfor er det også svært at retsforfølge og udvise de pågældende imamer.
Det mener tidligere...


Birthe Rønn Hornbech har jo ret i, at teen-age-ægteskaberne ikke kan betragtes som ægteskaber i juridisk forstand. Den sag er klar.

Men de bliver betragtet som ægteskaber i muslimsk forstand. Når de er viet af imamen betragtes det som et muslimsk ægeskab, med alt, hvad det indebærer. Det betyder også sexuelt samkvem.l Men det er forbudt at have sex med en 14 årige.

Teen-age-ægteskaberne strider således på flere måder mod dansk lovgivning og der er al mulig grund til retsforfølgelse og efterfølgende udvisning. Men det kræver, at de pågældende bliver meldt og at bevisbyrden kan føres for at få dem dømt. Men bliver de dømt til udvisning, kan de udvises.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokrasterne
Link

Magt og religion er et svært mix for Pind

Slettet bruger, publiceret d.21/06 22:53 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
Ikke overraskende viser dette, at Rønn kan skelne mellem politik og religion og agere i dette spændingsfelt på en samfundsmæssig og åndsfrihedsmæssig sund måde. Pind kan ikke. Og Nederby til dels heller ikke, hvilket der heller ikke er noget særlig nyt i :-)

En sådan såkaldt vielse er en ren religiøs handling, som ingen formel gyldighed har, og at straffe den slags ville være et klart brud med alm religionsfrihed. Det svarer i princippet til at ville forbyde, at børn leger far, mor og børn.
Det er naturligvis en anden sag, hvis der på nogen måde bliver gjort noget skadeligt på børnene, eller de bliver truet eller presset til noget eller på anden måde lider overlast. Men så fald er det en kriminel handling mod et barn, hvilket skal retsforfølges fuldstændig uafhængigt af, hvad de tror på eller ikke tror på af den ene eller den anden gud, og - specifikt i denne sammenhæng - uafhængigt af hvad de måtte kalde "vielse". Pind gør den samme fejl som DF: ser sig sur på en bestemt religion og leder efter en hver lejlighed for at genere dem, der har den.
Link

Sv. Magt og religion er et svært mix for Pind

erik, publiceret d.21/06 23:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
torben jensen skrev:
Ikke overraskende viser dette, at Rønn kan skelne mellem politik og religion og agere i dette...Pind gør den samme fejl som DF: ser sig sur på en bestemt religion og leder efter en hver lejlighed for at genere dem, der har den


Mon du ville tage det lige så afslappet, hvis det var din egen 14-årige datter,
der havde været hos Ahlul Bait til "gør-det-selv-bryllup"?
Link

Sv. Magt og religion er et svært mix for Pind

Nederby Jessen, publiceret d.22/06 12:57 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
torben jensen skrev:
Ikke overraskende viser dette, at Rønn kan skelne mellem politik og religion og agere i dette...


Diskussionen om skelnen mellem religion og politik har vi to haft før, Torben og du skriver, her: "Ikke overraskende viser dette, at Rønn kan skelne mellem politik og religion og agere i dette spændingsfelt på en samfundsmæssig og åndsfrihedsmæssig sund måde. Pind kan ikke. Og Nederby til dels heller ikke, hvilket der heller ikke er noget særlig nyt i :-)" Jo jeg skelner Torben og det ved du også godt, men vore grænser er åbenbart forskellige.

Jeg er iøvrigt godt klar over, at de omtalte vielser er en religiøs handling, men det er en religiøs handling, der strider mod dansk lovgivning - også selv om ægteskaberne ikke er juridisk gældende. For i muslimske kredse betragtes de som ægteskaber og ægteskabet fuldbyrdes og sexuelt samkvem mod mindreårige er i strid med dansk lovgivning. Derfor mener jeg stadig, at man kan og bør retsforfølge "bagmændene".

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Link

Sexuelt samkvem med mindreårige er i strid med dansk lovgivning.

erik, publiceret d.23/06 03:18 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
Det har du da ret i, Bjarne.

Men det er ikke i strid med islam p.g.a. deres profets 9-årige kone.

Og hvad vælger den rabiate muslim at følge?
Dansk lovgivning - eller islam?

Jeg tror desværre, at det med nuværende lovgivning vil blive svært at komme "bagmændene" til livs.
Som nævnt andet steds er der jo ingen juridisk binding forbundet med disse "bryllups-ceremonier".

Det var måske bedre med oplysning til de unge om, hvad det er fundementalistisk islam
(som fx Ahlul Bait), står for.

Efter deres planer om en løgkubelmoske på Vibevej kom frem, har jeg oplevet mange
(sågar præster fra Folkekirken i nærområdet!!), der ikke anede, hvad Ahlul Bait er.
Link

Sv. Sexuelt samkvem med mindreårige er i strid med dansk lovgivning.

søren jessen, publiceret d.23/06 09:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
erik skrev:
Det har du da ret i, Bjarne.

Men det er ikke i strid med islam p.g.a. deres profets...


Uden i øvrigt at ville forsvare Muhammed ,synes jeg det er forkert hele tiden at trække pædofilikortet.
Muhammed gjorde kun hvad der var normalt dengang og ikke kun i Arabien.
800 år senere blev vores egen dronning Margrethe gift som 10-årig.
Link

Sv. Sexuelt samkvem med mindreårige er i strid med dansk lovgivning.

Nederby Jessen, publiceret d.23/06 11:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
erik skrev:
Det har du da ret i, Bjarne.

Men det er ikke i strid med islam p.g.a. deres profets...


Lovgivningen er klar nok, Erik. Disse teen-age-brylluper er forbudt ifølge dansk lov. Det handler derfor ikke om lovændring, men om, at immamer og andre voksne, der står bag disse teen-age-ægteskaber bliver meldt og retsforfulgt.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Link

Sexuelt samkvem med mindreårige er i strid med dansk lovgivning.

erik, publiceret d.24/06 23:47 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
søren jessen skrev:
erik skrev: Det har du da ret i, Bjarne. Men det er ikke i strid med islam p.g.a. deres profet...
Uden i øvrigt at ville forsvare Muhammed ,synes jeg det er forkert hele tiden at trække pædofilikortet.
Muhammed gjorde kun hvad der var normalt dengang og ikke kun i Arabien. 800 år senere blev vores egen dronning Margrethe gift som 10-årig....


Ja, og i den såkaldte "Guldalder" i 1800-tallet var det almindeligt med mindreårige piger på nogle af bordellerne i DK.

Men nu lever vi altså i 2011, og i dag er der næppe ret mange danskere, som vil forsvare sex med mindreårige p.g.a. Margrethe I's bryllup eller guldalderens bordeller.

I modsætning til den rettroende muslim - ham får du altså ikke til at fordømme den slags, for det vil for ham være en hån mod hans elskede profet.

---

Bjarne: "Lovgivningen er klar nok, Erik. Disse teen-age-brylluper er forbudt ifølge dansk lov. Det handler derfor ikke om lovændring, men om, at imamer og andre voksne, der står bag disse teen-age-ægteskaber bliver meldt og retsforfulgt."

Det er jo efterhånden et godt stykke tid siden, det kom frem, men indtil nu er der intet sket.
Politikerne kan åbenbart ikke enes om, hvad der skal gøres. Skulle Kristendemokraterne komme i Folketinget igen, håber jeg da, I vil tage initiativ til, at de ansvarlige imamer bliver retsforfulgt.
Link

Sv. Sexuelt samkvem med mindreårige er i strid med dansk lovgivning.

søren jessen, publiceret d.25/06 08:19 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Rønn Hornbech: Imamer kan ikke udvises for børnevielser
erik skrev:
søren jessen skrev: erik skrev: Det har du da ret i, Bjarne. Men det er ikke i strid med islam...

Jeg har ikke i sinde at forsvare børnesex i dag.
Mit indlæg gik på, at vi ikke kan vurdere Islam ud fra, hvad Muhammed gjorde for 1400 år siden, da normerne var anderledes end nu.
Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste

flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  2. Sognepræst til Skive sogn

    Skive sogn

    Oprettet den: 24-04-2014

  3. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  4. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  5. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​