Nutidens Don Quijote

Det er en klippefast tro på Gud, der er den nutidige Don Quijote’s drivkraft.

”Det var min mor og min katolske tro, der fik mig til at gå i gang med at bygge. Min mor lærte mig at tro. Og Gud og Jomfru Pilar (hele Spaniens skytshelgeninde, red.) helbredte mig engang for tuberkulose. Derfor bygger jeg kirken til ære for Gud, min mor og jomfruen.”

Han havde allerede viet sit liv til Gud, inden han fik idéen til kirken. Men han måtte opgive sin munketilværelse, da han blev ramt af tuberkulose i 1961. I stedet begyndte han at opføre sit livsværk på en mark, der tilhørte hans familie. Uden byggetilladelse, uden arkitekttegninger og kun med lidt hjælp en gang imellem fra lokale håndværkere. Og så i øvrigt uden ferie i alle de år.

”For en rigtig kristen er der ikke noget, der hedder ferie. Det er overflødigt. Og al den luksus med fodbold og tyrefægtning og fjernsyn og underholdning, det er kun tomhed, der fjerner folk fra det kristne budskab,” mener Justo Gallego.

På nærmest mirakuløs vis er han sluppet for arbejdsulykker. Byggepladsen flyder ellers med halve mursten, flækkede brædder, rustne rundjern og søm, plastik og meget mere, som han nægter at smide ud. Alting kan genbruges. Hvilket også hans luvslidte tøj og hans gamle lagerkittel, holdt sammen af et selvbinderbånd, vidner om. Halvt tandløs og med ugegamle skægstubbe ligner Justo Gallego mere en vagabond end en bygherre. Han bor gratis hos sin søster. Og en 10’er om dagen er alt, hvad den spartanske mand bruger på sig selv. Resten af hans folkepension på 3000 kroner om måneden går til byggeriet.

I byen Mejorada del Campo er stemningen mest positiv over for det særprægede bygningsværk.

”Justo Gallego har gjort byen kendt over hele Spanien, og der kommer mange turister for at se hans kirke. Det ender nok med at blive en la Sagrada Familia for Mejorada del Campo,” siger Miguel Angel Gutierrez, i dag 53-årig førtidspensionist, der husker, at han som barn hjalp Gallego med at hente sten i floden.

Spaniens nutidige udgave af Don Quijote er godt klar over, at han formentlig ikke får set sit originale værk stå færdigt. Men det synes ikke at bekymre ham. Han forsikrer, at han vil fortsætte med at bygge på sin katedral, så længe kræfterne slår til. Og så må han høre klokkerne ringe i sit tempel fra sin plads i himlen.

bagsiden@k.dk