Samme dag som jeg læser denne artikel om kommunernes spareiver i folkeskolen læser jeg i vores lokalavis af 75 7. klasses elever i Fredensborg skole hver skal udstyres med en Ipad ved starten af det kommende skoleår. Man argumenterer at det er vigtigt, at de unge mennesker er med på den nyeste teknologi, som om en I pad er den måde, vi skal blive klædt på til fremtidens krav om indsigt i moderne teknologi (har i øvrigt selv haft en af slagsen).
Investeringen i den pågældende klasse er således på ca. en halv million kroner. For de penge kunne der blive råd til 1-2 lærere ekstra og formentlig en langt bedre undervisning end at man kan aflevere sin stil vi sin I-pad, som det eksempelvis påpeges i den pågældende artikel (et i øvrigt ret primitivt og lidt overbevisende argument).
Man tror at man med moderne teknologi ruster de unge mennesker til fremtiden, men man gør desværre de unge menesker en bjørnetjeneste. De fratages efterhånden i stigenende omfang indlæring af grundbebreber og paratviden. Deres evner til at skrive bliver desværre tilsvarende degraderet.
Når du forsynes med en I-pad vil du helt klart blive afledt fra undevisningen, da der lige skal checkes med vennerne på Face book når man alligevel er på nettet. Nyere forskning fra en række amerikanske universiteter viser at de unge mennesker afledes mere og mere under undervisningen på grund af de morderene elektroniske kommunikationsmidler.
Personligt oplever jeg gang på gang, hvorledes unge mennesker surfter på nettet, når jeg til daglig forelæser på Danmarks Tekniske Universitet - det er særldeles forstyrrende at undervise under de vilkår. Desværre er mange unge mennesker ikke i stand til at skrive korrekt dansk og deres kundskaber i skriftligt dansk svarer i nogle tilfælde til 5-6 klasses niveau. En af mine bekendte berettede for nylig efter retning af 250 danske stile efter 3G at ud af disse ca. 250 elever behærskede ca. 1/3 af eleverne overhovedet ikke det danske sprog tilstrækkeligt til at kommunikere med andre mennesker.
Jeg ønsker aldeles ikke "de gode gamle dage" tilbage, men jeg ønsker at man, dvs. lærerstanden og forøvrigt også vore politikere, som udstikker retningslinier for læreruddannelsen, besinder sig inden de falder helt i svime over de nye teknologiske hjælpemidler. Vi er efterhånden en række personer der i overført betydning "fejer op" efter det teknologiske internetorgie - og undertiden nås vores brækgrænse over at se de uappetitlige rester vi samler op.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Nybagt lærer på 60 år håber på mange gode år i folkeskolen til din ven.
Nybagt lærer på 60 år håber på mange gode år i folkeskolen
Med en flot karakter er den 60-årige Freya Hvaste netop blevet lærer. Drømmejobbet er at undervise de yngste, men udsigten til at få arbejde er dyster. Lærermangel er på få år afløst af nedskæringer og arbejdsløshed.
- Lars Aarø/Fokus.
Arbejdsliv Freya Hvaste burde være enhver politikers drøm. I en alder af 60 år er hun klar til en ny karriere som folkeskolelærer. Men nedskæringer og massefyringer truer hendes drøm
Døren ind til lokale E322 på VIA University College i Aarhus smækker i bag Freya Hvaste. Hun har hektisk røde pletter på kinderne og ser et øjeblik lidt betuttet ud foran den lukkede dør under papirskiltet, som er klistret op i dagens anledning: Eksamen.
Freya Hvaste har sagt sit sidste ord ved sin sidste eksamen på det, der formentlig også bliver hendes sidste uddannelse. Hun har været oppe i didaktik – læren om undervisningens mål og indhold – og hvis hun består, er hun meritlærer.
LÆS OGSÅ: Lærere uddanner sig til arbejdsløshed
”Jeg ved ikke, hvordan det gik,” siger hun afværgende, ”men jeg er sikker på, jeg ikke dumpede.”
Annonce
Hendes mand står med en cellofanindpakket buket fra blomsterhandleren, og hendes veninde Gurli har været i haven med rosensaksen. De venter spændt på at høre, hvordan det gik ved eksamensbordet. Gurli blev selv lærer i 1965, men hun er gået på pension for flere år siden. Den karriere, der ligger foran Freya, bliver helt anderledes og noget kortere, for hun er den ældste studerende på sit hold. Hun fyldte 60 år i marts.
Freya Hvaste burde være enhver efterlønsforskrækket politikers drøm. Mens hendes jævnaldrende går på efterløn, er hun klar til at begynde en ny fase i sit arbejdsliv. To et halvt års intensivt fuldtidsstudium er slut, og nu håber hun på 10 gode arbejdsår i folkeskolen.
”Jeg har både en dugfrisk eksamen og et langt livs erfaring. Det er da den ideelle kombination. Nu er opgaven bare at overbevise andre om det,” siger hun.
Freya Hvaste har sagt sit sidste ord ved sin sidste eksamen på det, der formentlig også bliver hendes sidste uddannelse. Hun har været oppe i didaktik – læren om undervisningens mål og indhold – og hvis hun består, er hun meritlærer.
LÆS OGSÅ: Lærere uddanner sig til arbejdsløshed
”Jeg ved ikke, hvordan det gik,” siger hun afværgende, ”men jeg er sikker på, jeg ikke dumpede.”
Freya Hvaste burde være enhver efterlønsforskrækket politikers drøm. Mens hendes jævnaldrende går på efterløn, er hun klar til at begynde en ny fase i sit arbejdsliv. To et halvt års intensivt fuldtidsstudium er slut, og nu håber hun på 10 gode arbejdsår i folkeskolen.
”Jeg har både en dugfrisk eksamen og et langt livs erfaring. Det er da den ideelle kombination. Nu er opgaven bare at overbevise andre om det,” siger hun.
Men den opgave kan vise sig at blive sværere end selv de mest krævende eksamensopgaver i didaktik og skriftlig tysk. Denne dag, hvor Freya er oppe i sidste fag, er der i hele landet kun 67 lærerstillinger i jobcentrenes database, Jobnet. Kun 13 af dem er i Aarhus-området, hvor 328 nye lærere dimitterer i år.
I 2007 forudsagde en prognose fra UNI•C Statistik & Analyse ellers lærermangel fra 2012. Prognosen ligger stadig på Undervisningsministeriets hjemmeside, men virkeligheden er en anden: Tal fra Danmarks Lærerforening viser, at kommunerne nedlagde 1000 lærerjob sidste år, og at der forsvinder yderligere cirka 2000 i år på grund af drastiske besparelser.
Freya Hvaste tager imod blomsterne. Gurlis bronzefarvede roser står flot til hendes grønne bluse, og de røde pletter i ansigtet er gået i sig selv. Nu er det bare karakteren, der mangler.
Eksamensspørgsmålet var ikke nogen overraskelse. Det tog udgangspunkt i hendes egen afsluttende opgave om danskundervisning i indskolingen.
”Min største drøm er at komme ud og få en førsteklasse til dansk og billedkunst, for der er så meget, jeg gerne vil give de børn med på vejen. Jeg er specialiseret i at lære alle børn at læse, og jeg kan godt love, at det bliver med leg, farver og gode historier. Og så skal de selv klippe, klistre, tegne og lave deres egne bøger,” siger hun.
Hun får lys i øjnene, når hun fortæller om førsteklasserne, som stadig har glæden, umiddelbarheden og lærelysten i behold. På seminariet har hun haft dansk og tysk som linjefag, men hun har også både kunst og kristendom med i rygsækken. Hun er uddannet kunsthåndværker på Skolen for Brugskunst, har arbejdet mange år som keramiker og taget en bachelorgrad i teologi.
”Det var nu mest for at afklare mit eget forhold til kristendommen. Efter fire år var jeg i hvert fald sikker på, jeg ikke skulle være præst,” siger hun og smiler.
Til gengæld har hun gjort flittig brug af sit kendskab til religion i de seneste 10 år, hvor hun har levet som foredragsholder og historiefortæller og været skoleleder i et oplysningsforbund.
Men i 2008 måtte oplysningsforbundet dreje nøglen om, og Freya Hvaste mistede sit job. Hun måtte finde en ny retning i arbejdslivet og faldt for meritlæreruddannelsens reklamekampagne. I tillid til de overbevisende prognoser om fremtidens lærermangel bevilgede jobcenteret hende aktiveringsydelse til hele uddanneslen, og på den måde fik hun råd til at sætte sig på skolebænken igen. Det har ikke været nemt hele tiden, men spændende.
”Nogle ting bliver sværere med alderen, mens andre ting bliver lettere. Måske virker min hukommelse lidt langsommere, end da jeg var ung, men det er, fordi der er så meget i arkiverne, at den lille grå mand deroppe er på konstant overarbejde. Når han bliver bedt om at hente en bestemt mappe, så kan det godt tage et stykke tid, før han finder den rigtige. Det er ikke, fordi den ikke er der, men der er så meget at vælge imellem, at det kan være svært at finde rundt i kartoteket,” fabulerer hun.
Men selvom Freya Hvaste både kan og vil arbejde som lærer i de kommende år, og selvom efterlønnen står for skud i den politiske debat, oplever mange ældre lærere et pres for at vige pladsen for de unge. Kun cirka syv procent af lærerne i folkeskolen er over 60 år, og Freya Hvaste er forberedt på, at hendes ansøgninger vil bliver sorteret fra mange gange.
”Jeg har selv gjort det,” siger hun og sænker stemmen lidt. ”Og jeg er ikke stolt af det.”
Som skoleleder i et oplysningsforbund med alt for meget at lave og alt for store stabler på skrivebordet grovsorterede hun rutinemæssigt ansøgninger til nye lærerjob, og fødselsdatoen er et nemt kriterium at sortere efter.
Men lige nu er ansøgningerne og afslagene langt borte. Døren med eksamensskiltet går op. Lærer og censor kommer ud: Det blev et 10-tal. En lille skygge af ærgrelse går over Freya Hvastes ansigt. Det havde været dejligt at få en 12’er med hjem.
”Men jeg er glad. Meget glad,” smiler hun lettet.
seniorliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Nybagt lærer på 60 år håber på mange gode år i folkeskolen
Hans Otto skrev:
Hvor er jeg dog enig med dig i dit indlæg i denne debat. Ny teknologi er godt, men vi skal ikke gøre det bedre, end det er.
Og det er horribelt at se folkeskolen afskedige læreere af økonomiske grunde, får så at lave investering i i-pads for det nævnte beløb.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Samme dag som jeg læser denne artikel om kommunernes spareiver i folkeskolen læser jeg i vores...
Hvor er jeg dog enig med dig i dit indlæg i denne debat. Ny teknologi er godt, men vi skal ikke gøre det bedre, end det er.
Og det er horribelt at se folkeskolen afskedige læreere af økonomiske grunde, får så at lave investering i i-pads for det nævnte beløb.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Nybagt lærer på 60 år håber på mange gode år i folkeskolen
Niels, publiceret d.08/07 21:57 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Nybagt lærer på 60 år håber på mange gode år i folkeskolen
Det er beundringsværdigt, at en 60 årig nyuddannet lærer vil arbejde som lærer. Men er alternativet ledighed? - og kan hun ikke gå på efterløn eller modtage dagpenge? Så er hun jo blevet til "grin" set ud fra at en kompetencegivende uddannelse er vejen til et job.
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Skal åndehuller dikteres af... |
Knud
4 min. siden |
| 2 |
Den hule europæiske fest |
Clausny
7 timer siden |
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
8 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
11 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
15 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
