Peter Tudvad |
25. juni 2011
Der går et spøgelse gennem Tyskland, ikke kommunismens, men en af dens ætlinges, nemlig den venstreorienterede antisemitismes. Sådan ser mange i hvert fald på det under den verserende debat i og uden for Enhedslistens tyske søsterparti, Die Linke.
Debatten er for så vidt af ældre dato, men fik ny aktualitet, da en af stifterne af den partiinterne arbejdsgruppe mod antisemitisme og antiamerikanisme, Bundesarbeitskreis Shalom, sociologen Sebastian Voigt sammen med en videnskabelig kollega i maj offentliggjorde de første resultater af deres undersøgelse af antisemitismen i partiet.
Det beskæmmende budskab var, at prominente medlemmer af partiet trods mange hæderlige undtagelser ofte nægter den jødiske stats eksistensret, opfordrer til summarisk boykot af israelske varer, sidestiller den israelske politik over for palæstinenserne med terrorisme eller sågar i skikkelse af tre forbundsdagsmedlemmer tager del i tvivlsomme nødhjælpsaktioner som den flotille, der i fjor endte med et israelsk kommandoraid i Middelhavet ud for Gaza.
Påstandene om såvel latent som akut antisemitisme i Die Linke blev prompte afvist af partiets kadre. ”Vi markerer os klart mod antisemitisme,” sagde partichefen Klaus Ernst til Westfälische Rundschau. ”Påstandene i studiet er ren nonsens,” sekunderede lederen af partiets forbundsdagsgruppe, Gregor Gysi, i Mitteldeutsche Zeitung. Der var intet at komme efter, og for at demonstrere dette vedtog partiets medlemmer på tinge i sidste uge enstemmigt, at de hverken ville nægte Israel dets eksistensret, opfordre til boykot af dets produkter eller tage del i årets Gaza-flotille.
Så vidt, så godt! Men uheldigvis for partiet og dets troværdighed slap det hurtigt ud, at de antizionistiske elementer forud for afstemningen havde ladet sig bevæge til slet ikke at deltage i denne, da den magtfulde og uundværlige Grogor Gysi truede med at trække sig tilbage som leder, hvis ikke man kunne præstere en énstemmig resolution.
Det var med andre ord spil for galleriet, og det fik i tirsdags præsidenten for Jødernes Centralråd i Tyskland, Dieter Graumann, til at tage bladet fra munden i Süddeutsche Zeitung:
”Vi kan slet ikke være antisemitter, hedder det hos Die Linke, vi er jo antifascister, internationalister. Men det bør ikke give carte blanche til ytringer og handlinger, der har mere end bare ubetydelige antisemitiske træk. Man skal blot se scenen for sig en enkelt gang: Hvad ville Die Linkes antifascistiske forfædre sige, når deres efterkommere står foran butikker med skilte: ”Køb ingen varer fra Israel”? Man må tilgive os jøder, at denne forestilling kalder smertelige, 70 år gamle erindringer frem i erindingen.”
Dengang, den 1. april 1933, løb en nazistisk aktion af stablen: ”Køb ikke hos jøder!”. Snart efter var der som bekendt slet ingen jøder at købe hos. ”Selvfølgelig er kritik af Israel ikke som sådan antisemitisk,” fortsætter Dieter Graumann. ”Intet sted bliver den israelske politik kritiseret med større lidenskab og uforsonlighed end i Israel selv, hvor der er en fri presse og uafhængige domstole. Men at gøre Israel ansvarlig for alverdens ulykker – det er absurd. Israel som den største fare for verdensfreden, Israel, den evige syndebuk! Også det er alt for velkendt for os jøder her i Tyskland. Når Israel dæmoniseres i almindelighed, eksempelvis ved nazi-sammenligninger, når landets eksistensret betvivles – så er antisemitismen for længst begyndt.”
Dieter Graumann roser Die Linke for deres engagement mod højreekstremisme, som da de i februar gik på gaden i Dresden for at hindre en nynazistisk demonstration. ”Men hvad med Bremen og Duisburg? Hvad sker der, når Die Linke i Bremen betegner Israels eksistensret som ’hjernespind’ og i Duisburg latterliggør den som ’fjollet’?”.
Det er et godt spørgsmål, men det er også et godt spørgsmål, hvad der vil ske, når Israel ikke overholder EF-Domstolens krav om ikke at mærke varer produceret i de besatte palæstinensiske områder ”Made in Israel”. Må man så ikke opfordre til boykot af ”israelske” varer?
Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads skriver han hver uge om europæisk kultur- og værdidebat
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad