Mand i krise

Peter J. Haugstrup forsøger i sin debutroman at beskrive kontrasten mellem det velfungerede overklasseliv med jagt i fritiden og rigtige adresser både privat og arbejdsmæssigt og så det menneskelige forfald.

Han lægger ud med et indblik i erhvervsadvokatens velsmurte kundepleje, som sikrer ordrer og chefens tilfredshed. Morten er manden, der har styr på både ansigtsfolder og terminologi og derfor nyder kollegernes respekt.

Han har brugt hele sit liv på at sikre sig adgang til de bonede gulve. Som dreng sendte moderen ham på Herlufsholm Skole for at bane vejen for hans sociale opdrift, som siden blev befæstet med juraeksamen, partnerskab i et advokatfirma på vej op og ægteskab med Marianne, smuk og indtil videre føjelig hustru og pædagog. De har netop færdiggjort ombygningen af deres lejlighed for et millionbeløb.

Morten er altså presset af både store sociale ambitioner og et økonomisk forbrug, der ligger på grænsen af det, han kan klare. Da moderen erklæres døende, krakelerer det panser af velsmurthed, han har bygget op. Hans drikkeri tager til, og han opsøger miljøer, hvor kokain og seksuelle eksperimenter bruges til at lette det indre tryk. Snart bliver hans misbrug og manglende selvbeherskelse synligt for både chefen og Ma-rianne, og hans deroute er en realitet.

Haugstrup forklarer Mortens krise som et resultat af hans opvækst i et miljø, som vægter social succes højere end alt andet. Forholdet til moderen, som han føler sig tæt på, viser sig at være belastet af hendes manglende evne til at vise kærlighed. Da hun dør, skrumper den succesfulde mand ind til en dreng, der aldrig følte sig elsket. Også opholdet på Herlufsholm er et sår, der kommer frem, da facaden krakelerer. Her blev han udsat for bestialske indvielsesritualer, som nedbrød hans selvværd. Sigtet var indordning under gruppens normer og opøvelse af selvdisciplin, forudsætningerne for den senere succes.

Forklaringsmodellen er set mange gange før og tangerer klicheen. Også nogle af romanens bifigurer fremstår som karikaturer, hvilket næppe er meningen. Det gælder de to hjælpere ved moderens dødsleje, en kvindelig præst og en af moderens veninder, der i deres frelste selvopofrelse bliver stereotyper.

Alligevel rummer ”Sagens natur” en interessant og læsværdig kerne: Hovedpersonens indre splittelse og skrøbelige forhold til moderen beskrives nænsomt og med indsigt, og de meget forskellige miljøer indfanges markant, også sprogligt. Her er nok af løfter til en næste gang!

kultur@k.dk

Peter J. Haugstrup: Sagens natur. 221 sider. 250 kroner. Forlaget Mrs. Robinson.