HVOR ER DET velgørende, at Birthe Rønn Hornbech (V) – godt støttet af stovte Venstrefolk som Jens Rohde og Britta Schall Holberg – så eftertrykkeligt sætter Pia Kjærsgaard (DF) på plads: Dansk Folkeparti-lederens angreb på Danmarks nærmeste allierede er ikke bare ufint, men bygger også på en næsten imponerende mangel på viden om nyere europæisk historie.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Politikere udvander nazismens betydning

Hvis der er noget land, der har forstået at nå til en afklaring omkring sin fortid, er det netop Tyskland. For eksempel er ”Anne Franks dagbog” i dag pligtlæsning i de tyske skoler.

En række fremsynede og europæisk engagerede ledere, ikke mindst Willy Brandt og senest forbundskansler Angela Merkel, har deres store andel i, at Tyskland for længst er trådt ud af fortidens skygger. Det tyske fodboldlandshold og det moderne Berlin er blevet et sindbillede på dagens Tyskland: ungt, farverigt, sprudlende og selvbevidst.

Samtidig kan vi glæde os over, at Tyskland fortsat er dybt forankret i europæisk solidaritet og ansvarlighed. At nutidens Tyskland forfægter sine interesser i Europa som ethvert andet medlemsland, er både naturligt og et udtryk for den normalisering, landet har nået sideløbende med dets mangeårige aktive og ofte afgørende rolle i de europæiske samarbejdsbestræbelser.

Med Thomas Manns ord har vi i dag fået et europæisk Tyskland og ikke et tysk Europa. I denne sætning sammenfattede han 100 års tysk historie. Tyskland er i dag så europæisk – og demokratisk – som nogensinde. Forbundskansler Merkel har sin store andel i denne kendsgerning. Hun symboliserer om nogen Tysklands evne til at sikre sin indflydelse i Europa uden at forfalde til nationalisme og selvtilstrækkelighed.