Tænk sig hvis det kunne føres ud i livet,helt fantastisk. Jeg syntes vi er blevet så forfærdelige "krigsliderlige", der var mange år efter anden verdenskrig, det var "ilde set" at føre krig, men jeg skal da love for, det har ændret sig. Danmark opførte sig "eksemplarisk" og var overalt anset med respekt i hele verden, de eneste der bar våben var vore udsendte FN soldater, jeg var stolt ved at være "Dansker". Det blev brat ændret af den mest "krigsliderlige leder" vi nogensinde har haft, nemlig Anders F(j)og Rasmussen, han ændrede ALT, meget meget sørgeligt, jeg mener han skulle stilles for en "rigsret"...f.eks. i Haag, alle de stakkels, uskyldige mennesker der har mærket "Anders" jernnæve...krig er en "forbrydelse" intet kan ændre min opfattelse af det. Tænk sig hvis "menneskeheden" brugte de midler de bruger på krig..(over 50milliarder om MÅNEDEN, for Amerikas vedkommende, alene i Afganistan...om måneden:) ikke noget at sige til, at de snart går på (røven)..det er til at græde over, efter første verdenskrig, sagde man:"ALDRIG MERE KRIG"...resten kender vi.

Jeg er helt enig! Man kan spørge: findes der tilfælde, hvor det er ”i orden” at bruge våbenmagt og vold til bekæmpelse af uretfærdighed? Spørgsmålet kommer blandt andet af, at kirken tilsyneladende har delte meninger om svaret. Derfor kan man også spørge: hvorfor tager kirken ikke entydigt afstand til al krig? Jeg er helt klar over, at spørgsmålet afføder en stribe overvejelser om rigtigt og forkert og godt ondt. Det er naturligvis et af kirkens mål, at alle mennesker skal leve i fred, således forsøger alle kristne (forhåbentligt) på forskellige måder at arbejde for fred (forstået konkret som ikke-krig). Tankerne handler således især om, hvorvidt målet helliger midlet. Ingen kan vel være uenig i, at Jesus ubetinget er fortaler for fred og kun fred. Derfor er det naturligvis alle kristnes opgave at arbejde for fred, og der er rigtigt mange mennesker, som ikke bekender sig til Jesus, der er enige i det mål. Udgangspunktet for den ”kristne fred” må være Jesu ord om at elske og bede for sine fjender, ikke at gengælde ondt med ondt, ikke at slå ihjel etc. Jesu ord står, efter min mening, til enhver tid over menneskeskabte forhold som grundlov, fædreland og grænser (begreber der i øvrigt ikke nødvendigvis er noget i vejen med). Jesus levede selv et perfekt liv, hvor han blandt andet undlod at flå de romerske soldater i småstykker, hvilket må kaldes prisværdigt i forhold til den behandling, de gav ham. Jesu død og opstandelse er (som bekendt!) det stærkeste udtryk for kærlighed som middel for frelsen. MEN Jesus viste os, efter min mening, ikke kun vejen til evig frelse med sine lidelser, sin opstandelse og hele sit liv, men også den bedste vej i dette liv for sine disciple – det vil sige et liv i fred. Og netop dette, at det faktisk ER muligt at være spejl for Guds vilje på jorden, er nøglen til min (og mange andres!) holdning til krig: INGEN krig er ”retfærdig”. Der er naturligvis ligeså mange argumenter for krig som ”nødvendig”, som der er imod, men de er efter min mening falske for en kristen. Argumenterne for krig lyder, måske forståeligt nok, ofte: Skal vi passivt se til, mens verdens diktatorer slår sine egne ihjel? Skal vi lade en ny Hitler udrydde alle, der ikke passer ind? NEJ, naturligvis skal vi ikke det. Vi skal som kristne igen og igen gøre opmærksom på Jesu vej, det ultimative vidnesbyrd: at gengælde ondt med godt. Er det naivt? Ja, sikkert, men i så fald er Jesus naiv – han taler ikke kun om evig fred, men om fred NU, konkret fred mellem alle folk. Man kan sige: Hvis det naivt at tro, at våbenmagt er både forkert og nyttesløst (i kristne termer ”syndigt”), er det så ikke ligeledes naivt at tro, at våbenmagt kan forbedre tingenes tilstand? I en efterhånden ældre bog, ”Vil kirken leve i fred”, bruges et billede fra 1. verdenskrig, hvor kristne går mellem skyttegravene som et mærkeligt folk, der ikke har valgt side, men i stedet forsøger at lindre alles smerte – sådan bør det være i dag også. Jesu ord om ubetinget at elske sine fjender skal stå over menneskeskabte ideer om nationer og skel, netop fordi vold altid avler vold (det tillader jeg mig at tage historien som vidne for!). Igen: er det ikke naivt at tro, at vi kan undgå brug af våbenmagt og samtidig få positiv indflydelse på jordens tilstand (som Jesus i høj grad gjorde det)? Måske, men jeg synes, vi skylder både os selv og Jesus at prøve. Vi skal ikke fornægte vores trang til at beskytte de menneskeskabte ”nødvendigheder” som grænser, demokrati og ære – det skal blot ikke ske med våbenmagt. Krig har for længst brugt sin chance, nu er det fredens tur. Der bliver trængsler, men ikke værre end dem, vi oplever nu. I en meningsløs verden må modgiften være mening, populært sagt. Kun Jesus skaber orden, og det gør/gjorde han ikke ved at slå romerne eller nogen andre ihjel, i stedet helbredte han en soldats øre. Hvis jeg er naiv, så er Jesus direkte dum, det tror jeg ikke er tilfældet, derfor: der kommer en ny jord, hvor der helt sikkert IKKE er våben, men hvor Jesus bestemmer fred – men indtil da er det, efter min mening, de kristnes opgave at ”forberede” dette; vi skal forsøge at udrette det næsten, men også kun næsten umulige: at skabe fred i verden uden våben, men med argumenter, bøn og kærlighed. Der er mange flere aspekter af spørgsmålet, men jeg tror overordnet, at vi undervurderer Jesus, hvis vi ikke i det mindste forsøger at leve i fred, selvom det er ”naivt”. Og fred? Det får man kun ved ikke at slås. Når krigen kommer (den er her!), skal vi ikke se passivt til, men bede, lindre og samle. Det lyder som et eventyr, men det kan Jesu liv vel også kaldes, det ender i hvert fald godt. Og hvis Jesus kan frelse håbløse syndere, så kan han også stoppe ufred med kærlighed, også selvom kærligheden skal en omvej gennem os. Mvh. Kim

Tja, hvordan går det egentlig mht. at offentligheden følger aktivt med i krige, og interesseret følger med i om de sker legalt og retfærdigt, eller om der svindles, og dræbes efter forgodtbefindende?

I år 2008 indgik USA med Iraks regering en traktat, hvorefter USA ville trække sig helt tilbage 2011. Aftalen skulle underkastes en folkeafstemning hvor den irakiske befolkning skulle godkende aftalen, eller der skulle ske en øjeblikkelig tilbagetrækning.

Hvad skete? Der kom overhovedet ingen folkeafstemning, uanset der faktisk blev afholdt nye valg til parlamentet. Ingen taler mere om det. For det forventes åbenbart i krigssammenhæng, at den slags er ren og skær løgn, opspind og bedrageri.

I mellemtiden arbejder amerikanerne aktivt på at få stablet en hær af lejesoldater på benene, der kan overtage kontrollen med Irak efter en evt. falsk fuld tilbagetrækning i år af egentlige soldater.

Problemet med lejesoldater er, at de slet ikke er underkastet nogen form for lov og ret. Da 4 af slagsen i Fallujah i Irak på et tidspunkt blev dræbt og fremvist for byens befolkning, hævnede USA sig med at ødelægge byen, dræbe våbenføre mænd (lidt indirekte - de måtte ikke forlade byen under ødelæggelsen) og straffe civilbefolkningen gennem at ødelægge boliger og infrastruktur. Sådan! En rigtigt god, moderne krig. Og for at sætte trumf på anvendte man uran til bombningerne, således at byens nuværende befolkning lever under værre strålingsskader end befolkningen i Hiroshima gjorde efter 2. verdenskrig og de atombomber, man afleverede der.

DK deltog i nogle år og udleverede ulovligt krigsfanger til tortur. Dette affødte INGEN form for straf. Og hvis en sådan degenerering af ret og moral følger af krig, skal man så overhovedet godkende den?

Der savnes FULDSTÆNDIGT i vores legale system en mulighed for at drage ledende politikere til personligt ansvar. Ditto personer, der adlyder ulovlige ordrer.

Så samfundet er slet ikke indrettet på at fungere med krig. Og alene af den grund bør krig, der ikke evident er rent forsvar imod Danmark være forbudt. Helt og aldeles. Og skal der hastekriges, så skal de politiske ledere stille op med alt hvad de ejer og har som garant for lovligheden af krigen, og overholdelse af internationale overenskomster.

På Cæsars tid tog man gidsler fra fjendens lederes familie som sikkerhed for aftaler. Her må vi vel lidt mere humant lade disse ledere overleve, men så sandelig berøve dem enhver form for fortin, stilling, ejendom. Og hvis et parti medvirker, må man beslaglægge alt hvad det ejer og har også.

Dette er måske naive forslag, men en udvikling af samfundet henimod faktisk virkende ansvarlighed må da være i flertallets interesse?

Midsommervisen af Drachmann. Vi har lige sunget denne smukke vise, men den passer desværre ikke mere:
"...vi vil fred her til lands..." er blevet afløst af "...vi vil krig her til lands..."

I år har Fogh-generationen haft teten i 10 år, hvor danskerne er blevet trukket ind i tre krige.
Afghanistan. Irak. Libyen.

Nu er det på tide, at den almindelige dansker igen skal kunne være sit land bekendt!
Den nye, ikke-partipolitiske fredsbevægelse DANMARK FOR FRED vil "fred her til lands".
Vi arbejder på, at Danmark ved internationale konflikter i fremtiden skal kendes på stjerne-diplomati og konflikt-løsning samt humanitær hjælp.

Er det muligt med fredelige indsatser? Læs her:

En artikel fra det tyske "The Local" (tyske nyheder på engelsk) 1. juli 2011 omhandler præcis, det DANMARK FOR FRED arbejder for.

Tyskland deltager som bekendt ikke i det militære angreb på Libyen.
Den tyske udenrigsminister Westerwelle udtalte 17.marts 2011, at man burde lære af historien (Irak og Afghanistan), at et militært angreb på et land (og selv flyve-forbuds-zonen anså han for et militært angreb), ikke vil føre nogen løsning med sig.

(Westerwelles udtalelser: http://www.thelocal.de/national/20110317-33781.html)

Det Libyske oprørs leder, M.Jibril udtaler i dag, at "man kan hjælpe det Libyske folk på mange måder" - ikke nødvendigvis militært. "At beskytte det libyske folk mod (Gadaffis) bombardementer er ikke særligt forskelligt fra at yde økonomisk hjælp eller lægge politiks pres på Gadaffi.

Tyskland har bl.a. givet 15.mill.euro i nødhjælp, ligesom de bl.a. har hjulpet sårede med proteser og ydet psykologisk hjælp til traumatiserede. Tyskerne har også hjulpet de 700 libyske studenter, der pt. opholder sig i Tyskland.

Ovenstående fakta er præcis dét DANMARK FOR FRED arbejder for!
Danmark skal i fremtiden ikke bruge militær magt til at løse verdens problemer, men i stedet udvikle konfliktløsende og diplomatiske tiltag, ligesom vi arbejder for, at Danmark skal udvikle humanitære tilbud til lindring af kommende kriges rædsler og lidelser.

Mvh
DANMARK FOR FRED
www.danmarkforfred.dk
facebook: Danmark for Fred