Forældre strides stadig trods lov om delt ansvar for børn

Den meget omdiskuterede forældreansvarlov fra 2007 har ført til flere kendelser om fælles forældremyndighed, men det betyder ikke, at forældrene enes bedre. Flere kalder på lovændringer

En evaluering af forældreansvarsloven fra 2007 viser blandt andet, at børn, der har været involveret i en forældreansvarstvist, trives "markant" dårligere end andre skilsmissebørn, mens børn af samarbejdende skilte forældre oftest trives lige så godt som i en kernefamilie.
En evaluering af forældreansvarsloven fra 2007 viser blandt andet, at børn, der har været involveret i en forældreansvarstvist, trives "markant" dårligere end andre skilsmissebørn, mens børn af samarbejdende skilte forældre oftest trives lige så godt som i en kernefamilie. Foto: Martin Kierstein.

Politikerne var alt for optimistiske, da de troede, at de kunne tvinge skilsmisseforældre til at tage fælles ansvar og enes. Sådan lyder kommentarerne til en evaluering af forældreansvarsloven, der i dag udgives af Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI).

LÆS OGSÅ: Skilsmisseforældre kommer let til at overse barnets tarv

Den viser, dels at afgørelser ved byretterne om forældremyndighed fører til flere tilfælde af fælles forældremyndighed. Dels, at det samlede samarbejde mellem skilsmisseforældre er det samme som før lovens ikrafttræden i 2007. Det er altså ikke blevet bedre, forklarer seniorforsker ved SFI Mai Heide Ottosen, der står bag rapporten, der bygger på næsten alle 3093 sagstvister i 2009:

Forældreskabet er blevet mere fælles, flere har fået delt samvær, og flere fædre har børnene boende hos sig. Men konflikternes sum er konstant. Så det går i retning af, at alting bliver mere ligestillet, men indholdet følger ikke rigtig med. Man kan spørge sig selv, om det er realistisk at tro, at lovgivning kan ændre på folks opførsel, siger hun.

Formand for Børns Vilkår Peter Albæk er på ingen måde overrasket over evalueringens konklusioner.

Man får lidt lyst til at sige hvad sagde vi, for det er naivt at tro, at man kan dømme forældre til at samarbejde, siger han og påpeger, at den gruppe forældre, der ifølge undersøgelsen kan samarbejde, efter at de er blevet idømt fælles forældremyndighed, også talte rimeligt sammen før retssagen.

Ifølge undersøgelsen taler 43 procent af forældrene idømt fælles forældremyndighed ikke med hinanden om ting fra barnets hverdag. Og 28 procent har slet ingen kontakt med den anden forælder. Undersøgelsen viser også, at børn, der har været involveret i en forældreansvarstvist, trives markant dårligere end andre skilsmissebørn, mens børn af samarbejdende skilte forældre oftest trives lige så godt som i en kernefamilie.

Det får Peter Albæk til kategorisk at kræve færre idømt fælles forældremyndighed. Mest af alt af hensyn til barnets tarv, der har været kraftigt fremhævet som begrundelse for loven.

På kort sigt må man lave loven om, så færre får fælles forældremyndighed. Og på længere sigt må man skabe initiativer, der lærer forældrene at samarbejde. Det bedste for børn er ikke at have begge sine forældre lige meget, det bedste er, at de kan varetage barnet sammen, siger han.

Men formanden for Foreningen Far, Claes Ludvigsen, er slet ikke enig i, at man straks skal begrænse den fælles forældremyndighed. Det er af hensyn til barnet eksempelvis rimeligt, at begge forældre kommer med til skole-hjem-samtaler, påpeger han.

Det er problematisk at opdele forældre i A og B-forældre. At ophæve den fælles forældremyndighed ændrer ikke på, at børn har to forældre, de gerne vil se. Og flere forældreøjne på barnets trivsel betyder også en større sikkerhed, siger han.

dalsgaard@k.dk

danmark side 2