Feriestemningen har svært ved at indfinde sig på Christiansborg, selvom man i dag stemmer om folketingsårets næstsidste lovforslag. Regeringen har slået sig på et opgør med de internationale konventioner i håb om, at det kan ændre modgangen
Giver de internationale konventioner en svalende skygge mod umenneskelighedens ild? Eller skygger konventionerne tværtimod for politikeres demokratiske frihed til at bestemme deres eget lands politik?
De to spørgsmål ser ud til at kunne blive centrum i den valgkamp, der næsten nådesløst vil fortsætte ind i juli.
LÆS OGSÅ: Radikale til Pind: Overhold konventionerneEfter at nationaløkonomi og tilbagetrækningsreform har præget den politiske dagsorden i måneder, handler det hele nu pludselig igen om grænser, udlændinge, kriminalitet og internationale konventioner.
Sædvanen tro har især indrømmelserne til Dansk Folkeparti fået den værdipolitiske debat til at flamme op.
I dag stemmer Folketinget om tre lovforslag i denne kategori.
Det er forslagene om skærpede straffe for hjemmerøverier, strammere regler for udvisning af kriminelle udlændinge samt øget pres for at få kommunerne til at sende udlændinge hjem.
Næste fredag gælder det skrappere krav for uddannelsesstøtte til udenlandske studerende og forslaget om øget told- og grænsekontrol.
Derudover kunne integrationsminister Søren Pind (V) i går indkalde til et sælsomt pressemøde om dilemmaet i at skulle give dansk statsborgerskab til statsløse, også når de udgør en fare for statens sikkerhed.
Angiveligt er der nu en konkret sag, men ministeren hverken kunne eller ville komme nærmere ind på, hvad det drejer sig om. Noget tyder dog på, at pressemødets primære formål var at beklikke FN’s konvention om statsløse fra 1961.
Og det er langtfra den eneste internationale konvention, som problematiseres for tiden.
En lovændring, der skal føre til, at udlændinge med en fængselsstraf som udgangspunkt udvises, rører også ved de internationale menneskerettighedskonventioner.
I FREMTIDEN SKAL ALENE disse konventioner sætte grænsen for, hvem der kan udvises.
Professor, dr.jur. Eva Smith fra Københavns Universitet vurderer dog umiddelbart, at forslaget ikke vil ændre på domstolenes praksis i mindre alvorlige sager, men i de grove sager kan Højesteret komme til at udvise flere, for eksempel narkokriminelle.
Det har man gjort i Norge.
Regeringen og Dansk Folkeparti har lanceret forslaget som en langt mere dramatisk stramning, og det har gjort flere af SF’s folketingsmedlemmer så utilpasse, at de vil holde sig væk fra Folketinget i dag, når der skal stemmes om det.
Det viser, hvor giftig rets- og udlændingepolitikken stadig er for venstrefløjen.
For regeringspartierne er det imidlertid også et tveægget sværd. Mange borgerlige politikere og vælgere er positive over for både internationalt samarbejde og forpligtende konventioner, og irritationen over Dansk Folkeparti er til at mærke.
Regeringen spiller alligevel konventionskortet. Dels har det vist sig, at den økonomiske reform ikke kunne vende vælgervinden. Dels har det tidligere givet vælgermæssigt bonus at skyde på EU og de internationale institutioner i værdikampen. Det bedste eksempel er Metock-dommen fra 2008, som regeringen brugte til at kritisere EF-domstolen heftigt.
Ifølge professor Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet kan der da også være en pointe i at se kritisk på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourgs rolle. Domstolen udvider hele tiden definitionen af rettighederne, og det kan begrænse de nationale parlamenters indflydelse. Det handler dybest set om magtbalancen mellem politikere og jurister, mener han.
Den konflikt vil dele af regeringsblokken forsøge at udnytte sommeren igennem.Skønt også politikerne sukker efter ferie efter en usædvanlig hektisk sæson.
hoffmann@k.dk