Det vigtigste er at bevare håbet

”Vi er allesammen dødelige, og det er ikke sundhedsvæsenets fallit, når patienter ikke kan blive raske. Det er et livsvilkår. Hospice var med til at understøtte den tankegang, og hospicetanken blev folkeligt populær. Selvfølgelig skal vi som læger og sygeplejersker gøre alt, hvad vi kan, for at helbrede. Men der kan være situationer, hvor der er andre værdier end den lægelige behandling, og på den måde er hospice et godt supplement til sundhedsvæsenets øvrige behandlinger,” siger Inger Hee og henviser til, at det i dag er blevet alment accepteret, at den døende patient ikke behøver at gennemgå en smertefuld kemoterapi de sidste 14 dage.

Som sygeplejerske har Inger Hee gjort en indsats for at kommunikere håb til patienterne.

”Håbet behøver ikke handle om overlevelse. Det kan godt være et håb om de nære ting som en god samtale med sine børnebørn, at man får vendt nogle gode ting med sine nærmeste, eller at man forliger sig med sin skæbne,” siger Inger Hee.

Siden hun stoppede som leder af Sankt Lukas Hospice i 1999, har Inger Hee arbejdet som konsulent i Kræftens Bekæmpelse og i hjemmeplejen i Gentofte Kommune, hvor hun har været ansvarlig for et projekt i palliativ pleje af kronisk syge og døende. Generelt mener hun, at der er sket store forbedringer i omsorgen for de døende de seneste år.

”De seneste kræftplaner har mere og mere fokus på de døendes forhold og kvaliteten i det arbejde. Selvfølgelig er der stadig plads til forbedringer, men der er sket mange fremskridt især i kommunerne,” siger Inger Hee.

Den 1. april i år gik Inger Hee på pension, men hun har ikke lagt arbejdet for de alvorligt syge og døende på hylden. Inger Hee laver stadig konsulentarbejde for Sundhedsstyrelsen. Privat er Inger Hee gift med ingeniør Jørgen Hee. Parret bor i Charlottenlund nord for København og har tre voksne børn og syv børnebørn.

soendergaard@k.dk