Jamen det er de jo, sådan som de bliver designet med vægt på at VINDE, og ikke indhold. For har vi ikke lært de seneste 20 år, at det gælder om at VINDE, og ikke have ret, endsige stå med en afbalanceret langtidsplan.

Sjovt nok er denne moderne revolutionsteknik udviklet i forbindelse med krigen mod Serbien, idet Milosevic jo blev siddende som leder, og næppe var venligt stemt for en amerikansk militærbase, og er idag en stor eksportvare, finansieret på underfundig vis af private amerikanske mæcener. (Dermed er det ikke direkte SAGT at være politisk støttet)

http://www.youtube.com/watch?v=lpXbA6yZY-8

Det synes mig at appellere til og udnytte evt. utilfreshed med de nemmere menneskelige emotioner. Så sker der noget i en kortere stemningsbølge, langt nok til at kunne medføre nogle bestemte personers/kredses fald. Derimod IKKE til noget egentligt planlagt. For overvejelser af social art er vanskelige og kedelige og arbejdsomme og også trivielle emner, men at udfolde sig selv er en fest! At vinde er en fest. Når så morgendagen melder sig, så står de rare mennesker parat med forskellige planer - åbne landets marked, poster til de progressive, osv.

Noget tilsvarende fandtes også i DK under det s.k. studenteroprør. Man gejlede en forsamling op, men sørgede for at mødet ikke gik imod planlæggernes intentioner, hvor denne "revolutionære avantgarde" på egne møder aftalte forud, hvad der skulle vedtages. Eller efterfølgende, hvordan mødet skulle fortolkes.

Virkningen af det "oprør" blev som en given ting et fald i kvaliteten af studierne, og siden blev universiteterne i højere grad til profitfabrikker (altså succes fremfor saglighed og lærdhed), vurderer jeg. OG netop det at vinde er det vigtigste for en moderne politikerhjerne.

Erfaringerne med oprør har været højst blandede, som man kan se udfra nogle af de forsøgte anvendelser: Serbien, Ukraine, Iran, Venezuela, Tunesien, Ægypten, Libyen...

Men der er som jeg antyder, skader imod civilisationsværdier, herunder at disse er så tiltrækkende og ses som værdifulde i sig selv, at de fleste glade og stolte - omend måske ikke alle er rige, endsige ledere - med en ærlig og personlig overbevisning deltager i dem. Hvis man fjerner den parameter i tilværelsen, ja så bliver samfundene kortsynede, ustabile, voldelige, kriminelle, risikable og ligegyldige. Denne logiske og mulighed forstår jeg ikke, man generelt i vor tid synes komplet immun over for bare at ville diskutere.

Jeg synes, det er vigtigt og ansvarligt at overveje om ikke den slags, altså oprørsgejling, skulle og burde modarbejdes, eller i det mindste gennemtænkes længere end til sejren over en eller anden aldrende politisk leder.

Det er en social oprørsplan, der indlæres på et kursus, og som også kan prøves som pc-spil. Den er målrettet unge mennesker med ikke megen indsigt udover at ville noget mere og spændende.

Jeg ved ikke om man har skudt sig selv i foden ved at hjælpe et såkaldt arabisk forår på vej. Diktatoren, GakDaffy, holdt ihvertfald en flodbølge af fattigdomsimmigranter væk fra Europas kyster. At han sikkert er klinisk sindsyg, er vist, men vi ved ikke, hvad vi eventuelt hjælper på vej ved at bombe i Libyen. Kan de ydre EU-grænser ikke holde, når pyntedukken er væk, må de traditionelle landegrænser forstærkes. Tyskland, Frankrig, Italien og Grækenland kan vist godt se problemet med uvelkomne bekvemmelighedsflygtninge.

2 modbydelige pro-facistiske kommentarer. Yderligere kommentarer er overflødige.....

Plus skrev:

Ja, det er i hvert fald ikke argumentation, du præsenterer, men den holdning passer nok fint ind i en dejligt selvberusende uansvarlighed.