De syge prognoser

I 1948 begyndte det amerikanske dåsefirma Chase at sælge et helt nyt produkt, nemlig hårspray. Det blev en gigantisk succes. For producenter af hårnet var det dog en katastrofe, og flere gik fallit, selvom det ellers slet ikke havde ligget i kortene. Tværtimod sagde prognoserne, at efter krigen måtte der komme et nyt opsving, og så ville kvinderne igen begynde at købe hårnet i stor stil. Eksemplet illustrerer, hvor svært det er at skrive prognoser, og hvor vigtigt det er at omstille sig på det nye og det uventede. Begge dele peger lige ind i dagens historie om den 60-årige Freya Hvaste. Hun begyndte i en sen alder at uddanne sig til lærer, efter at det havde vist sig svært at få arbejde i hendes tidligere fag. Valget af lærergerningen syntes indlysende, da Undervisningsministeriets eksperter for nogle år siden spåede stor lærermangel fra 2012 og frem. Nu er Freya Hvaste uddannet, men må stille sig op i jobkøen med 2500 andre nyuddannede med udsigten til kun ganske få ledige job i folkeskolen. Kommunerne sparer på livet løs for at leve op til aftalerne med regeringen.

Man forstår, hvis Freya Hvaste og mange andre nyuddannede lærere føler sig svigtet. Ikke alene har Freya Hvaste vist sig særdeles omstillingsparat for at få et nyt job, hun har også lyttet til eksperterne for at få en uddannelse på et område, hvor der angiveligt var brug for mere arbejdskraft. Hun må nærmest kaldes en mønsterelev, set fra en regering, som drømmer om færre på efterløn. Desværre er det langtfra første gang, at prognoser om fremtidens arbejdskraftsbehov slår fejl. Så er der efterlyst flere ingeniører, og så er der efterlyst flere med en it-uddannelse, og det har ikke holdt stik. At det er svært at spå, er ingen nyhed. Uanset om man skal gætte på nationaløkonomien, vejret eller bare næste valgdato, går det jævnligt galt.

Men når det gælder antallet af lærerstillinger, må man alligevel undre sig. Ikke alene ved kommunerne præcis, hvor mange elever de får syv år ud i fremtiden, de har også et ganske godt billede af behovet efter de syv år. Det, de ikke kender, er de økonomiske konjunkturer, som spiller kraftigt ind på både klassekvotienter og antallet af lærerstillinger. Derfor bør man også være meget mere varsom med at fortælle unge og lidt ældre, hvilke uddannelser de bør vælge for at sikre sig en plads på arbejdsmarkedet i fremtiden. Som i eksemplet med hårsprayen kan forudsætninger for en hvilken som helst prognose hurtigt ændre sig. Det bør de tusindvis af unge, som lige nu overvejer deres valg af uddannelse, også huske på. Det bedste råd er stadig, at de søger uddannelse med hjertet – og indstiller sig på at videreuddanne sig hele livet og måske skifte karriere undervejs.

hhh