"buldrer frem" og har overhalet danske piger i andelen, der tager en universitetsuddannelse.
Problemet er, at næsten halvdelen af de unge mænd forlader folkeskolen uden basale kundskaber som regne, skrive og læse dansk.
Derfor er fortsat hver fjerde 25-39-årige fra tredjeverdenslande, der står uden uddannelse efter folkeskolen.
40% af dem har ikke arbejde, mange vil ende bagerst i køen af ledige uden uddannelse og er i overhængende fare for at søge en identitet i hård maskulinitet og blive kriminelle.
Drengenes antiskolekultur opbygges, da de hjemmefra har fået at vide,
at en muslimsk "mand" ikke skal rette sig efter en kvinde, hvis han ikke selv vil.
Og i dag er der jo flest kvinder, der er folkeskolelærere.....
De søger i stedet et fællesskab omkring at være en sej ”indvandrerdreng”.
En god elev ser de som feminint
- og det vil man i alt fald ikke kaldes - det oser jo af bøsse....
Så kan man komme med nok så mange "klare mål".
Tosprogethed på dagsordenen - jamen, det er jo det rene galmatias.
I Danmark skal dansk da ikke være "andetsprog".
Selvfølgelig skal der sættes klare mål for hver enkelt elev - dansk som muslimsk.
Og selvfølgelig skal den etniske baggrund ikke bruges som begrundelse for de manglende præstationer.
Skolen må ikke afvise betydningen af etnicitet. Hvis vi skal give alle lige muligheder, skal vi behandle eleverne forskelligt.
Ja, men da ikke ud fra, hvilken religion forældrene dyrker.
Skal der også tages specielt hensyn til Jehovas Vidner, når man i biologi taler om fordelene ved blodtransfusion?
Værdsætte børnenes baggrunde, hverdagsliv og deres forskellige sprog som en styrke?
Jeg har svært ved at værdsætte, at drenge, der forlader folkeskolen taler dårligt dansk, praktisk talt ikke kan skrive eller regne.
Jeg kan heller ikke se de positive i, at muslimske drenge opdrages til at gøre, hvad de vil, rende på gaden til kl. 24, medens de muslimske piger kan gå derhjemme hos forældrene og være gratis pige i huset.
Jeg har svært ved at se, at denne forskellighed skulle være en styrke – tværtimod!!
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Forvent mere af tosprogede unge til din ven.
Forvent mere af tosprogede unge
De tosprogede piger buldrer frem på universiteterne, mens de tosprogede drenge hverken får uddannelse eller arbejde, skriver Anna Mee Allerslev (R).
- colourbox.com
Skolen skal have høje forventninger til drengene og give dem stærke alternativer til ballademageridentiteten, skriver Anna Mee Allerslev (R)
”Skal du så på gymnasiet efter folkeskolen?”. Undersøgelserne viser, at de forventninger, vi stiller til eleverne i folkeskolen, er afgørende for deres valg af uddannelse og dermed deres fremtid. Derfor er det ikke ligegyldigt, om vi spørger den unge, om han skal være taxafører, kioskejer, på teknisk skole eller i gymnasiet. Samtidig ved vi, at mange tosprogede elever klarer sig rigtig godt i dag.
LÆS OGSÅ: Stadig flere piger bryder den sociale arv
Derfor er det endnu vigtigere, at vi ikke bidrager til fejlagtige fordomme og myter, men i stedet bevidst arbejder med ikke at gøre etnicitet til en barriere for faglighed. Vores tro på den unge – uanset baggrund – skal afspejle sig i vores vejledning.
De tosprogede piger buldrer frem og har overhalet de etnisk danske piger i andelen, der tager en universitetsuddannelse. Problemet er, at næsten halvdelen af de unge mænd er ladt i stikken. Det er fortsat hver fjerde 25-39-årige tosprogede fra tredjeverdenslande, der står uden uddannelse efter folkeskolen. Og 40 procent af dem har ikke noget arbejde. Hvis ikke vi gør noget ekstra for disse elever, vil alt for mange ende bagerst i køen af ledige uden uddannelse.
Annonce
Derfor har jeg været på besøg på seks mangfoldige skoler i København. En række indtryk rigere har jeg bedt om konkrete løsninger fra både forskere, skoleledere og chefer fra det videre uddannelsessystem. Det har været en lærerig og spændende rejse. Lad mig fremhæve de tre vigtigste pointer.
LÆS OGSÅ: Stadig flere piger bryder den sociale arv
Derfor er det endnu vigtigere, at vi ikke bidrager til fejlagtige fordomme og myter, men i stedet bevidst arbejder med ikke at gøre etnicitet til en barriere for faglighed. Vores tro på den unge – uanset baggrund – skal afspejle sig i vores vejledning.
De tosprogede piger buldrer frem og har overhalet de etnisk danske piger i andelen, der tager en universitetsuddannelse. Problemet er, at næsten halvdelen af de unge mænd er ladt i stikken. Det er fortsat hver fjerde 25-39-årige tosprogede fra tredjeverdenslande, der står uden uddannelse efter folkeskolen. Og 40 procent af dem har ikke noget arbejde. Hvis ikke vi gør noget ekstra for disse elever, vil alt for mange ende bagerst i køen af ledige uden uddannelse.
Første pointe er hentet fra forskeren Laura Gilliams studier. Den gruppe af unge tosprogede drenge, som ikke klarer sig godt hverken i folkeskolen eller videre på ungdomsuddannelserne, er i overhængende fare for at søge en identitet i den hårde maskulinitet og blive ballademagere. Når vores minoritetsdrenge oplever ”ikke at klare sig godt” bliver det til en etnisk konflikt. Drengene opbygger en generel skolemodstand og søger i stedet et fællesskab omkring at være en sej ”indvandredreng” – for en god elev ser de som feminin. De sociale forskelle forstærkes af drengenes antiskolekultur.
Anden pointe er, at forventninger til eleverne er helt afgørende for, hvordan man præsterer. Agi Csonka, der er direktør i Danmarks Evalueringsinstitut, fremhævede, at der er tre afgørende parametre for høje forventninger og en effektiv indsats: For det første skal der være nogle klare mål og en klar dialog mellem forvaltning og skoleledere, for hvis det er tydeligt, hvad en forvaltning vil, rykker det. For det andet skal tosprogethed sættes på dagsordenen, dansk som andetsprog skal udbredes i alle fag og på alle niveauer.
Og for det tredje skal der sættes klare mål for hver enkelt elev.
Og her var skoleleder Yasar Cakmak enig. Han fremhævede nemlig, at skolerne skal sikre, at elevers etniske baggrund ikke bruges som begrundelse for manglende præstationer. Der skal i stedet fokus på kompetencer. Fokusset skal omsættes til tydelige ambitioner hos elever og kollegaer.
Tredje pointe er, at hverken København eller landets øvrige storbyer kan forlade sig på alene at arbejde med fordeling af eleverne. Det kan ikke undgås, at nogle skoler har en overvægt af ressourcesvage familier og tosprogede. Derfor skal vi i København finde ressourcer til at give de tosprogede elever nogle sejre. Det var et tydeligt råd fra Jørgen Sønder-gaard, som er Skolerådets formand og formand for regeringens skolerejsehold.
Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til drengen. Her er det helt afgørende, at vi sikrer, at der altid er en balance mellem fokus på etnicitet og etnicitetsblindhed. Det er en svær balance, men skolen må ikke afvise betydningen af etnicitet. Hvis vi skal give alle lige muligheder, skal vi behandle eleverne forskelligt.
Derfor skal skolen værdsætte børnenes baggrunde, hverdagsliv og deres forskellige sprog som en styrke. Men ikke mindst skal skolen have høje forventninger til drengene og give dem stærke alternativer til ballademageridentiteten, så de med tiden kan lære, at også de kan finde anerkendelse i skolen. Min ambition er, at mangfoldige skoler bliver kendt som stærke skoler, hvor forskelligheden er en styrke – og ikke en svaghed.
Anna Mee Allerslev (R) er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Skal åndehuller dikteres af... |
Knud
3 min. siden |
| 2 |
Den hule europæiske fest |
Clausny
7 timer siden |
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
8 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
11 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
15 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
