Alt for få piger vælger at studere naturvidenskab og teknik, mener ligestillingsminister Lykke Friis (V). I dag søsætter hun et skolepraktik-projekt, som skal lokke piger til at blive ”problemknusere”
Danmark deltager i et globalt hjernekapløb, hvor vi konkurrerer om viden. Lige nu mangler vi dygtige folk inden for naturvidenskab og teknologi, men vi har en stor uudnyttet intelligensreserve: pigerne.
Sådan lyder budskabet fra ligestillingsminister Lykke Friis (V), som derfor har allieret sig med Ingeniørforeningen, Dansk Industri, Danmarks Tekniske Universitet og Experimentarium om et nyt projekt, som går ud på at give piger i 8. klasse lyst til at søge ind i stærkt mandedominerede fag som for eksempel elektroteknik, IT, datalogi og nanoteknologi.
LÆS OGSÅ: Adam og Eva og Dinosaurerne”Ingen skal tvinges til at studere andet end det, de har lyst til. Men vi har en ambition om at få vist pigerne hele paletten af, hvad det for eksempel vil sige at være ingeniør. Vi mangler kloge hoveder på det område, og det er et talentspild af dimensioner, hvis piger automatisk vælger det fra,” siger Lykke Friis.
Hendes plan er derfor at invitere piger i folkeskolens 8. klasse til at deltage i først en praktikmesse på Experimentarium i september og herefter et praktikforløb på en virksomhed, der beskæftiger arbejdskraft med en naturvidenskabelig eller teknologisk uddannelse. Erfaringer fra Tyskland, hvor et tilsvarende projekt har eksisteret i 10 år og hvert år har 200.000 deltagere, viser nemlig, at man på denne måde kan rekruttere flere piger.
Derfor modtager en lang række virksomheder landet over i dag et brev fra Lykke Friis, som inviterer dem til at være med i projektet ”I praktik som problemknuser – piger i naturvidenskabelige og tekniske fag”.
Cathrine Hasse er professor i innovation og læringsteori ved DPU Aarhus Universitet og har undersøgt de danske naturvidenskabelige uddannelser sammenlignet med andre lande. Hun konstaterer, at fagene er ekstra mandsdominerede i Danmark, hvilket blandt andet skyldes vores uddannelseskultur:
”I Danmark har man i særlig grad lidt under, at humaniora og naturvidenskab har været helt adskilt. I for eksempel Italien er man mere åben for samtænkning. Det har ført til, at der er langt flere kvindelige fysikere,” forklarer Cathrine Hasse.
Hendes pointe er, at når man i Danmark har delt børn og unge op i sproglige og matematikere, i humanister og naturvidenskabelige, har man samtidig kønsopdelt. Men når man blander kortene anderledes og i naturvidenskaben inddrager mere menneskeorienterede aspekter som sundhed, miljø eller design frem for det rent maskinelle, kan man tiltrække studerende af hunkøn.
”Et praktiktilbud i 8. klasse kan sagtens være en god idé, men ikke hvis man bare giver pigerne et lag sukker på den beske pille. Hvis man vil ændre kønsfordelingen, må man lægge op til, at natur-videnskaben tænker nyt om sig selv, så fagene appellerer mere til piger,” siger hun.
Lykke Friis er enig i, at universiteterne er nødt til at se på, hvordan de bygger fagene op. Hun oplyser, at hun allerede i sin tid som prorektor på Københavns Universitet har været med til at få flere kvinder ind ved at etablere ”krydsningsuddannelser” som faget Sundhed og IT:
”Jeg ved godt, at et praktikinitiativ ikke løser det hele. Vi kan ikke løse alt fra politisk hold. Men heldigvis sker der mange ting, som kan rykke ved kønsnormerne. For eksempel har der før været en Barbiedukke, som havde et skilt, hvor der stod ’Math is difficult’ (matematik er svært, red.). Men nu har producenten lavet en Barbie, der er ingeniør.”
mikkelsen@k.dk