Mahler sætter os på sporet af tabte tids-oplevelser

Komponisten og forfatteren Karl Aage Rasmussen har spejlet sig i sit store komponist-forbillede Gustav Mahler

Året rundt markeres det, at det er 100 år siden, at Gustav Mahler døde
Året rundt markeres det, at det er 100 år siden, at Gustav Mahler døde.

Om hundrede år vil store festivaler være viet mine symfonier i gigantiske sale med plads til tyve eller tredive tusind mennesker, sagde Gustav Mahler engang til den tyske sopran Lilli Lehmann.

Bemærkningen er ganske interessant at reflektere over nu, hvor vi sidste år kunne fejre 150-året for komponistens fødsel og i år højtideligholder 100-året for hans død.

LÆS OGSÅ:  Det splittede geni

Det gigantiske gennembrud for hans musik kom nemlig først efter 1960, hvor man i anledning af hans 100-årsdag spillede alle hans værker med masser af pladeudgivelser, koncerter, film og bøger til følge. Oplevelsen af Mahlers musik skabte også en livslang fascination for den da ganske unge komponist Karl Aage Rasmussen i Danmark. Han analyserede og bearbejdede iørefaldende uddrag af Mahlers musik til nye værker som Berio Mask og Genklang to fine og 1970er-agtige værker af Rasmussen.

Sideløbende med dette interessante kompositionsarbejde har Karl Aage Rasmussen skrevet en gennemreflekteret bog om Gustav Mahler, der netop er udkommet. Her skitserer han store brudflader, kontraster, følelsesudsving, traumer og triumfer i Gustav Mahlers liv og værk, omkranset af to kapitler om tidsfornemmelsen i Mahlers musik. Forfatteren forholder sig tydeligt til store dele af den litteratur, der findes om Mahler. Generelt har Karl Aage Rasmussen nedtonet de jødiske tolkninger af hans musik, som Leonard Bernstein ellers var en glimrende formidler af, og de teologiske udlægninger af Mahlers liv og værk.

Det virker i flere tilfælde som en mangel, men forfatteren har i stedet formået at fremhæve andre sider, ikke mindst forholdet til det moderne, som Mahler følte sig som en bevidst del af. Hans splittede kompositioner, der strakte sig fra naive folkesange og kitschagtige citater til storladen orkesterklang kunne endda foregribe postmoderne tendenser. I den forstand fik Mahler måske endnu mere indflydelse på eftertiden, end hans protegé, Arnold Schönberg, gjorde.

De psykologiske aspekter af Mahlers komplicerede personlighed er også godt fremlagt. Beskrivelsen af, hvordan Mahlers traumatiske barndom belyser det ambivalente udtryksklima i hans musik, er overbevisende. Ligeledes fortællingen om, hvordan Mahler kort tid før sin død opsøgte Sigmund Freud, da han var mest plaget af sin meget yngre hustru, Almas, utroskab med arkitekten Walter Gropius.

I levende live var Gustav Mahler en berømt og berygtet dirigent, der med kulturpolitisk tæft kæmpede sig vej til ledende poster i de største operahuse; uanset at han måtte tilsidesætte sin mosaiske opdragelse og konvertere til katolicismen for at opnå posten som chefdirigent i Hofoperaen i Wien.

Om sommeren isolerede Mahler sig i smukke sommerboliger i bjergene, hvor han komponerede sine mastodontiske symfonier. Nogen stor humorist kunne man ikke kalde ham, skønt der var megen galgenhumor i hans Wunderhorn-sange, og hans symfonier ofte rummede uforglemmelige scherzo-satser.

Der er et mærkeligt skær af uegentlighed i Mahlers musik, som om skingert klingende viser og skæve danserytmer toner frem på en dyster baggrund. Som om Mahler levede hele sin store sorg og sin følelse af hjemløshed ud i musik. Som om han blotlagde hele sit indre i håb om en forløsning.

Disse store musikalske følelsesudsving med små nærbilleder og erindringsglimt danner en helt særlig form for tidsfornemmelse i Mahlers musik. Mahler kan sætte os på sporet af tabte tidsoplevelser, skriver Karl Aage Rasmussen. Det er svært terræn for sproget at færdes i, på sin vis sværere at håndtere end det uudsigelige i Mahlers musik, fordi det fører ud i områder af tænkningen, hvor der simpelthen ingen ord er, hverken en terminologi eller almenforståelige omskrivninger, end ikke billedsprog; områder, som tilhører metafysikken, og som teologien indtil videre har haft en slags monopol på at prøve kræfter med.

Således afrundes denne flot tænkte hommage a Gustav Mahler. Karl Aage Rasmussen skriver godt om musik. Selv når man kan være uenig med ham, er det interessant.

kultur@k.dk4Karl Aage Rasmussen: Tilnærmelser til Gustav Mahler. 205 sider. 199 kroner. Gyldendal.