"Skal de mennesker, der ikke har et kørekort og ikke er i stand til at køre bil, betale til det danske vejnet?" spørger dagens debattør som kritik af ateisternes ønske om symbolfrie kirkegårde.
-
Anders Kjærsig |
21. juni 2011
Man er nødt til at bidrage til institutioner, som man ikke nødvendigvis selv får gavn af, skriver sognepræst Anders Kjærsig
Når man læser formand for Ateistisk Selskab Stinus Lindgreens indlæg mod Charlotte Dyremose (K) i Kristeligt Dagblad den
16. juni, må man ryste på hovedet.
LÆS OGSÅ: Et liv i frihed fra religionHan vil have en kirkegård, som er symbolfri – hvordan det så skal lade sig gøre. Han vil have en registrering, som foregår på kommunen, så man ikke skal til præsten eller kirkekontoret. Han vil have kristendommen helt og aldeles ud af skoleskemaet, så hans lille datter ikke bliver omklamret af kristne værdier. Han vil i kort form have kristendommen og kirken marginaliseret og placeret i periferien af dansk kultur og samfund.
LÆS OGSÅ: Ateistisk begravelse kan true religionsfriheden
Præster kan han ikke lide. Salmebogen er Fandens værk. ”Påskeblomst, hvad vil du her?” – kan du komme ud! ”I al sin glans nu stråler solen” – men det må den ikke, for den får sin kraft fra det kristne sprog. Og ”Nu falmer skoven trindt om land” er en forfærdelig tanke.
Lad os afvikle det danske bøgetræ. Lad os forbyde kirkeklokkerne at ringe, så vi ikke forstyrrer ateisternes søvn. Lad os jævne kirkerne med jorden, så de ikke engang er i det fjerne. Og sådan kunne man blive ved ad absurdum.
Lindgreen er en meget lille stemme i et meget anstrengt hylekor af forkælede ateister, der har en forestilling om retfærdighed, som knap nok børn i en vuggestue er i besiddelse af. Lindgreen mener nemlig ikke, det er retfærdigt, at de, som ikke tror på den kristne gud, skal belemres med den kirkelige institution – sprogligt, sanseligt og økonomisk.
Gennemførte vi Lindgreens projekt inden for andre områder af samfund og kultur, ville vi gå i opløsning. Skal de mennesker, der ikke har kørekort og ikke er i stand til at køre bil, betale til det danske vejnet? Skal de, der er i besiddelse af et jernhelbred og derfor aldrig belaster det danske syghusvæsen, betale til det? Skal de, der har valgt børn fra af den ene eller anden grund, betale til den danske folkeskole, når de aldrig får brug for den?
En sådan udvikling ville jo ende med kaos. Man er nu engang nødt til at bidrage til institutioner, som man ikke nødvendigvis selv får gavn af. Og det er rimeligt.
Et menneske, der ikke får brug for hospitalet, betaler da gerne og gør det vel at mærke uden, at vedkommende føler sig snydt. Det kunne Ateistisk Selskab lære en hel del af frem for at fare i blækhuset, forarget over, at de ikke kan få den kirkelige institution på deres præmisser.
Anders Kjærsig,
sognepræst,
Nr. Søby Præstegård, Årslev
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad