Havekredsen på besøg

Snart holder Bjarne Nielsen Brovst åben have. Det kræver meget arbejde, så haven kan se så godt ud som muligt – helst på en tilfældig måde

Alle vi haveelskere, der holder Haveselskabets tidsskrift ”Haven”, kender tillægget om ”Havebesøg”. Gudrun og jeg holder sjældent åbent hus, men den lokale havekreds i Hanherred kunne vi ikke sige nej til.

Venner, bekendte, gamle klassekammerater. Nej, der er ingen vej udenom. Og så er det jo, man har nok at se til gennem uger. For vi kendte datoen allerede for tre kvart år siden. Og formanden ringede for 14 dage siden: ”Nu skal annoncen i ... er alt parat?” Jo, jo, bedyrede vi. Og selvom vi havde knoklet i haven allerede i uger, så var vi kun halvfærdige. Skovhaven ved Klithuse er på 6000 kvadratmeter. Plus Vestskoven, Ole og Brittas skov Troldeskoven, Egeskoven, Skulpturparken, Porsemosen og Nordskoven. Stier og små veje. Træer og buske, der skal studses. Græs, der skal klippes. Guldsmedestien, Hugormestien, Hjortestien, Gøgeurtestien, Æblestien, Snublestien, ”På myrens fodsti”, Sortemejsestien og Nøddestien. Dertil drivhusene ”Druen”, ”Agurken”, ”Tomaten”, ”Frøhuset” og Orangeriet.

Pludselig ser man sin have med andres øjne. Det skal se pænt ud, men heller ikke for perfekt. Og meningen med en skovhave er jo netop, at det naturlige fra Guds egen hånd skal indføje sig i det plantede af træer, buske og planter fra planteskoler gennem årene.

I vor skovhave spiller de espalierede æbletræer en stor rolle. Og det skyldes ikke mindst, at de gamle, høje fyrretræer, blandt andet østrigsk fyr (Pinus nigra), nu er meterhøje, afstudsede, og derved giver plads til netop mange bede med æbletræer, som solen kan nå ned til. Det gælder vinteræbler akkurat som sommeræbler, eksempelvis Malus Belle de Booskop, M. Transparente Blanche, M. Skovfoged og M. Cox Orange. De fleste af frugttræerne er 8-10 år gamle og er netop i deres frodigste første periode med masser af frugt.

Og når nu havefolk kommer på besøg, skal frugterne jo helst være vendt mod solen, udtyndede, så de enkelte æbler får så meget lys og kraft som muligt. Det gælder også tomater, agurker og vindruer i drivhusene. Man er jo oppe til en slags eksamen. Der nippes sideskud. Der klippes grene af vindruerne efter blad nummer to, således at druerne får kraft til at modnes. I Orangeriet bliver hvert citrustræ poleret med en blød børste. Alle skilte aftørres med klud og brun sæbe, således at sortsnavn tydeligt kan aflæses af kritiske blikke. Og Gud nåde og trøste, hvis der er fejl i det latinske. Og det sker jo.

På en måde er det et kritisk tidspunkt at have besøg i sin have på i overgangen mellem juni og juli. Det er som at have – ja, undskyld sammenligningen – svigermor på besøg for første gang. Hun ser alt, husker alt. Man skal høre for det resten af livet. Og man prøver at forklare, at havesæsonen er mellem rododendronernes kulmination og rosernes første udspring. Det vil sige, at man forsøger at afpille de livskraftige rododendronfrøstande, der ellers sjældent har båret så smukke blomsterstande som i år.

Og man afklipper alt vissent på slyngrosernes lange grene, som den hårde vinter har hærget med netop så få rosenknopper anno 2011.

Ak, ja. Alligevel er det en sjælden lykke at gøre hovedrent, fordi havekredsen dukker op. Fliser renses. Alle bede kantes af. Vi har sjældent luget så megen ukrudt til vore kompostbokse. De er overfyldte. Højbedene er fodret til randen med den skønneste sorte muld, mens alle gule og visne blade er blevet fjernet. Der er set med kritiske blikke på de små stier.

Hvert træ er blevet luget ved fodstykket, så det alt sammen ser velplejet ud, selvom vi først i de to sidste uger har fået fjernet trådnettet omkring rodstykket. Frøhusets mange urtepotter – hvoraf nogle næsten ikke havde vækst – er nu alle sat på rad og række. Altså dem med god vækst; de er blevet rettet til med ”grønne fingre”, mens fiaskoerne er røget i kompostbunken. Eller stillet på ydmyge steder.

Nu bliver alle stier og græsgange slået med plæneklipperen. Spaden kanter af en sidste gang. Skilte ved højbedene bliver rettet ind. Havebøger ligger ”tilfældigt” på borde i Orangeriet. Svigermor: ”Hvor er det passet pænt….”

”Vi har ellers slet ikke været i haven….”

bagsiden@k.dk