Islamister planter frøene hos Pakistans kvinder

”Jeg lyttede til det, de sagde, og tænkte, at det var den rette vej at følge. Jeg ville også gerne lære mere om min religion,” siger Varda, som blev opmuntret af sine naboer til at indskrive sig på deltidskurset på madrasaen Tehreek-i-Islami.

Adspurgt om mordet på en guvernør, der var gået op imod landets omstridte blasfemilov, siger Varda uden tøven, at det var rigtigt af Salman Taseers livvagt at myrde ham tidligere på året:

”Hvis folk kalder sig muslimer og er medlemmer af Pakistans Islamiske Republik, bør de ikke kritisere loven. Jeg er ked af at sige det, men han fik som fortjent.”

Pakistan er et politisk ustabilt land med en traditionelt svag regering, som ikke har gjort noget for at dæmme op for den radikale bølge. Pakistans madrasaer for drenge er berygtede for at skabe militante krigere med deres hardline-version af islam. Eksperter siger, at kvindeskolerne er lige så farlige, skønt de studerende der plejer at være bedre uddannede og mere velhavende.

Kvinde-madrasaer ”går efter kvinderne, fordi de ved, at det er hos dem, man skal plante frøet, fordi de vil bringe det videre,” siger Kamran Bokhari, Mellemøst- og Sydasien-direktør for det globale efterretningsfirma Stratfor.

”Kvinderne bliver gift, kvinderne opdrager børnene. Det vil skabe en norm i samfundet over tid.”

På madrasaerne for drenge kan de studerende bo og spise gratis eller for en meget lille afgift, hvilket betyder, at langt de fleste plejer at være meget fattige og stamme fra fjerne landområder. De lærer Koranen udenad hele dagen og lytter til forelæsninger fra lærere, som ofte ingen sofistikeret forståelse har af troen.

Madrasaerne for unge kvinder koster 3-4000 rupier om måneden – det er næsten lige så dyrt som et privat college. Kurserne varer som regel fire år, og ud over at lære Koranen udenad studerer kvinderne islamiske tekster om moral og fromhed.

”Der er alvorlige problemer med denne type skoler,” siger Haider Mullick, politisk analytiker tilknyttet U.S. Joint Special Operations-universitetet i Florida.

”Nogle af dem udvikler godt nok ikke deltagelse i, men tolerance over for den slags angreb og drab, som vi har set.”

Al Huda blev grundlagt i 1990’erne af Farhat Hashmi og er en af landets kendteste madrasaer for unge kvinder, og de fleste af stedets studerende kommer fra middelklassen og overklassen.

I skolens vidtstrakte nye hovedkvarter i udkanten af Islamabad går studerende i sorte eller grå gevandter forbi et farverigt klasseværelse, hvor børn er til time, og gennem en forhal oplyst af solen, hvor brochurer forklarer aspekter af islam.

Det er ikke muligt at få det præcise tal, men omkring 15.000 studerende har gennemgået al Hudas program, skriver Faiza Mushtaq i South Asia Multidisciplinary Journal.

Sadaf Ahmad, der underviser i antropologi ved Lahores University of Management Sciences og har udgivet en bog om kvinder og islam, siger, at al Huda og andre madrasaer for unge kvinder spreder deres idéer yderligere til det almindelige samfund gennem religiøse studiekredse, der mødes i medlemmernes hjem.

Skjult i en labyrint af smalle gyder i den anden ende af byen ligger en anden kendt madrasa for unge kvinder, Jamia Hafsa, som uddanner omkring 550 studerende under grundlæggeren, Um-e-Hassan.

Små grupper piger med tørklæde om håret sidder ved lave borde og reciterer Koranen til langt ud på natten og stiller spørgsmål til opmærksomme lærere.

Hassans studerende kommer fra en bred vifte af sociale baggrunde, siger hun. Mange af dem rejser til Islamabad fra byer og landsbyer for at bo på skolen.

Hassan er gift med imamen ved Islamabads Røde Moské, som hendes studerende var med til at tage kontrollen med i 2007 som led i en kampagne for at gennemtvinge skrap islamisk lovgivning i Pakistan. Hendes omflakkende flokke af kvinder bevæbnet med kæppe terroriserede nabolag i Islamabad, indtil kommandosoldater angreb moskéen og vandt den tilbage. Over hundrede mennesker døde under angrebet.

Hassan siger, at hun har uddannet ”tusindvis” af piger, siden Jamia Hafsa åbnede i 1992. Under belejringen af Den Røde Moské havde hun omkring 750 studerende, siger hun.

”Vi bør give det videre, som vi ved om islam, til vore børn, til pigerne,” siger Hassan.

”Her tænker de ikke på mode eller på, hvordan de ser ud. De bekymrer sig ikke om, at de ikke har ting. De koncentrerer sig bare om deres studier, og nogle af dem vil undervise pigerne i deres lokalsamfund, når de rejser herfra.” /Reuters/

Oversat af Sara Høyrup