....Ja, jeg er bange for, i særdeleshed hvis "Islam" ikke fornyer sig, som dog kristendommen har gjort, at det ender i det rene "ragnarok", som bliver meget voldsomt. Hvis man tænker sig en lille smule om, kan de to religioner, om nogle år...hvis som sagt "islam" ikke kommer i en "moderne" udgave, de er sådan ca. mellem 1-1500 år BAGUD, med kvindesyn, bederegler, ja, man kan blive ved "rene" og "urene" "toiletter" må ikke vende mod "Profetens" hjemland..(håber det trods alt er en "and"

"Det rene ragnarok", ja hvis en del stater fortsætter med at bevæbne disse lande, indsætte ledere, der kan manipuleres - og hvis familie så belønnes rigeligt - og dermed fjerner legitimitet i samfundet, så kan man da godt forvente ragnarok.

Men ellers er det faktisk ganske få erobringskrige, der finder sted, mener jeg. Iran har således ikke angrebet andre lande i hundreder af år. De har derimod været udsat for at få ødelagt et demokrati til fordel for en amerikansk indsat diktator (shahen af Persien), angreb fra en amerikansk udrustet stat (Irak) med en amerikansk støttet mindretalsdiktator (Saddam Hussein, der var sunni, mens befolkningen i Irak mest var shia). Og nu trues de jo både af Israel (amerikansk udrustet og med atomvåben) og krigsgale fanatikere i USA, som befolkningen endog vælger frivilligt til kongressen - holdt i skak af spin og løgne og historier i en evig tilstand af længsel efter SEJRE fremfor sandhed og moral. Pakistan blev atombevæbnet af USA. Afghanistan har ikke angrebet andre lande, så vidt jeg ved, men det har andre lande til gengæld gjort imod dem. Altså også de veludviklede, kristne lande, min ven! Udover det sovjettiske.

Krig kommer IKKE så ofte udfra sædvaner, men siden enevældens tid, udfra politik. Og i modsætning til sædvaner er politik farlig. Den vokser ikke langsomt frem i en atmosfære af almindelig konsensus og generationers konsensus. Den bliver end ikke lagt frem og diskuteret. Den bliver ikke afprøvet neutralt. Den er ikke baseret på fakta, men mindst lige så megen spekulation - og ønske om korttidsmaksimering af et eller andet. Dem, der starter den, risikerer INTET selv. Det har man folk til. Og krigen tilrettelægges så en politisk risiko minimeres. F.eks. at man ikke indgår i forhandlinger med modparten, men på forhånd afviser den mulighed. Og hvis nogen bare FORSØGER sig med fredsinitiativer, der kunne true den sammenkogte historie, så får de kulden at mærke! (Tyrkiet og Brasilien med fredsinitiativet over for Iran, f.eks.)

I en sådan farlig situation, hvad er så bedst? At tie, og lade tragedierne fortsætte, og udvikles? Eller sige rungende fra over for ens eget lands styre! Lad dem så vælge om de er mest bange for befolkningen, eller for store børstelandes mishagsytringer.