Mange skattepligtige danskere i udlandet tror, at deres kirkeskat tilfalder folkekirken. Det gør den ikke, og i stedet ender omkring 16 millioner kirkeskattekroner i statskassen.
Det er ganske vist muligt at tage sin kirkeskat med sig og give den til den lokale danske kirke i udlandet. Man skal bare huske at oplyse de danske myndigheder om det. Men det sker sjældent især fordi reglerne er så indviklede, at danskerne for længst er vendt hjem igen, inden ordningen træder i kraft.
LÆS OGSÅ: Danske sømands- og udlandskirker er folkekirken i udlandet
De Konservatives kirkeordfører, Charlotte Dyremose, og Venstres Per Bisgaard vil nu gøre noget ved, at mange millioner af udlandsdanskernes kirkeskat går uden om kirkens kasser. Derfor har de henvendt sig til kirkeminister Per Stig Møller (K).
Flere tusinde danskere i udlandet, som betaler dansk skat, tror, at de også automatisk betaler kirkeskat til folkekirken. Men på grund af en indviklet lovgivning ender 16 millioner kroner i statskassen. Det giver problemer ude i verden. Her tror danskerne, at de har betalt kirkeskat og derfor har krav på visse ydelser i den lokale danske kirke. Men når kirken ikke får pengene, er det svært at leve op til forventningerne. Man kan sørge for, at den lokale kirke får pengene, men det sker kun ved at tilmelde sig en særlig ordning, som er så indviklet, at stort set ingen benytter sig af den, siger Charlotte Dyremose.
Hun understreger, at det ikke er rimeligt, at udlandskirkerne på den måde går glip af et millionbeløb, når mange danskere flittigt bruger udlandskirkerne.
Per Bisgaard mener også, at flere af de kirkeskattekroner, som danskere i udlandet betaler, burde havne i de enkelte udlandskirker.
Vi har fået at vide, at det ikke sker, fordi reglerne er for bureaukratiske. Vil man have sin kirkeskat overført til en udlandskirke under sit ophold, skal man udfylde en særlig blanket. Men inden myndighederne har håndteret den, er man måske allerede flyttet hjem igen. Andre gange synes udlandsdanskerne, at det er så besværligt at udfylde den blanket, at de aldrig får det gjort. Det burde kunne gøres lidt lettere med en mere smidig og elegant ordning, siger Per Bisgaard.
Det er organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK), som de 53 forskellige danske sømands- og udlandskirker hører under.
Skal kirkerne og deres tilbud til danskere i udlandet sikres, er det afgørende at få en stærkere økonomi. Formand, tidligere kirkeminister A.O. Andersen har flere gange påpeget, at den nuværende struktur ikke er rimelig.
I øjeblikket kan det enkelte folkekirkemedlem, som er på midlertidigt ophold i udlandet, men stadig er skattepligtigt i Danmark, blive fritaget for kirkeskat i Danmark mod at få det tilsvarende beløb overført til en af de danske kirker i udlandet. Det sker ikke så hyppigt, at det er blevet rutine for kommunernes medarbejdere, så den ordning roder frem og tilbage. Derfor har jeg i mange år talt for en mere smidig ordning. For eksempel, at udlandskirkerne får tilført en fast del af kirkeskattemidlerne hvert år, så vi fortsat har de tilbud i de danske kirker, som danskerne i udlandet efterspørger, siger A.O. Andersen.
Han mener, at hvis DSUK fik tilført mellem fem og seks millioner kroner mere end i dag, ville det nuværende arbejde i udlandet kunne hænge sammen.
Men det ville kræve yderligere midler at udvikle det kirkelige arbejde andre steder i verden, hvor danskerne også efterspørger kirkelig betjening, siger han.
Charlotte Dyremose og Per Bisgaard regner med at drøfte sagen med både kirkeministeren og skatteminister Peter Christensen (V).