Fredsvagten foran parlamentet

Brian Haw var måske ikke kendt i bredere kredse. Men besøgende til London har haft svært ved at overse hans protest. I 10 år holdt han til i et lille telt på pladsen foran det britiske parlament, hvor han protesterede mod krigen i først Irak og siden Afghanistan.

LÆS OGSÅ: Fredsaktivist i modvind

For de britiske politikere var han et pinligt indslag, men også et indslag, de ikke kunne undgå at se, når de havde deres daglige gang i parlamentet.

Brian Haw havde opbygget en lille teltlejr på Parliament Square, pladsen mellem parlamentet og Westminster Abbey. Hans mange hjemmelavede plakater passede hverken ind i de mange turistfotos eller bystyrets planer for pladsen. Men trods talrige forsøg var det ikke muligt med loven i hånd at fjerne Brian Haw, fordi det var en lovlig anmeldt demonstration.

I de 10 år formåede myndighederne kun at flytte ham fra selve plænen på pladsen til fortovet. Hertil kom en begrænsning i, hvor ofte han måtte bruge en megafon til at råbe politikerne og forbipasserende op.

Han forlod kun sin lejr, når han blev anholdt, skulle forklare sig i retten, eller modtage hospitalsbehandling. Han led af lungekræft, og det var den sygdom, der endte hans liv i weekenden.

Brian Haw etablerede sin interimistiske lejr i juni 2001 og nåede lige nøjagtigt at fejre 10-års jubilæum.

Hans plakater var en blanding af bibelcitater, grusomme billeder af ofre for krigen og skilte med tekster som ”barnemordere”.

Familien har oplyst, at Brian Haw sov ind i sin søvn i weekenden i Tyskland, hvortil han var rejst for at modtage behandling for sin kræftsygdom.

Brian Haw blev 62 år og efterlader sig syv børn. Hans egen far var en af de britiske soldater, der som de første ankom til koncentrationslejren i Bergen-Belsen ved slutningen af Anden Verdenskrig. Brian Haw var først i handelsflåden og blev siden snedker.

Men det var hans engagement i den evangelikale kirke, der sendte ham i kamp for dem, der led. Han rejste blandt andet til Cambodja og siden Nordirland, da konflikten der var værst. Hjemme i Storbritannien arbejdede han sammen med hustruen Kay for at hjælpe utilpassede unge. De sidste 10 år prioriterede han kampen mod krigen over familien, men sagde, at han glædede sig til at kunne vende hjem til dem, når retfærdigheden var sket fyldest.

norum@k.dk