Hvideruslands præsident Aleksander Lukasjenko.
- Scanpix.
louise graa christensen |
22. juni 2011
For første gang har EU valgt at pålægge hviderussiske firmaer økonomiske sanktioner. Det skyldes, at troen på et samarbejde med præsident Lukasjeko om en forbedring af menneskerettighederne i landet er ved at dø ud
EU’s top er ved at få nok af den brutale styreform, Hvideruslands præsident, Aleksander Lukasjenko, lægger for dagen. Et halvt år efter præsidentvalget, hvor Lukasjenko lod den hviderussiske politistyrke arrestere næsten 700 demonstranter – heriblandt journalister og oppositionsfolk – har EU valgt at pålægge det kriseramte land økonomiske sanktioner.
LÆS OGSÅ: Hviderusland kæmper mod gigantisk krise
”Der er gået seks måneder siden valget, og vi står over for seriøse forringelser af den politiske situation. Vi har besluttet at tage flere midler i brug ved at pålægge våbenrestriktioner og for første gang ramme særlige forretningsinteresser knyttet til regimet,” sagde EU’s udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, på et pressemøde i mandags.
Det er blandt andet en forværring af forholdene for pressefriheden i landet samt anholdelserne og retsagerne mod oppositionspolitikere, der nu får EU til at handle.
De økonomiske sanktioner består blandt andet i en indefrysning af de værdier, der tilhører en af landets store våbenhandlere, og flere andre unavngivne personer vil også blive ramt. Desuden vil der ikke længere komme nye penge til regeringen fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Ekspert i EU-naboskab og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Fabrizio Tassinari vurderer, at sanktionerne er resultatet af et mislykket forsøg på at samarbejde med den hviderussiske præsident, der er kendt som ”Europas sidste dikatator”.
”I to til tre år har EU forsøgt at samarbejde med Lukasjenkos regime, omend man godt vidste, han er en diktator. Man havde håbet på at kunne engagere ham til at forbedre sig, men ved valget sidste år blev det klart, at det ikke lod sig gøre. Valget blev vurderet til at være unfair, og siden da er man begyndt at forsøge at isolere landet,” siger han og tilføjer, at sanktionerne både har en symbolsk og en økonomisk betydning.
”Der kører en stor debat om, hvorvidt denne form for sanktioner er virkningsfulde, men eftersom man anslår, at Hviderusland har en voldsomt stor indtjening på både legal og illegal våbentransport, kunne det godt vise sig at få en betydning. På den anden side kan Luka-sjenko stadig vende sig mod Rusland, for selvom de også er ved at være trætte af ham, er han dygtig til at spille EU og Rusland ud mod hinanden, og hidtil har russerne hjulpet ham økonomisk.”
Det varede kun få timer, før Andrei Savinykh, som er talsperson for det hviderussiske udenrigsministerium, svarede igen på EU’s beslutning. Han erklærede, at den tidligere sovjetrepublik vil beskytte sin befolkning og sine firmaer i form af blandt andet gengældelsesforanstaltninger mod initiativtagerne til beslutningen.
Men selvom situationen i Hviderusland således bliver mere og mere ustabil, skal vi formodentlig ikke forvente os en folkelig revolution foreløbig, konstaterer Fabrizio Tassinari.
“Vi skal huske på, at selvom Lukasjenko er kendt for at være en grov og brutal diktator, er han stadig forholdsvis populær blandt mange hviderussere grundet indførelsen af højere lønninger og pensionsordninger, der er gode set med befolkningens øjne,” siger han.
graa@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad