Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hængekøjer er bedst til luren til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hængekøjer er bedst til luren

De rolige bevægelser i en hængekøje gør, at man får en bedre søvn.

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

forskning | hængekøje | eftermiddagslur
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En hængekøje er det perfekte sted til en eftermiddagslur. Nu er det også bevist af forskning

Forskere i Schweiz har undersøgt, hvad der sker i hjernen under en eftermiddagslur tilbragt i en hængekøje versus i en almindelig seng.

Kort fortalt gør den for voksne meget af det samme, som en vugge kan gøre for børn. Det viser sig, at de rolige bevægelser i en hængekøje gør, at man falder hurtigere i søvn.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd mod stress

Desuden giver en hængekøje også en dybere søvn end en almindelig seng. Dette har forskerne vist ved at måle hjerneaktiviteten på sovende. Det skriver det norske forskningssite forskning.no.

Annonce
Sophie Schwartz og Michel Mühlenthaler fra Institut for neurovidenskab ved Universitetet i Genova i Italien slår sammen med kolleger i Schweiz og Frankrig fast, at resultaterne giver forskningsmæssig støtte til den almindelige opfattelse af, at gyngen og vuggen giver os hjælp til at sove roligere.

10 mænd i alderen 22 år til 38 år blev udsat for forsøget. De blev placeret i en specialkonstrueret seng, som enten kunne stå helt stille eller gynge på en måde, som efterligner bevægelserne, som en hængekøje laver.

Under en tre kvarter lang eftermiddagslur fra klokken 14.30 til klokken 15.15 blev deltagernes søvn undersøgt med schweizisk præcision.

Der var helt mørkt i rummet, temperaturen var 21 grader og baggrundsstøjen udgjorde 37 decibel.

Målingen af hjernebølgerne hos deltagerne viste, at de gik hurtigere fra en søvnfase (N1) til en anden (N2), når de lå i den bevægelige køje.

Både N2 og N1 er indledende og gentagne faser i en almindelig nattesøvn, men N2 er en dybere søvn end N1.

Hængekøjesøvnen førte også til andre gode ting i hjernecellerne såsom stærkere forekomst af langsomme bølgebevægelser og hyppige pludselige udbrud af stor hjerneaktivitet.

”Disse observationer blev observeret hos samtlige deltagere,” skriver forskerne i tidsskriftet Current Biology.

Dermed skulle det være videnskabeligt bevist, at en hængekøje er en god ting.

Har man brug for flere argumenter, kan forskerne rapportere, at otte ud af de 10 deltagere mente, at en vuggende søvn var mest behagelig.

De nye forskningsresultater kan også bruges, hvis man har mod på at foreslå chefen at installere en hængekøje på kontoret eller i frokoststuen.

Observationerne før og efter en eftermiddagslur viste nemlig, at et tre kvarter langt blund gjorde alle deltagere mere friske.

madsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​