Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ansigtet er en bøn og en befaling til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ansigtet er en bøn og en befaling

Emmanuel Levinas hører til den lille gruppe af forfattere, som det lønner sig bedre at læse om end selv at læse.

- Wikimedia Commons.

Emneord for denne artikel

filosofi | Holocaust | Emmanuel Levinas | bøger om tro
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Emmanuel Levinas’ filosofi blev til på baggrund af holocaust

I 1989 modtog Emmanuel Levinas (1906-1995) en stor pris for sit filosofiske værk. Dagen før han skulle modtage prisen i Bern, skulle han med en bus. Ved busstoppestedet siger en dame: ”Bitte, nach Ihnen”. Levinas smiler og svarer ”Après vous”. Damen ler tilbage til den galante herre uden at vide, at den verdensberømte filosof i sin festforelæsning dagen efter skulle forklare, at ordene ”Efter Dem” – hvad enten de blev sagt på tysk eller fransk – var hans tænknings grundlag.

LÆS OGSÅ: Mindet om holocaust udviskes aldrig

For hele Levinas’ forfatterskab tager sit udgangspunkt i, at det altid er den anden, som kommer først. Kumbel skriver et sted, at han er centrum i universet. Beviset? At alt det andet er udenom! Levinas tænker modsat. Det er den anden, der er centrum. Derfor skal den andens eksistens veje tungere end min egen, eller som Levinas formulerer det, så er det den andens fremtid, der er vigtig – ikke min egen.

Selvom professor Michael L. Morgans bog om Levinas ikke beskæftiger sig nævneværdigt med filosoffens egen historie, så er den bevæggrunden for, at Levinas sagde ”Efter Dem”, både når han stod ved bussen, og når han i sine skrifter skulle forklare, hvad der burde være tyngdepunktet i al etik.

Annonce
Emmanuel Levinas blev født i Litauen i en jødisk familie, men emigrerede til Frankrig i 1923. Derfor overlevede han jødeforfølgelserne, idet han som fransk soldat havnede i en almindelig fangelejr. Levinas’ familie i Litauen blev derimod slået ihjel af nazister. Det lader sig hævde, at den filosofi, som Levinas gjorde sig til talsmand for, er negativt afhængig af det 20. århundredes totalitarisme, hvor diktaturerne nok har været forskellige, men hvor indholdet har været ens – meningsløs ondskab. Som modtræk hertil har vi brug for en meningsløs godhed, skriver Michael Morgan, da han skal forklare Levinas’ anliggende.

Når to mennesker træffer sammen, så står alt på spil, understregede Levinas. Helt konkret faktisk, for den andens værdighed udspringer af ansigtet, som peger mod det uendelige, mod Gud. Den anden kalder på mig, og i bogen ”Totalitet og uendelighed” formulerer Levinas det på den måde, at ansigtet på én gang er en bøn og en befaling: ”Ansigtet er, hvad man ikke kan slå ihjel, eller i hvert fald er dets betydning at sige til os: ’Du må ikke slå ihjel!’”

Levinas hævder, at når tyske soldater massakrerede anderledes tænkende og værende, så trodsede de denne bøn, og når soldaterne senere blev hjemsøgt af mareridt over deres ugerninger, så var det, fordi de aldrig kunne undslippe befalingen fra deres ofres øjne.

Ansigtet aktualiserer altså ansvarligheden i Levinas’ tænkning, for der er noget i den andens blik, som på en gang beder og befaler mig – noget, der er af religiøs karakter, og som kan forvandle had til barmhjertighed.

Vasilij Grossmans ”Liv og skæbne” (dansk, 1985) tager sit afsæt i belejringen af Stalingrad, og i den sidste del af Levinas’ liv blev denne roman en kilde, han ofte hen-viste til, når han skulle forklare pointen i sin filosofi. Mod slutningen af ”Liv og skæbne” bliver de tyske krigsfanger sat til at bære lig bort. En tysk officer lider særligt under denne opgave, hvilket fryder en russisk kvinde. Men pludselig giver hun alligevel den tyske officer det sidste stykke brød, hun ejer. Levinas bemærker i den forbindelse: ”Selv i hadet findes der en barmhjertighed, som overgår hadet.”

Det var denne barmhjertighed, som han udtrykte med ordene ”Efter Dem” i sin festforelæsning i 1989, og som han hævdede første gang blev formuleret i Det Gamle Testamente. Som sådan er Levinas’ tænkning enkel og klar, men hans eget forfatterskab er knudret og dunkelt. Skønt Levinas havde mange læsere blandt både jøder og kristne – pave Johan­nes Paul II citerede ham ofte – så hører han til den lille gruppe af forfattere, som det lønner sig bedre at læse om end selv at læse.

Og her er Michael Morgans bog et suverænt bud på en indføring i Levinas’ tænkning.

kultur@k.dk

Michael L. Morgan: The Cambridge Introduction to Emmanuel Levinas. 259 sider. 16,75 pund. Cambridge University Press.

Hver onsdag skriver vi på denne plads om nye bøger fra udlandet, der handler om trosmæssige forhold.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​