Storm P.s eksistentielle linedans

Vidtspændende retrospektiv udstilling på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig med Robert Storm Petersen. En oplagt mulighed for at opleve ham som fuldt udfoldet kunstner

Blandt de billeder, der kan nydes i Lemvig, er "Linedans. Fra vugge til grav", 1945. Billedet er i privateje.
Blandt de billeder, der kan nydes i Lemvig, er "Linedans. Fra vugge til grav", 1945. Billedet er i privateje. . Foto: Foto fra udstillingen.

5 ud af 6 stjerner

I betragtning af, hvor tydelig eller indimellem nærmest overtydelig Robert Storm Petersen (1882-1949) kan være i sit kunstneriske udtryk, studser man over det kryptiske i et sent religiøst billede, Himmelsk og jordisk retfærdighed, som han afsluttede eller i hvert fald malede på for sidste gang i sit dødsår.

LÆS OGSÅ: Bibelske billeder sådan lidt i forbifarten

Bag den korsfæstede ses tre personer med udviskede ansigtstræk siddende ved en alterskranke. Det er mærkeligt anonyme personer som om de har lagt deres individuelle væsen til side og udelukkende er til stede som sindstilstande, søgende det, der i den stille, eftertænksomme stund måtte komme til dem. En opmærksomhed, en lytten (et stort øre er rettet ud mod rummet) er til stede i billedet og giver det nerve. Hvad det egentlig vil, er det i høj grad op til den enkelte at fortolke. Dragende er det under alle omstændigheder.

Nok er det religiøse blot et tema mellem adskillige andre på den store, vidtspændende retrospektive udstilling Storm P. idealisme, religiøsitet og samfundskritik, der indtil den 4. september vises på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Men ikke desto mindre er det samtidig et tema, der giver anledning til markante billeder som kunstneren tydeligvis så at sige kommer til indefra: han har altid sig selv med. Han talte om sine små skikkelige altertavler, hvormed han dels spiddede tilværelsens ondskab og uretfærdighed, dels åbnede mod en alternativ virkelighed: det gode og det smukke. Han mente, at den alvor, der i hans kunst kan være tæt på humoren, havde sit udspring i det religiøse, ja, han betegnede det ligefrem som en gammel erfaring, at tungsind hos en komiker ofte munder ud i religiøsitet.

Sproget kan være ganske enkelt. Som når Storm P. viser en sagtmodig vagabond, der i den kolde vinternat står ved et varmt blussende juletræ, hvis stjerne i toppen også er Bethlehemsstjernen på himlen. Året er 1944 krigen er i verden, men det er freden også.

Noget mere er imidlertid på færde i Fristen (1910-1915), hvor motivet er fristelsen i ørkenen. Det er et hedeflimrende billede, glødende. Jesus synes slet ikke upåvirket af Djævelens lokkende ord. Og det på trods af at fremstillingen af denne er så konventionel (endog ikke hornene i panden mangler), at han mest ligner en kliché. Hvilket derimod netop ikke gælder Jesus: hans magre krop, høj som et tårn, har kampens anspændelse i sig. Han kunne være hvem som helst udsat for truslen fra fristelse og fald. Han ved, hvad han skal, men ved vist ikke, om han kan. Man fornemmer hans overgivelse til den magt, han ikke selv har.

Det religiøse kan blive en del af Robert Storm Petersens satire og samfundskritik. Et hovedværk i denne forbindelse er De to kors (1917-18), hvor en fedladen præst i al umådeholdenhed: en fæl kapitalist vender ryggen til lidelsen, det vil sige til Jesus på korset. Men manden glemmer sandelig ikke at anbringe det tildelte ordenskors på sin af velnærethed udspilede præstekjole.

Det modsatte af efterfølgelse er ligeledes motivet på et Golgata-billede (tilblivelsesåret er ukendt), hvor vi ser korsfæstelsens tre kors i silhuet mod himlen via endnu en bulnende, pladskrævende kapitalist, der bærer på en bjælke af en cigar. Et mere kuriøst eksempel på Storm P.s satire er et med drillende pen redigeret avisbillede fra ordinationen i 1948 af de første danske kvindelige præster: Såvel disse som den medvirkende biskop er respektløst forsynede med klovneansigter.

Det må ikke glemmes, at udstillingen er meget mere end det direkte religiøse. En af dens fortjenester er, at den virkelig kommer rundt i alle hjørner af Robert Storm Petersens kunst. De, der især eller kun kender ham fra hans Fluer for eksempel dem af slagsen, der hver dag bringes på bagsiden i Kristeligt Dagblad vil blive overrumplet over at erfare, hvilken mangfoldig kunstner han var.

Museet for Religiøs Kunst vil minde om, at den humoristiske bladtegner også var en formidabel modernistisk maler, i så henseende påvirket fra Frankrig og dertil inspireret af nordmanden Edvard Munch, belgieren James Ensor og af de tyske ekspressionister samt af ældre kunstnere, blandt andre spanieren Francisco Goya. Museet beskriver hans værk som spændende fra naturalisme til symbolisme, fra det figurative til det abstrakte (hvor han dog synes at have været på udebane) og fra både socialkritisk satire til den poetisk betonede.

I sin samfundskritik er Storm P. konsekvent på de svages side. Han er ikke nuancernes mand, men groft udleverende i sine skildringer af umenneskeligheden hos magtens repræsentanter. En hang til det morbide har han tillige.

Hans talsmand var vagabonden, ikke blot når han skildrer de urimelige vilkår, som de fattige og udstødte må affinde sig med, men desuden når han vil give håbet en chance. Så kan han hengive sig til ren juhu-romantik, som det sker i Tilbage til naturen (1945), hvor en vagabond som den eneste på billedet iklædt de farver, der hører livet til har frigjort sig fra den betongrå masse foran en fabrik og frejdigt smilende begiver sig i retning af naturen og friheden.

Måske til beroligelse: udstillingen viser også den mest kendte Storm P. Man ser og læser Fluer og tager sig fornøjet til hovedet over tegninger af opfindelser, hvis groteske vidtløftigheder er helt ude af proportioner med de meget beskedne opgaver, der skal løses.

Alt i alt er udstillingen en oplagt mulighed for at opleve Robert Storm Petersen som fuldt udfoldet kunstner.

grymer@k.dk4Storm P. Idealisme, religiøsitet og samfundskritik. På Museet for Religiøs Kunst i Lemvig indtil den 4. september.