Samer stresses af mobning

Mens 3,5 procent af den norske majoritetsbefolkning føler sig udsat for diskrimination, er tallet for samisktalende samer hele 35 procent, fortæller forsker Ketil Lenert Hansen fra Center for samisk sundhedsforskning ved universitetet i Tromsø.

De samer, som bor uden for de samiske sprogområder, har det værre. Her oplever halvdelen at blive diskrimineret. Desuden oplever samerne at blive mobbet dobbelt så meget som majoriteten af nordmænd.

”Dette er dramatiske tal,” siger Ketil Lenert Hansen.

”Diskriminationen kan ske i form af manglende forståelse og respekt for samisk sprog og kultur. Samisktalende oplever også tyngende kommunikationsproblemer i forbindelse med kontakt med for eksempel sundhedsvæsnet og andre statslige institutioner,” siger han.

Ketil Lenert Hansen har studeret, hvordan etnisk diskrimination er knyttet til sundhedsmæssige problemer i den nordnorske befolkning. Doktorgraden, som han for nylig tog i samfundsmedicin ved Universitetet i Tromsø, bygger på et omfattende sundheds- og levevilkårsstudie i områder med både samiske og norske indbyggere.

Over 12.000 samer og majoritetsnordmænd i området fra Sør-Trøndelag til Finnmark deltog i spørge- og sundhedsundersøgelsen.

”Jo flere samiske markører du har, desto mere diskrimination oplever du i samfundet,” siger Hansen.

Han fortæller, at konsekvenserne af diskriminationen har mange sundhedsmæssige udslag. Deriblandt et højere psykisk stressniveau i form af depression og angstsymptomer.

”Der er ikke tradition for at tale om psykiske problemer blandt samerne. Det kan også have at gøre med det religiøst forankrede begreb ”Det onde øre”, som gør, at mange samer tror, at man bliver mere syg af at tale om sygdom, også de somatiske. Sygdom bliver opfattet som en straf, fordi man har gjort noget galt. Derfor er sygdom forbundet med skam,” siger han.

Dog kan problemerne også slet og ret have at gøre med kommunikationsproblemer i mødet med lægen.

”På grund af sprogvanskeligheder kan mange samer have problemer med at få fortalt, hvad de fejler. Det kan medføre, at de ikke bliver henvist videre,” siger forskeren.

madsen@k.dk