Grækenlands økonomiske krise er et storpolitisk emne

Det ville være et ansigtstab for eurolandene og en rodet affære, hvis græsk økonomi gik under. Derfor vil EU-top-mødet i dag gøre alt for at hjælpe landet, selvom hele miseren trækker store veksler på samarbejdet

Grækenlands premierminister, George Papandreou, bag Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, under et topmøde sidste år. Også dengang fik Papandreou støtte fra sine EU-kolleger.
Grækenlands premierminister, George Papandreou, bag Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, under et topmøde sidste år. Også dengang fik Papandreou støtte fra sine EU-kolleger. . Foto: Eric FeferbergAFP.

Euroen er som en patient i en sygeseng omringet af læger, som ikke er enige om karakteren af hans sygdom, eller hvilken medicin der er påkrævet for at kurere den.

Således beskriver Charles Grant, lederen af den britiske tænketank Centre for European Reform, situationen omkring den fælles mønt lige nu.

LÆS OGSÅ: Sydeuropas gældskriser puster til gamle fordomme

Ser man sådan på det, er det nærmest en kongres for det øverste sygehuspersonale, der foregår i Bruxelles i dag og i morgen, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans 26 stats- og regeringschefkolleger mødes til et EU-topmøde. For på trods af, at det slet ikke er på dagsordenen, er det altoverskyggede tema, hvordan man får reddet det skrantende Grækenland fra at gå under og samtidig undgår, at andre skrøbelige dele af eurozonen bliver ramt af bivirkninger fra den medicin, man hælder i den græske patient.

Vi er på et kritisk punkt i den mest alvorlige krise siden Anden Verdenskrig, lyder det fra Olli Rehn, EUs finanskommissær.

Lader EU-cheferne Grækenland sejle sin egen sø, vil landet inden længe ikke kunne betale sine kreditorer og vil gå bankerot, hvilket medfører risiko for et kæmpe chok på markederne. Den løsning giver både politikere og økonomer koldsved, hvorfor der skal findes en anden model. Mange eksperter har længe talt om nødvendigheden af at lave en mere kontrolleret og planlagt omstrukturering af gælden. Hvilket stadig vil være en indrømmelse af, at man ikke kan betale det, man skylder, og komme til koste penge for dem, der har lånt til grækerne. Men at det er et nødvendigt onde, hvis grækerne nogensinde skal komme på fode igen.

Blandt eurolandene er der dog mest stemning for at give Grækenland et nyt gigantlån på op mod 1000 milliarder kroner oven på det næsten lige så store lån, som landet fik sidste år.

Her håber man, at det kan give grækerne mere tid til at få orden i eget hus, få gennemført en række smertefulde reformer og få gang i økonomien.

Mens man frygter, at enhver anden løsning kan skabe så meget panik omkring euroen, at andre svage eurolande som Irland og Portugal og i katastrofescenariet Spanien og Italien ville ryge med i købet.

Men den taktik slog fejl i første omgang og kommer heller ikke til at virke nu, er vurderingen fra stadig flere sider. Grækerne er kommet for langt ud til at kunne reddes.

Selv hvis man følger spareplanerne til punkt og prikke, vil det simpelthen ikke være nok, siger økonom Zsolt Darvas, der er research fellow ved tænketanken Bruegel i Bruxelles.

Hvis vi fortsætter sådan, får vi brug for ikke bare en anden og en tredje, men også en fjerde, femte og sjette redningspakke. Og den græske gæld vil så være i hænderne på deres EU-partnere. Det ville medføre en kæmpe risiko, siger han.

I stedet mener Darvas, at EU-landene må forberede sig selv og deres banker på, at der kommer et tidspunkt inden for overskuelig fremtid, hvor de må tage et tab på deres græske udeståender, sådan at systemerne er parate, når dagen kommer.

En holdning, som deles af lederen for økonomiinstituttet Birkbeck ved University of London, Anne Sibert.

Grækenland er i praksis allerede gået under. Landet er insolvent. Det har brug for en omstrukturering af gælden. Og hvis det ikke var på grund af de europæiske banker, ville der ikke være så meget ballade om det, siger hun med henvisning til de mange især franske banker, der har milliarder i klemme hos grækerne.

Derudover er problemet også i høj grad politisk og handler om, at det ville være et ansigtstab for eurolandene og en rodet affære, hvis den græske økonomi gik under, fordi det ville udstille den fælles mønts svagheder.

Det er pinligt mere end noget andet, siger Anne Sibert.

Både hun og Zsolt Darvas er af den overbevisning, at det er et spørgsmål for politikerne om at vinde tid. Men de advarer begge om, at det er en farlig taktik, fordi den græske regering er skrøbelig, og modviljen vokser dagligt mod de udefra dikterede hestekure, som er en del af betingelserne for redningslånene. Og indstiller grækerne reformerne, stopper pengestrømmen fra Bruxelles og den Internationale Valutafond, og så har vi balladen.

Samtidig understreger senioranalytiker hos tænketanken European Policy Centre Janis Emmanouilidis, at hele miseren trækker store veksler på EU-samarbejdet på grund af de store uenigheder landene imellem.

Gennem de seneste 15-18 måneder har vi set en stadig større mistillid mellem EU-landene, som er en klar følge af eurokrisen. Det har nogle følger for EU som helhed, siger Emmanouilidis, der gør det klart, at hvis det mislykkes at finde en ordentlig løsning på eurokrisen, vil de negative konsekvenser forplante sig videre til andre dele af EU-samarbejdet.

De, der siger, at det her er en test for hele EUs fremtid, har ret, understreger han.

albrechtsen@k.dk

MENNESKER I VERDEN SIDE 9