Når kritikere udnævnes til fjender

BENT FOMSGAARD citerer mig den 22. juni for i et indlæg den 14. juni at sige om Vassula Rydén, at ”nu går frelsen åbenbart gennem hende”, og kalder det en rigtig grim anklage. Mon ikke Bent Fomsgaard godt ved, at man ikke selv vælger overskrifter på læserindlæg? Dem vælger avisen. Og Kristeligt Dagblad valgte altså at tolke mit indlæg sådan i deres overskrift. Det var ikke mine ord.

På den anden side ser jeg det ikke som en fejltolkning, eftersom alle ”Sandt liv i Gud”-bøgerne er fyldt med udsagn fra Vassulas Jesus, som siger, at hvis vi ikke tror på, at han er Bibelens Jesus, så afviser vi vores egen frelse. Så hun er kanalen.

LÆS OGSÅ:  Debat: Kvindelig profet i ufortjent modvind

Bent Fomsgaard påpeger rigtigt en fejl i mit manuskript. Fejlen var en oversættelsesfejl fra min side – til dels på grund af originaltekstens manglende kommaer. Den er dog rettet for en del år siden, selvom jeg godt ved, at den stadig kan forekomme i udgaver på nettet.

Vist siger Det Gamle Testamente, at profeterne skulle lyttes til og adlydes – de var jo det udvalgte forbindelsesled til Gud. Men ”profeterne” i Det Nye Testamente er ikke udvalgte mennesker, hvis tale er Guds uimodsigelige ord – de er kristne med en nådegave til undertiden at ”tale profetisk”. Den profetiske tale skal derefter bedømmes af menigheden/det kristne fællesskab, og menigheden ”afviser ikke Gud” ved måske at afvise en profeti.

At menigheden/fællesskabet så kan være højst uenig i sin bedømmelse, er en erfaring, der er lige så gammel som den kristne kirke. Og uenige er både lægfolk og lærde jo i bedømmelsen af Vassulas budskaber. Det triste ved denne sag er blot, at det må de ikke være hverken for budskabernes ”ophavsmand” eller Vassulas tilhængere. Der er kun én anstændig mulighed: accept.

Skeptikere – eller blot mennesker, der ud fra en solid kristen grund har fornemmelsen af, at ”her er noget galt” – udnævnes lynhurtigt til hårdhjertede fjender både af Vassula og af Gud. De er på ”det forkerte hold”! En sådan fordømmende håndtering af tvivl og mod-sigelse er efter min bedste overbevisning ikke i ny-testamentlig ånd.

Ingerlise Provstgaard,

pensioneret lærer,

Espedalen 80, Risskov