Modelfoto. Kræsne børn giver problemer i mange familier.
- Skovdal & Skovdal/colourbox.com
JOHANNE DUUS HORNEMANN |
25. juni 2011
Aldrig har mad og kræsne børn givet så mange konflikter i hjemmet, som det gør i dag. Det skyldes blandt andet, at vi ser vores børn som et planlagt projekt, der skal lykkes med succes, lyder det
Når forældre søger hjælp til opdragelsen af små børn, handler mange henvendelser om mad. Næst efter søvn er mad det område, der giver anledning til flest bekymringer og konflikter i hjemmet, lyder det fra både familieterapeuter og sundhedsplejersker.
LÆS OGSÅ: Spis, mit barn, spis!Det er hovedsageligt, når børnene er mellem to og otte år, at madsituationen gør forældre frustrerede og rådvilde. For i den alder er stort set alle børn kræsne og har en indbygget skepsis over for såvel nye som velkendte fødevarer, og det har forældre svært ved at håndtere.
”I dag er børn i centrum omkring spisebordet, og forældrene holder øje med, hvad børnene spiser, hvor meget de spiser, og om de får spist deres grøntsager inden den næste frikadelle. Den overvågning reagerer børnene naturligvis på, og dermed udvikler der sig nemt mange konflikter omkring maden,” siger Jeanne Erichsen, familieterapeut og koordinator af Familielaboratoriet Danmark, der blandt andet uddanner familieterapeuter.
Samtidig er lige netop mad og søvn to af de områder, hvor børnene fortsat har en vis magt tilbage, forklarer hun. For ligegyldig hvad kan vi ikke tvinge dem til at sluge maden eller til at falde i søvn.
Selvom kræsenhed blandt små børn hverken er nyt eller unaturligt, var mad slet ikke genstand for nær så mange konflikter for bare 20 år siden, som det er i dag.
Lola Jensen er familievejleder og forfatter til flere bøger om børneopdragelse, og hun har fulgt udviklingen gennem mange år:
”Særligt i de senere år er der sket en markant stigning i konflikter omkring mad. Det handler om at lykkes som forældre i dag, og hvis man ikke har held med at få broccoli og spinat i børnene hen over de kræsne år, er man ikke en succes. Vi har gjort spisesituationen til et projekt og fjernet naturligheden omkring den,” siger hun.
Den vurdering deler Susanne Hede, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker under Dansk Sygeplejeråd. Hun fortæller, at forældre har så mange spørgsmål og bekymringer vedrørende mad i dag, at man flere steder i sundhedsplejen ligefrem har gjort mad til et selvstændigt tema og tager ud og underviser mødregrupper i børn og mad.
”I dag får vi i langt højere grad projektbørn, end man gjorde tidligere. Kvinder er omkring 30, før de får deres første barn og har haft god tid til at planlægge og tilrettelægge det hele. Derved lægger man et stort pres på sig selv, og når børnene ikke gør, som der står i bøgerne, bliver man frustreret, og så er der grobund for konflikt,” siger hun.
duus@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad