Konkurrenter samarbejder om valg til nye menighedsråd

Derfor har de grundtvigske, som lægger navn til en stor del af menighedsrådsvalgets lister, sammen med Indre Mission, Kirkeligt Centrum, Kirkefondet, FDF, KFUM og KFUK, KFUM-Spejderne og Landsforeningen af Menighedsråd valgt at lægge de ideologiske forskelle på hylden for at samarbejde om at få menighedsrådsvalget så langt som muligt ud til den almindelige dansker.

”Vores bestræbelser går ud på, at vi skal nå længere med budskabet om valget end bare til den gruppe, som i forvejen er fortrolig med kirkeligt arbejde,” siger Steen Marqvard Rasmussen, seniorkonsulent i Menighedsrådsforeningen, som også peger på den stadigt svindende interesse for landets menighedsrådsvalg hvert fjerde år .

”Der har i de senere år været tale om et jævnt fald i antallet af kampvalg, så de nu er nede på godt otte procent af alle sogne. Og de steder, hvor der var kampvalg, har antallet af lister, man kunne vælge imellem, været faldende siden 1996. Specielt det sidstnævnte tyder på en faldende interesse for at stille op. Derfor er valget til næste år en stor udfordring. De kirkelige organisationer har set en fælles interesse i at arbejde sammen om at skabe mest mulig opmærksomhed ud fra den ideelle tanke, at det til næste valg gælder om at få kontakt til helt nye kandidater til menighedsrådene,” siger Steen Marqvard Rasmussen.

Viser antallet af kampvalg en faldende tendens, så udviser gennemsnitsalderen i menighedsrådene en støt stigende kurve, påpeger han.

Manglen på yngre menighedsrådsmedlemmer har derfor i årevis givet bekymrede panderynker hos mange nuværende menighedsrådsmedlemmer og kirkelige ledere, blandt andre hos Arne Friis, menighedsrådsformand i Sønder Bjert Sogn.

”Hvis menighedsrådene i stigende grad skal udgøres af pensionister og efterlønsmodtagere, så sker der en alvorlig aldersmæssig skævvridning. Vi kommer til at mangle de yngre generationer og deres mening om, hvordan kirkelivet i sognet skal se ud. Vi andre ved jo ikke nødvendigvis, hvad de unge forventer sig af kirken. Men et menighedsrådsarbejde kræver efterhånden så meget opmærksomhed på grund af den stigende mængde af bureaukrati, at det kan være svært at få den nødvendige tid til et familieliv også. Efterhånden mener Kirkeministeriet, at folkekirken skal styres som en virksomhed, men det betyder, at der ikke er tid til at fremme det kirkelige liv. På den baggrund er jeg bekymret for, om det skal lykkes at få de nødvendige medlemmer til menighedsrådet til næste valg,” siger Arne Friis.

vincents@k.dk